Om ‘Global udvikling’
Global udvikling er den første grundbog i udviklingsstudier rettet mod unge i gymnasiet.
Bogen er skrevet af 28 unge danske fra universiteter og organisationer verden over.
40 udviklingsspecialister fra danske og udenlandske universiteter har anonymt reviewet bogens kapitler.
Projektet er frivilligt og 100% non-profit
Alt overskud, der tilfalder forfatterne, doneres til et godt formål.
I sidste uge udkom grundbogen Global udvikling på Forlaget Columbus. Global udvikling er den første danske grundbog i udviklingsstudier rettet mod unge i gymnasiet. Den er skrevet af unge danskere fra universiteter og organisationer verden over og reviewet af 40 specialister fra danske og udenlandske universiteter.
Grundbogen fik dog en hård medfart af Stig Jensen, lektor ved Københavns Universitet, der for en uge siden skrev en kritisk anmeldelse af grundbogen på Globalnyt.
Jensen roser bogen for være en velskrevet og nydelig publikation, der bærer præg af antologiens styrker. Han medgiver, at forfatterne har solidt kendskab til deres stofområde, samt at behovet for en udviklingsbog på dansk er stort og har været det i godt 25 år.
Ikke desto mindre indfrier bogen ikke Jensens forventninger til en grundbog i udvikling.
I det følgende vil vi forholde os til Jensens kritik og dernæst løfte blikket og forklare, hvorfor Global udvikling er en særlig vigtig udgivelse i dansk kontekst.
Er Global udvikling en udtømmende indføring i udviklingsstudier?
Jensen mener ikke, at grundbogen er en udtømmende indføring i udviklingsstudier. Som Jensen påpeger, dækker grundbogen ikke teoretikere som Fanon, Escobar og Wainaina. Forhold som biomassefattigdom eller ’empty-full world’-problemstillinger er heller ikke medtaget i bogen.
Udgør dette så en kritisk mangel ved bogen?
Nej, tværtimod. Udeladelsen af disse og mange andre perspektiver har været bevidst og fornuftig, fordi bogen først og fremmest er tiltænkt samfundsfagsundervisningen i gymnasiet.
Dermed er Martinussens 450-sider lange hovedværk Samfund, stat og marked fra 1994 også et forkert valg af målestok med dens langt overvejende teoretiske fokus og klare sigte mod universitetsverdenen.
Global udviklings omfang, fokus og abstraktionsniveau er fastsat efter det, bogen primært har til formål: at give danske gymnasieelever en overordnet indføring i udviklingsstudier. Risikoen ved at fortabe sig i krogene af feltet er, at grundbogen ikke vil flugte med læringsmål i gymnasiet og formentlig ikke vil blive læst på ungdomsuddannelserne.
Efter endt læsning skal gymnasieelever ikke kunne skrive en bacheloropgave i udviklingsteoretisk historie eller have indgående kendskab til Cardosos enklaveteori. De skal have overordnet kendskab til historiske og nutidige udviklingsproblematikker og kunne adresse disse ved at eksempelvis at konstruere Gini-indekser, foreslå handelspolitikker for at komme ud af ressourceafhængighed, diskutere globaliseringens muligheder og udfordringer og kunne formulere løsningsforslag til klimakrisen med udgangspunkt i teori og empiri.
Vi har truffet vanskelige redaktionelle valg og ladet en række perspektiver gå vintervejen med bogens overordnede formål for øje. Dem skal de unge ikke snydes for, og vi er derfor i færd med at udvikle en hjemmeside tilknyttet bogen, der indeholder videre læsning, øvelsesspørgsmål, datasæt m.m. for dem, der måtte have interesse og evne til yderligere fordybelse.
Hjemmesiden vil være klar i begyndelsen af skoleåret.
Gør redigeringen af Global udvikling bogen uegnet som lærebog
Jensen er desuden utilfreds med vægtningen af bogens indhold. Dette tilskriver han redaktørerne og forfatternes manglende erfaring og evne til at prioritere.
I sagens natur har vi som debuterende redaktører begrænset erfaring med at redigere lærebøger inden for udvikling. Vi anerkender også, at der findes andre oplagte kandidater, der kunne have skrevet en grundbog i udviklingsstudier. Ikke desto mindre tog vi springet og placerede os på en uriaspost, fordi andre, mere oplagte og erfarne kandidater, ikke gjorde det.
I anerkendelsen af vores manglende erfaring og evner har vi i prioritering af bogens indhold sparret med godt 40 eksperter fra danske og udenlandske universiteter samt forskere fra Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) foruden en tidligere fagkonsulent for samfundsfag ved Undervisningsministeriet, redaktionen på Forlaget Columbus og medlemmer af ’Foreningen af lærer i samfundsfag’. Dette udgør på alle måder et kyndigt panel af fagfolk – både inden for udviklingsstudier og inden for formidling af fagmateriale til landets gymnasier.
Jensen er også utilfreds med kapitelstrukturen i Global udvikling, fordi der ikke er anvendt en ensartet skabelon for alle kapitler.
Vi medgiver, at vi kunne havet strammet spændetrøjen for kapitlernes struktur og organiseret Global udvikling som den mere typiske amerikanske eller engelske lærerbog.
Vi har dog undladt en one-size-fits-all-løsning, fordi en differentieret kapitelstruktur i højere grad tillader hvert udviklingstema at komme til sin ret. Udviklingsstudier er et alsidigt felt, og vi mener ikke, at et kapitel som ’Køn og udvikling’ nødvendigvis skal struktureres på samme måde som et kapitel om ’Finansielle systemer’. Det til trods har vi tilskyndet alle forfattere at skrive under en taksonomisk ramme, der harmonerer med læringsmål i gymnasiet.
Slutproduktet er en bog bestående af kapitler, der alle introducerer en værktøjskasse af basale begreber, teorier og forklaringsmodeller og anvender disse på historiske og nutidige cases udvalgt af vores unge fageksperter i samspil med eksterne fagkyndige. Dette indhold præsenteres på en facon, hvor struktur følger formål og ikke omvendt. Dette er i vores øjne, hvad der kendetegner en god lærebog snarere end en uniform kapitelstruktur.
Er Global udvikling en monodisciplinær, ukritisk samt etno- og antropocentrisk?
Jensen kritiserer, at de 28 forfattere til Global udvikling kommer fra ”tørre videnskaber” som humaniora og samfundsfag, og at dette præger bogen på bekostning af naturvidenskabelige indsigter.
Her må vi igen give Jensen ret.
Selvom en håndfuld forfattere har baggrund i eksempelvis miljøstudier, marinestudier og geografi, har de fleste forfattere en samfundsvidenskabelig baggrund – præcis som man kunne forvente af en bog, hvis primære målgruppe er samfundsfagsklasser i gymnasiet. Vi har fundet det meningsfuldt at lade en person, der har læst en kandidatgrad i Afrikansk udvikling, skrive kapitlet om Afrika, ligesom vi også har syntes, at en PhD-studerende ved FN’s miljøprogram med speciale i klimatilpasning i udviklingslande har været kvalificeret til at skrive et kapitel om miljø og klima – også selvom de kommer fra de ’tørre videnskaber’.
Jensens kritik udfoldes til, at bogen bærer præg af en ”neoliberal siloøkonom-tilgang til verden” med manglende magtkritik og en naiv accept af Vestens udviklingsagenda.
Her kan vi så ikke længere følge Jensen.
Bogens første og rammesættende kapitel præsenterer tre definitioner af udvikling, der netop skal imødegå en ensidig forståelse af udvikling som værende lig økonomisk vækst. De tre forståelser tæller ganske vist økonomiske udvikling – hvor indkomst og vækst er i centrum; men også menneskelige udvikling – hvor særligt frihed, sundhed og uddannelse er i centrum; og slutteligt udvikling som vestlig socialt/diskursivt konstrueret fænomen – hvor der anlægges et kritisk perspektiv på udvikling inspireret af marxistiske teoretikere og perspektiver fra det globale syd.
Dette kapitel har fungeret som modelkapitel for bogens øvrige kapitler, og der skelnes derfor mellem disse forskellige forståelser af udvikling gennem grundbogen.
I bogens andet kapitel om udviklingsskoler introduceres ganske vist både Adam Smith, neoklassisk vækstteori og Washington Konsensus, men de flankeres én-til-én af Marx, strukturalisme, afhængighedsteori, udviklingsstaten og teorien om magt i globale værdikæder. Denne afbalancering af mainstream og alternative teorier kendetegner ligeledes bogens resterende sider.
I bogens øvrige kapitler forspilder forfatterne ligeledes få muligheder for at problematisere Vestens historiske ansvar for regional underudvikling ved f.eks. at påpege de fortsatte økonomiske og menneskelige efterdønninger af kolonialismen og med mere nutidige briller at udstille IMF og Verdensbankens fejlslagne strukturelle tilpasningsprogrammer
Kunne Global udvikling være endnu mere kritisk? Absolut.
Er den ensidig? Absolut ikke.
Slutteligt kritisere Jensen bogen for at være etno- og antropocentrisk.
Bogen placerer rigtig nok mennesket i centrum og har menneskets udvikling som sit udgangspunkt. Det mener vi ikke er uforeneligt med en respekt for naturen. For eksempel er det antropocentrisk at respektere og bevare naturen, fordi den danner grundlag for menneskers udvikling. Dette kan tolkes som et ’udnyttelsesperspektiv’, men det er samtidig et gennemgående tema for bogen, at udvikling bør være bæredygtig, med en balance mellem miljø, økonomi og sociale forhold. Hvad denne balance indebærer og hvordan den opnås, kan være genstand for diskussion i gymnasieklasserne – f.eks. med udgangspunkt i teori- og begrebsapparatet fra kapitlet ’Klima og miljø’.
Er bogen så etnocentrisk? Bogen præsenterer ganske rigtigt overvejende udviklingsteorier og -begreber, der er tænkt i en vestlig kontekst. Dette er i vid udstrækning kendetegnende for udviklingsstudier som felt, og her er vi nok ikke værre eller bedre. Vigtige perspektiver fra Afrika, Asien, Sydamerika m.v. er underrepræsenterede, selvom de findes fordelt over de indledende, tematiske og regionale kapitler. Til trods for, at grundbogen understreger, at der ikke findes ét klart og entydigt svar på udviklingsproblematikker, er der her afgjort potentiale for yderlig udfoldelse.
Det større billede
Vi værdsætter Jensens konstruktive kritik, men håber også, at han kan se det større billede.
I de senere år er udviklingstemaer som Verdensmål, flygtningekriser og global ulighed kommet på skoleskemaet i gymnasiet, uden at dansksproget undervisningsmaterialet har fulgt trop. Dette er et problem, idet en grundlæggende forståelse af global udvikling er et vigtigt led i ens almene og demokratiske dannelse.
En gruppe unge danskere har nu taget ansvar for, at viden om udvikling demokratiseres ved at gøre den tilgængelig gennem grundbogen Global udvikling. Denne gruppe unge arbejder herudover for at udvikle dokumentaren Development in Our World – finansieret af DANIDA og Columbus Fonden – der skal gøre de udviklingsproblematikker der behandles i Global udvikling, følte og relevante for unge danskere. Slutteligt, har gruppen af unge etableret foreningen ’Global udvikling’, der har til formål at udbrede viden om globale forhold blandt unge.
Er Global udvikling perfekt? Selvfølgelig ikke.
Er den en god start? Ja, det synes vi og heldigvis også langt de fleste akademikere, praktikere, undervisere og elever vi har talt med og inddraget i tilblivelsesprocessen.
Bogen er blevet budt velkommen og rost af UNDP’s øverste ledelse i Norden, medlemmer fra ’Foreningen Af Lærere i Samfundsfag’, forskere fra DIIS, forhenværende formand for FN’s generalforsamling, Mogens Lykketoft, danske og udenlandske professorer og – vigtigst af alt – af gymnasielever og gymnasielærer.
Vi er glade for, at Global udvikling har fået Stig Jensen op af stolen. Vi vil gerne byde ham op til dans og spørge, om han vil bistå med redaktionel assistance til bogens 2. udgave. For som man siger, er kritik let, mens kunst er svært, og vi kunne godt bruge Stig Jensens kyndige vejledning på vejen mod vores endelige mål – at klæde ungdommen på til at tage vare på verden.
Georgios Marinos og Peter Andreas Nielsen er redaktører af bogen Global udvikling, der blev anmeldt af Stig Jensen, Center for Afrikastdier ved Københavns Universitet 1. juni 2019.
