Reddet på Middelhavet men døde på kystvagtens både

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Laurits Holdt

29 bådflygtninge døde af kulde efter en 18-timers sejltur i små italienske kystvagtbåde. De var med i en gruppe på mere end 100, der blev reddet fra en drivende båd i stormvejr. Tidligere brugte italienerne store skibe til redningsaktionerne.

Søndag aften blev 105 bådflygtninge reddet fra en drivende gummibåd på Middelhavet af to både fra den italiens kystvagt.

Men på den 18 timer lange tur tilbage til øen Lampedusa døde 29 af flygtningene af kulde, oplyser øens borgmester ifølge den franske nyhedsstation France24 mandag.

Ifølge kystvagten var bølgerne i området op mod otte metre høje og temperaturen var få grader over frysepunktet.

De 18 timer det tog at sejle ind til øen måtte flygtningene tilbringe på dækkene af kystvagtens både. Bådene er små og har ikke plads til ret mange passagerer. Desuden er de lave, så det er nemmere for mandskabet at trække folk op fra vandet. Det betyder at flygtningene på dækket også blev ramt af de høje bølger undervejs.

Ifølge borgmesteren, Giusi Nicolini, skyldes tragedien at den italienske stat har lukket den omfattende Mare Nostrum-mission, der blandt andet indebar at søværnets store skibe patruljerede ud for Libyens kyst at at andre skibe og fly deltor i eftersøgning og redningsaktioner. På de store skibe ville det almindeligvis ikke være et stort problem at finde plads til 105 mennesker indendørs.

At lukke missionen var et stort skridt baglæns, lyder det fra borgmesteren. Det samme lød fra flere organisationer, der arbejder med menneskerettigheder.

Missionen var dyr. Den kostede knap 850 millioner kroner på et år og det var en voldsom udskrivning i det kriseramte Italien.

EU har nu en mission, Triton, i farvandet ud for Libyen men med færre skibe og ressources end den italienske Mare Nostrum-mission.

Læs mere om Triton-missionen: http://europa.eu/rapid/press-release_MEMO-14-566_en.htm