Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre (RCT) i København har netop udsendt sin årsberetning for 2004, der afspejler centrets mange aktiviteter såvel i Danmark som i udlandet.
Efter et år, da tortur – med nye afsløringer om grufulde afhøringsmetoder i Irak og på Guantánamo-basen – ofte har været et tilbagevendende emne i medier verden over, har RCT i årsberetningen for 2004 valgt at sætte fokus på temaet: Information og fortalervirksomhed.
Centrets nye direktør, Bengt H. Sjölund, som trådte til ved seneste årsskifte, skriver i en indledning, at 2004 var et begivenhedsrigt år, hvor RCT fik nye vedtægter, en ny politik og en samarbejdsaftale med Udenrigsministeriet, som gør forskning til et centralt element i RCTs arbejde.
Han skriver: ”RCTs fortalervirksomhed er forankret i menneskerettighederne og udspringer af vores viden om torturens rædsler, følgerne for torturofrene og indsatsen mod tortur i Syd og Nord. I begrebet fortalervirksomhed ligger ikke blot information, men samtidig et engagement for de personers sag, man taler for; for RCTs vedkommende i ofre for tortur og organiseret vold”.
“Det er ikke nok at udføre et godt arbejde og opnå landvindinger på forskningsområdet, hvis ingen kender til det, og derfor er og forbliver information og fortalervirksomhed meget centrale elementer i RCTs virke”, bemærker Sjölund.
Jo E. Asvall – centrets direktør 2001-2004 – sætter det sidste punktum i den danske mærkesag, som arbejdet mod tortur er, i et afskedsinterview med kommunikationsmedarbejder Christina Hennings.
I 6 artikler tematiseres RCTs informations- og fortalervirksomhed, som i de sidste 4-5 år sammenlignet med mange andre NGOer har været præget af stor gennemslagskraft og været succesfuldt dagsordensættende trods det pres som menneskerettighederne, herunder forbuddet mod tortur har været udsat for især siden terrorangrebet 11.september, hedder det.
Centrets kommunikationskoordinator, Tue Magnussen, analyserer fortalervirksom-hed og slår fast, at fortalervirksomhed handler om at sætte dagsordenen i arbejdet mod tortur, at øve indflydelse på de magtfulde og at fortalervirksomhed er et arbejde med et stort potentiale, der – når det lykkes – kan skubbe politiske beslutninger i en rigtig retning.
Jan Ole Haagensen, leder af International Afdeling i RCT, uddyber dette i sin artikel ved at understrege, at fortalervirksomhed er en vigtig del af arbejdet for at forebygge tortur og belyser det med eksempler på forskellige strategier og erfaringer med fortalervirksomhed i Syd.
Tidligere justitsminister professor, dr. jur Ole Espersen og juridisk specialkonsulent Therese Rytter, RCT, sætter et folkeretligt perspektiv på udviklingen i artiklen ”Fra Guantanamo over Abu Ghraib til Camp Eden”.
De skriver: ”RCT har advaret om, at Guantánamo og Abu Ghraib har sat menneskerettighederne under pres. De skræmmende eksempler er blevet tilbagevendende elementer i RCTs fortalervirksomhed, som bl.a. har opfordret den danske regering til at rejse behandlingen af fanger på Guantánamo over for FNs Menneskerettighedskomité.”
Cand. jur. Peter Vedel Kessing gennemgår i sin velskrevne artikel den heftige debat i sommeren 2001 fra udnævnelsen af den israelske ambassadør Carmi Gillon til han 11. september 2001 afleverede sine akkreditiver på Amalienborg.
Kessing spørger konkluderende: ”Ville en Gillon-sag i 2005 slet ikke give os panderynker, men blot være en sag blandt de mange andre, vi konfronteres med dagligt i nyhederne? Hvis det er sandt, så illustrerer det skredet, der i de sidste par år har været i det ellers så klippefaste forbud mod tortur og umenneskelig behandling.”
Seniorforsker ph.d. Kim U Kjær, Institut for Menneskerettigheder, gennemgår grundigt i artikelen ”Retur til tortur” Ashkan-sagen , den tvangsmæssige hjemsendelse i 1999 af en ung iraner.
En af de konklusioner, Kim Kjær drager er, at ” Ashkan-sagen er historien om både en asylsag, der gik galt, og en sag, der takket være bl.a. stor mediebevågenhed har sat fokus på tvangsmæssige hjemsendelser, som i strid med internationale konventioner i dette tilfælde medførte, at en 18-årig ung iraner blev udsat for tortur. Ashkan-sagen understreger samtidig betydningen af mediernes kritiske bevågenhed af den danske praksis med tvangsmæssige hjemsendelser.”
Lektor Inge Henningsen fra Københavns Universitet skriver om tortur og meningsmålinger.
Hun konkluderer: ”De spørgsmål, meningsmålingerne rejser, hører hjemme i en anden sfære end den beskidte virkelighed. De peger på interessante dilemmaer, egnet til spændende diskussioner med et pirrende anstrøg af manglende politisk korrekthed. Til gengæld er de med til at skjule torturens sande ansigt.”
Tillige bringer årsberetningen en artikel med oversigt over RCTs internationale samarbejde. Mens projekter i Albanien, Ecuador og Kosova er udfaset i 2004 er Filippinerne et nyt land, hvor RCT har påbegyndt et partnerskab med partnerorganisationen Balay.
Et par artikler gennemgår bl.a. centrets rehabiliteringsarbejde for torturofre, som siden RCTs start i 1982 har været fundamentet for centrets øvrige aktiviteter.
Det kliniske arbejde danner baggrund for metodeudvikling og RCTs forskningsaktiviteter, der behandles i en særskilt artikel.
Udover de vidtspændende forskningsprojekter fremhæves det i årsberetningen, at det internationalt førende dokumentationscenter overgik til RCT i 2004.
Endelig rummer årsrapporten en liste over publikationer fra centrets medarbejdere og en liste over donationer samt årsregnskab.
Årsrapporten er på 32 sider og rigt illustreret. Den kan i trykt udgave rekvireres fra RCT på telefon 33 76 06 00 eller via mail [email protected]
Fra hjemmesiden www.rct.dk er det muligt at down-loade en dansk udgave og tillige – om kort tid – en engelsksproget oversættelse, der kun foreligger i en elektronisk tekstudgave.
