Danmark har for første gang i 41 år bidraget med mindre end 0,7 procent af landets bruttonationalindkomst (BNI) i udviklingsbistand. Det bekræfter regeringen, da de faktiske udbetalinger i 2022 endte på 0,67 procent.
Dermed er Danmark ude af en eksklusiv klub på 5-7 lande, som hvert år leverer de 0,7 procent, der ikke bare er FN’s anbefalede minimum, men også er en del af Danmarks gældende udviklingspolitiske strategi og regeringsgrundlaget.
Og det får kritik fra begge sider af det politiske skel i SF, Radikale, Enhedslisten og Konservative.
Det er en skamstøtte over den bevægelse, der har været i gang i nogle år i Danmarks internationale engagement, hvor udviklingsbistanden udvandes og presses af alle mulige andre hensyn og interesser.
Trine Pertou Mach, udviklingsordfører, Enhedslisten
“Det er en skamstøtte over den bevægelse, der har været i gang i nogle år i Danmarks internationale engagement, hvor udviklingsbistanden udvandes og presses af alle mulige andre hensyn og interesser. Og desværre også af vigende politisk vilje til at holde Danmarks stærke rolle i hævd,” skriver Enhedslistens udviklingsordfører Trine Pertou Mach i en mail til Globalnyt.
Læs også: Danmark når for første gang i 41 år ikke FN-målet for udviklingsbistand
Og Radikales Christian Friis Bach siger:
“Det er meget ærgerligt, for der er brug for pengene, og det er et dårligt signal i en tid, hvor vi faktisk arbejder på at bygge stærkere partnerskaber, også med det globale syd,” siger han med henvisning til den udenrigspolitiske strategi, som Lars Løkke Rasmussen tidligere på året fremlagde.
Regeringen lover at rette op i 2023
I regeringens svar fremgår det, at Danmark skulle have udbetalt cirka 850 millioner kroner mere i 2022 for at nå målet.
Minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, Dan Jørgensen, påpeger, at der er to årsager til de manglende udbetalinger. Dels er vi blevet rigere, i og med at BNI har udviklet sig i en mere gunstig retning end forudset. Og dels har udgifterne til ukrainske flygtninge vist sig at være mindre end forventet.
Dan Jørgensen ærgrer sig over, at det ikke lykkedes at nå de 0,7 procent, men han lover samtidig, at regeringen i 2023 vil udbetale ekstra midler svarende til det beløb, der mangler i 2022.
“Det er dog i den forbindelse vigtigt at understrege, at vi i 2022 har udbetalt alle de midler, der var planlagt til konkrete projekter og programmer i vores samarbejdslande,” siger han.
For at indfri dét løfte skal dansk bistand i 2023 op i omegnen af 0,73 procent af BNI.
Vi skal jo indhente det her meget hurtigt. Sker det, kan vi godt genetablere den respekt, der står om dansk udviklingsbistand
Christian Friis Bach, udviklingsordfører, Radikale
Christian Friis Bach kvitterer for, at ministeren tager problemet alvorligt.
“Men vi skal jo indhente det her meget hurtigt. Sker det, kan vi godt genetablere den respekt, der står om dansk udviklingsbistand. Men bliver det en tendens, så er det klart, at det kan komme til at påvirke tilliden til Danmarks internationale engagement.”
Brug for pengene lige nu
SF og Konservative kritiserer regeringen for endnu engang at levere udviklingsbistand på bagkant. Det er nu, der er brug for pengene.
“Det er under al kritik. SF’s politik er, at vi skal stige til 1 procent, så hvis vi ikke engang kan overholde vores aftale på 0,7 procent, står det skidt til. Det er altså penge til verdens fattigste, og det er enormt vigtigt, at de kommer ud hurtigt,” siger Marianne Bigum fra SF.
Der er masser af behov for nødhjælpsarbejde lige nu, så det kan man ikke bare rette op på næste år.
Helle Bonnesen, udviklingsordfører, Konservative
Konservatives Helle Bonnesen mener, at regeringen har en aftale, den ikke leverer på.
“Der er masser af behov for nødhjælpsarbejde lige nu, så det kan man ikke bare rette op på næste år. Og nu har vi også en anden situation i og med, at der er penge fra udviklingsbistanden, der går til ting, der er relateret til Ukraine, så det øvrige udviklingsarbejde er jo blevet neddroslet. Derfor lyder det endnu mere hult, at pengene ikke er blevet brugt for der er historisk mange projekter, man kunne kaste sig over,” siger hun.
