“The pacific cop” er netop slut.
Fiji havde formandsskabet, men selve topmødet blev afholdt i en noget lavere temperatur i Bonn, som tilbød at være værtsby for ønationen.
Der var flere markante resultater, bl.a en vigtig sejr for oprindelige folk, der nu anerkendes som en vigtig brik i kampen mod klimaforandringer.
Læs mere om dette her:
https://globalnyt.dk/content/cop23-oprindelige-folk-kaemper-sig-til-international-anerkendelse
Der er også blev lavet en plan for, hvordan man arbejder med ligestilling i klimaforhandlingerne.
“Klimaforandringerne rammer alle lande, men mange gange er det kvinderne, der oplever de største problemer”, forklarer Mattias Söderberg, klimarådgiver i Folkekirkens Nødhjælp, som fortsætter:
“Samtidigt er kvinderne underrepræsenterede, når der skal tages beslutninger om, hvordan omstillingen til en grøn og bæredygtig fremtid skal se ud. Nu bliver der sendt et tydeligt signal om, at dette ikke er ok, og at der skal tages initiativer for at så bedre ligestilling i klimadebatten. Og det, synes jeg, er godt”.
Talonoa-dialog
Det element i forhandlingerne, som normalt har været kendt som en “faciliterende dialog”, er af værtsnationen omdøbt til Talanoa, et udtryk, der bruges om samtale i Stillehavsregionen.
Konversationen skal bruges til at undersøge, hvordan nationernes bidrag kan øges.
Lige nu er de samlede tilsagn om indsats mod klimaforandringerne langt fra at nå Paris-aftalens mål om at holde temperaturstigningen under 2 grader – og naturligvis endnu længere fra at bremse den globale opvarmning ved 1,5 grader, som også er skrevet ind som hensigt i klimapagten.
Ifølge den danske klimaminister har der været fremgang på dette punkt.
”Et af de vigtige resultater for Danmark er, at vi fik klarhed over forløbet af den dialog, der skal foregå i løbet af det næste år, og som skal give os et vink om, hvor verden står i forhold til at opfylde Parisaftalens mål”, lyder det fra Lars Chr. Lilleholt i en pressemeddelelse.
“Fra dansk side er det meget vigtig, at vi med denne dialog kan inspirere parterne til samlet set at øge deres indsats, og vi får mulighed for at vise dem danske, omkostningseffektive løsninger”, tilføjer han.
Gruppen af de fattigste lande glæder sig ligeledes over resultaterne af arbejdet med dalogen.
“Der var også fremgang i arbejdet med rammerne for Talanoa-dialogen, der skal foregå i 2018. Dialogen må føre til øgede ambitioner af alle lande for at få os på sporet mod at reducere de globale temperaturstigninger til 1,5 grader celsius”; lyder det fra Gebru Jember Endalew, formand for LDC-landene (Least Developed Countries) i en pressemeddelelse.
De rige og de fattige
Til gengæld er der ikke kommet de store resultater ud af diskussionerne om klimafiansiering.
Det er penge, som de rige lande har lovet de fattige, så de kan bidrage med en indsats i den grønne omstilling og tilpasse sig konsekvenserne af de stigende varmegrader.
Paris-aftalen indeholder et løfte om 100 milliarder dollar årligt fra 2020, men der er ikke en nærmere definition af midlerne.
Tidligere har der været kritik af, at eksempelvis private investeringer og lån bliver talt med. Emnet er blevet debatteret heftigt i adskillige år, men heller ikke i Bonn er man kommet i mål.
Det fortæller Mattias Söderberg.
“Omstillingen til en grøn og bæredygtig fremtid er en stor investering. Men det er også en god investering, og det er derfor afgørende, at de rige lande (dem der med store udslip har bidraget til den globale opvarmning) bidrager med klimastøtte til ulandene”, vurderer han, og tilføjer:
“Desværre har det været svært for de rige lande at leve op til de eksisterende aftaler om klimapenge, og der findes ikke nogen tydelig plan for, hvordan man skal komme videre. Det er ikke godt nok, og jeg håber, at de rige lande inklusiv Danmark skruer op for både støtten og ambitionerne”.
Hvem skal betale for klimaødelæggelser?
Et andet emne, som den fattigste del af verden lægger meget vægt på er tab og ødelæggelser som følge af klimaforandringer (Loss and Damage).
Flere lande og NGOer har presset på for at få en forpligtende ordning om støtte for klimaødelæggelser med i aftalerne, men det er endnu ikke sket. De rige lande foretrækker generelt en form for forsikringsordning.
LDC-nationerne understreger imidlertid, hvor stor betydning, det har for de mindre bemidlede:
“Helt konkret er behovet for tilpasning og at behandle de uoprettelige skader med baggrund i klimaforandringer en presserende nødvendighed for LDC-lande. Niveauet af tab og ødelæggelser, som LDC-lande oplever, overskrider allerede vores kapacitet til at behandle dem og det bliver kun værre med flere tabte liv, mere ødelæggelse af infrastruktur og en stor påvirkning af vores økonomier. Vi vil ikke være i stand til at løfte vores folk ud af fattigdom, hvis vi ikke effektivt behandler tab og skader og dertil har vi behov for støtte”, lyder det fra Gebru Jember Endalew.
Et schizofrent USA
Der har været stor opmærksomhed på USA, som tidligere på året meddelte, at stormagten vil ud af Paris-aftalen.
De amerikanske forhandlere var med i Bonn, men der var også en anden stor amerikanske delegation, som ønsker at bidrage i den globale klimakamp.
Der var tale om stater, byer, universiteter, virksomheder og mange andre institutioner.
“Vi har set USAs sande ansigt her, og det har afsløret, hvordan Trump og hans regressive dagsorden om fossile brændstoffer bliver overgået af de, der med en stemme erklærer: vi er stadig med”, siger Naomi Sages fra Greenpeace USA.
Jens Mattias Clausen fra den danske afdelig af Greenpeace stemmer i:
“Heldigvis har Trumps beslutning om at trække USA ud af Paris-aftalen ikke forhindret resten af verden i at levere fremskridt her i Bonn. Man har taget svære diskussioner af de regler, der skal bringe klimaaftalens mål nærmere virkelighed, men der er stadig brug for store portioner politisk vilje, hvis reglerne som aftalt skal på plads i 2018″.
Landbrugets bidrag
Et sidste resultat af klimarunden er landbruget, nævner Mattias Söderberg. Faget skal være med til at bidrage i kampen mod klimaforandringer, men det sker med fokus på mad.
“Spørgsmålet om landbrug er svært. Vi skal jo alle have noget at spise, men samtidigt skal landbrugssektoren som helhed også reducere sine udslip. Jeg er glad for, at den videre dialog om landbrug og klima skal tage udgangspunkt i spørgsmålet om mad. Der er allerede i dag mange mennesker, der sulter”, fortæller klimarådgiveren.
Næste år kommer klimakonferencen til at foregå i Katowice, en by i et af de meget kulafhængige områder af Polen. Her skulle man gerne færdiggøre en konkret regelbog for Paris-aftalen, som har nogle løse ender hist og her.
De to latinamerikanske rivaler, Argentina og Brasilien, har lagt billet ind på klimakonferencen i 2019, men placeringen er endnu ikke afgjort.
————————————————————————————————
Reaktioner
Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt:
”Jeg kommer selv lige nede fra COP’en, hvor verden har taget nogle vigtige skridt i implementeringen af Parisaftalen. Det betyder ikke, at vi kan sætte punktum for klimaindsatsen her. Der er fortsat behov for, at vi bliver i arbejdstøjet og presser på, for at hele verden trækker i samme retning”.
EU’s Klimakommissær, Miguel Arias Cañete:
“The spirit of Paris is very much alive. We achieved progress in Bonn on the issues that were important to the EU, such as the Paris Work Program. But we must continue to build on this momentum in the coming months, because there is still a lot of work ahead of us before we meet in Katowice next year. The main objective must be to keep the world firmly on the path towards what was agreed two years ago in Paris.”
Gebru Jember Endalew, formand for gruppen af mindst udviklede lande (LDC-gruppen):
“As Prime Minister Frank Bainimarama of Fiji put it, we are all in the same canoe. The impacts may vary, but no country can escape the damage of climate change. This is why we came to COP23 with high expectations for a COP of action and support, with substantive outcomes to achieve the goals set by the international community in Paris.”
“The LDCs welcome progress that has been made here at COP23, including the adoption of the Gender Action Plan and the Indigenous Peoples’ and Local Communities’ Platform. It is essential that we amplify
“A key priority at COP23 was making significant progress on developing the ‘ruleset’ that will govern how countries implement their Paris Agreement commitments. While the LDC group welcomes the progress made, many areas of work are still lagging behind. This jeopardises our ability to complete the Paris ruleset by our agreed deadline at the end of 2018. We must urgently put pen to paper to properly finalise the ruleset in a thoughtful and considered manner, without a last-minute rush.”
“We also need to rapidly translate work done in the negotiating rooms into tangible action on the ground. This calls for ambitious climate action by all countries through strengthening and implementing national contributions, managing the decline of fossil fuels, and promoting renewable energy. The LDCs are committed to leading on ambitious climate action in our countries – a key example is the LDC Renewable Energy and Energy Efficiency Initiative, an LDC-owned and driven initiative to bring universal access to clean energy in the world’s poorest countries.”
Wolfgang Jamann, generalsekretær ved CARE International:
“At COP23, political agreements did not sufficiently address the harsh climate reality that millions of poor and vulnerable people already face. CARE welcomes the negotiation progress in areas such as gender and agriculture as well as the attention to climate impacts. However, as global emissions continue to increase, we need countries to significantly step up their efforts in 2018 to shift away from this dangerous trajectory and to keep the within the 1.5oC limit.”
Manuel Pulgar-Vidal, talsmand for WWF’s globale klima- og energiprogram:
“In a year marked by extreme weather disasters and potentially the first increase in carbon emissions in four years, the paradox between what we are doing and need to be delivering is clear: countries must act with greater climate ambition, and soon, to put us on a path to a 1.5°C future.
“It is time to show bolder vision, innovation and urgent action - in global efforts and domestically - building on the clear momentum we are seeing in our societies and economies already. The Talanoa dialogue is the opportunity for that and it should deliver concrete outcomes. COP23 has made significant progress on pre-2020 action and support as well as the role of gender, local communities and indigenous peoples but the months leading up to COP24 will be critical to achieve the ambition we need to secure a just transition and sustainable future beyond 2020.”
Tracy Carty, taslamand for Oxfams delegation ved COP23:
“This year hurricanes ravaged the Caribbean, floods destroyed thousands of homes and schools in South Asia, and drought brought devastation to millions in East Africa. We’re no longer talking about the future; the world’s poorest countries and communities are already fighting for their lives against disasters intensified by climate change. Yet for the most part, rich countries showed up to Bonn empty-handed, and blocked progress on finance for ‘loss and damage’ for those facing the worst impacts of climate change.
“The brutal disconnect between what developed countries are willing to provide and the reality of climate impacts developing countries face must be urgently addressed. President Macron’s international climate summit next month in Paris will offer another opportunity for countries to unveil new financial pledges.”
Dipti Bhatnagar, Friends of the Earth International:
“Rich nations, including those calling themselves ‘climate leaders’, have brought crumbs to the table on pre-2020 climate action. But this is meaningless, as they continue to push dirty energy at home and overseas, and fail to support energy transformation in the South. As we learnt this week, emissions are set to rise again for the first time in three years. If nothing changes, then these so-called leaders have booked their spot on the wrong side of history.”
Jagoda Munic, Friends of the Earth Europe:
“The world’s remaining carbon budget is shrinking with every year of insufficient progress. The European Union claims to be a climate leader but this does not hold true as long as its economy is still based on fossil fuels. Next week the EU is set to announce plans for up to 90 new gas infrastructure projects – these are totally incompatible with the Paris Agreement. People power was visible here in Bonn and that strong people’s movement is where the real climate leadership is.”