Red Barnet trækker sig ud af Darfur

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Den britiske-baserede hjælpeorganisation, Red Barnet (Save the Children), trækker sine 350 medarbejdere ud af Sudans konflikthærgede Darfur-region efter drabene på 4 Red Barnet-ansatte de seneste 2 måneder. 2 blev dræbt af en landmine, mens 2 blev beskudt, da de kørte i en konvoj, skriver Berlingske Tidende onsdag.

– Vi er knuste over, at vi ikke kan fortsætte med at tilbyde lægelig bistand, mad og drikke, beskyttelse af børnene og undervisning til de omtrent 250.000 børn og familiemedlemmer, som vores program betjener i dag, sagde direktøren for Save the Children UK, Mike Aaronson.

– Vi kan imidlertid ikke bare blive ved med at udsætte vore medarbejdere for de uacceptable risici, de løber, mens de passer deres humanitære pligter i Darfur, føjede han til, ifølge Berlingske.