Der skal fokuseres helt ind til benet, og argumentet for enhver dansk indsats uden for landets grænser skal findes i de danske interesser, lyder det fra ambassadør Peter Taksøe-Jensen, som mandag den 2. maj på Københavns Universitet præsenterede resultatet af sin “granskning” af dansk udenrigspolitik.
Men hvad vil det sige at lave skarpe prioriteringer, der stemmer overens med danske interesser? Det må jo handle om først at identificere de danske interesser, så finde ud af hvilken forandring Danmark skal gøre i verden for at imødegå disse interesser, samt hvilke tiltag der har dokumenteret effekt på den pågældende forandringsproces.
Hvis det handler om at forebygge væbnede konflikter og migration, må Danmark forholde sig til hvad der har vist sig at virke, både ud fra forskning og erfaringsopsamlinger.
Det kan således ikke være militære indsatser, der menes, når der tales om interesse-baserede prioriteringer – selvom rapporten faktisk foreslår en styrkelse af Forsvaret. Der er ingen dokumentation for, at den danske indsats i Irak, Afghanistan, Libyen eller Syrien har skabt større sikkerhed for Danmark.
Det er selvfølgelig ikke ensbetydende med udsagnet ’den danske militære indsats har ikke skabt større sikkerhed for Danmark’, for det ved vi faktisk ikke noget om, men blot en konstatering af, at der ikke har været noget ønske om at lave analyser, der kunne gøre os klogere på, om det virker eller ikke.
Ulighed skaber væbnede konflikter
Derimod er der rigtig meget dokumentation for, at ulighed skaber væbnede konflikter, og at ulighed begrænser vækst, som så igen skaber grundlag for konflikter.
Når bestemte grupper ikke har en stemme i beslutningsprocesserne og ikke har lige adgang til f.eks. sundhedsydelser, uddannelse og retfærdighed, er der større risiko for, at det pågældende samfund vil opleve nye konflikter.
Det gælder især inden for landegrænser, men har i de seneste måneder taget nye former globalt. Selv udviklingslande med stor økonomisk vækst opnår ikke nødvendigvis større lighed og forbedringer for de fattigste og for de marginaliserede.
Forskningen viser, at stigende ulighed har negativ effekt på institutionsopbygning og på menneskelig kapital – begge dele forudsætninger for udvikling og vækst. Og begge dele kritiske for at et samfund kommer ud af en voldelig konflikt-spiral.
Fokusér på ulighed og inddragelse
I rapporten anbefaler Taksøe-Jensen at prioritere skarpt blandt de 17 verdensmål, der er besluttet i fællesskab mellem alle verdens lande, civilsamfundsorganisationer og erhvervsliv. Der kan gives gode argumenter for, at Danmark kan bidrage mere effektivt, hvis vi fokuserer på nogle få mål og gør det godt i stedet for at sprede os over mange områder.
Selvom Taksøe-Jensen giver forslag til 8 ud af de 17 mål, der kunne prioriteres i en ny udenrigspolitik, understreger han både i rapporten og i præsentationen på Københavns Universitet, at det er en beslutningsproces, der skal igangsættes, og som skal have stor opmærksomhed, fordi holdbarheden af valget gerne skulle være langsigtet.
Vi mener, at det er vigtigt at fokusere på mål 10: Reducere ulighed i og mellem lande, og mål 16: Støtte fredelige og inkluderende samfund og give alle adgang til retssikkerhed og opbygge effektive, ansvarlige og inddragende institutioner på alle niveauer.
Det er der dokumentation for virker, hvis vi vil bidrage til forebyggelse af væbnede konflikter og være med til at skabe større global vækst til gavn også for Danmark.
Danmark har ekspertise i at fremme lighed
Danmark er et af de mest lige samfund i verden. Det skyldes bl.a. en progressiv beskatning, et udvidet velfærdssystem, kommunale udligningsordninger, og lige adgang til sociale ydelser og deltagelse, der sikrer at vores samfund og demokrati fungerer.
Selvom det har taget mange år, står vi med stærke erfaringer for, hvordan vi fremmer en lignende proces i andre lande. Det giver Danmark en særlig ekspertise til at fremme lighed.
En stor del af den bilaterale bistand er historisk set gået til programmer for god regeringsførelse og menneskerettigheder, herunder støtte til decentralisering, retsvæsen, opbygning af skatteforvaltninger, og til at styrke borgernes adgang til beslutningsprocesser og offentligt ydelser.
Danmark er anerkendt for at være specielt gode til dette arbejde, både når det gælder tiltag i samarbejde med civilsamfundsorganisationer og med statsinstitutioner. Det er der gode grunde til at fortsætte med for, som det hedder i §1 stik. 2 i den nugældende lov for internationalt udviklingssamarbejde, der blev vedtaget af et bredt folketingsflertal i 2012, så ”skal dansk udviklingssamarbejde bidrage til at fremme Danmarks interesser i en mere fredelig, stabil og lige verden.”
En målsætning som er i tråd med FN’s udviklingsmål, hvor alle verdens nationer er blevet enige om det væsentlige i at reducere ulighed for at fremme en bæredygtig udvikling og fredelige samfund. OG en målsætning som er i tråd med danske interesser.
Mie Roesdahl er leder af forskningsprojekt om menneskerettigheder og fredsopbygning (med professor Ole Wæver), Centre for Resolution of International Conflicts (CRIC), Københavns Universitet samt Institut for Menneskerettigheder.
Marianne Victor Hansen er selvstændig konsulent.
