Red Barnet kan ikke længere stå inde for den afgående generalsekretær Jonas Keiding Lindholms ledelsesstil, og derfor har han fredag modtaget en fyreseddel.
Det forklarer organisationens formand, Lars Svenning Andersen, over for dagbladet B.T.
”Han har været drevet af et ønske om at pushe den her organisation fremad. I det forløb har vi konstateret, at han også har presset sine medarbejdere for hårdt og på en måde, som ikke er i overensstemmelse med de værdier, vi har,” siger Lars Svenning Andersen til B.T.
Ifølge avisen har fire ud af fem ledere i de øverste lag forladt organisationen i løbet af det seneste år. Desuden har sygefraværet været højt.
”Det var en bombe for mig”
Men det er ”blevet tydeligt for bestyrelsen, at Jonas Keiding Lindholms personlige ledelsesstil ikke matcher de værdier, som Red Barnet ønsker at stå for”, lyder det videre.
Ekstra Bladet skriver, at fratrædelsesaftalen indebærer fuld løn i op til et halvt år.
Tilbage i december 2017 fik Red Barnet påbud fra Arbejdstilsynet på grund af for stort et arbejdspres, mistrivsel og dårligt psykisk arbejdsmiljø i økonomiafdelingen.
“Det var nogle problemer i en konkret afdeling, og det blev der handlet på (påbud er nu fjernet red.), så der nu er langt bedre trivsel. Og det er netop CFO’en i den afdeling, som vi nu har konstitueret som generalsekretær,” siger Lars Svenning Andersen til netmediet Altinget søndag
Hovedpersonen selv er overrasket og mærket af fyringen, skriver B.T.
”Jeg er rigtig ked af, at jeg skal forlade Red Barnet. Det var en bombe for mig,” siger Jonas Keiding Lindholm til avisen, der har talt med ham fredag aften.
To forgængere fyret
Læs mere om fyringen af Mimi Jakobsen her
”Jonas Keiding Lindholm har været en driftig generalsekretær for Red Barnet. Derfor er det med beklagelse, at vores veje nu må skilles, men en enig bestyrelse vurderer, at det er bedste løsning, hvis vi skal sikre en fortsat styrkelse af Red Barnet som organisation,” siger formand for Red Barnet, Lars Svenning Andersen.
Globalnyts omtale her
Jonas Keiding Lindholm selv udtaler i samme pressemeddelelse:
”Jeg har været i Red Barnet i 14 år, de seneste tre et halvt år som generalsekretær. Jeg er stolt af de mange resultater, som er skabt i Red Barnet i min tid, og alle de mærkbare forandringer i børns liv, som organisationens fantastiske medarbejdere og frivillige har stået bag.”
denne omtale i Globalnyt.
ny direktør for Save The Children International i foråret 2016, hvor hun sidder i hovedsædet i London.
Også en anden tidligere dansk minister er ansat i Save the Children International.
Den internationale organisation Save the Children kan fejre sit 100-års jubilæum 15. april 2019. Meget mere om en omtumlet historie i et dansk perspektiv på Red Barnets hjemmeside.