Der er overraskende godt gang i dansk økonomi, kunne en begejstret finansminister Nicolai Wammen fortælle, da han mandag fremlagde regeringens udspil til finanslov for 2022. Og den økonomiske vækst smitter positivt af på udviklingsbistanden, fordi regeringens politik er, at bistanden skal udgøre mindst 0,7 procent af Danmarks samlede bruttonationalindkomst (BNI).
Med udsigten til pæn økonomisk vækst i 2022 er der derfor også lagt op til en pæn stigning i udviklingsbistanden. Ifølge regeringens egne beregninger skal udviklingsbistanden i 2022 lande på næsten 18 milliarder kroner – mere præcist 17.975,9 millioner kroner – for at ramme de 0,7 procent af BNI.
Men i finanslovsforslaget mangler der mere end en halv milliard – helt præcist 529,4 millioner kroner – for at nå dét tal. Den samlede udviklingsramme er således gjort op til 17.446,5 millioner kroner. Dét svarer rundt regnet til 0,68 procent af det forventede BNI i 2022. Altså et stykke under det officielle mål.
Indviklet reguleringsmekanisme
Den manglende halve milliard kroner næste år skyldes den såkaldte reguleringsmekanisme, der blev indført tilbage i 2017, først og fremmest for at undgå, at en pludselig ankomst af mange asylansøgere skulle føre til et stop i allerede aftalte udviklingsaktiviteter, som det skete i 2015. Mekanismen blev samtidig indrettet, så den kunne håndtere ændrede BNI-skøn, således at den danske udviklingsbistand over en 3-årig periode i gennemsnit ligger på 0,7 procent.
Sidste år bevirkede mekanismen, at der kom 380 millioner kroner ekstra til bistanden på finansloven for 2021. Det skete, fordi dansk økonomi i 2019 oplevede en større vækst end forudset. Det betød, at der i 2019 populært sagt blev bevilget 380 millioner kroner for lidt i udviklingsbistand, og de penge kunne så bruges i 2021.
Men i år er situationen den stik modsatte. Nu skal reguleringen udligne et år, 2020, hvor dansk økonomi på grund af pandemien voksede langt mindre end forudset, da finansloven for 2020 helt tilbage i 2019 blev vedtaget. Derfor kan det nu gøres op, at der i 2020 faktisk blev brugt for mange penge, og det kommer altså nu til at gå ud over næste års bistandsbudget. Det bør ikke komme som den store overraskelse. For i april kom det frem, at dansk bistand i 2020 landede på 0,73 procent af BNI, selv om den kun var planlagt til 0,7 procent. Årsagen var ikke, at bistanden var steget uventet, men netop at dansk økonomi i 2020 var vokset mindre end forventet.
Tallene fremgår både af forslaget til finanslov og af Regeringens Udviklingspolitiske Prioriteter, som Udenrigsministeriet hvert år udgiver samtidig med finanslovsforslaget. Regnestykket er dog fremstillet på en noget andet og svært gennemskuelig facon, ligesom det heller ikke fremgår, at den planlagte ulandsramme vil få dansk bistand til at lande omkring 0,68 procent af BNI, hvis de skøn, der lægges til grund, holder.
Danmark på vej ud af 0,7 procent-klubben?
Betyder det så, at Danmark, når den udbetalte udviklingsbistand for 2022 skal gøres op – det sker først i april 2023 – for første gang i mere end 40 år ikke når de 0,7 procent i udviklingsbistand? Næppe.
Udviklingsbistanden opgøres på flere forskellige måder. I finanslove og finanslovsforslag opgøres den i tilsagn. I OECD DAC’s officielle statistikker – og i Danidas egen OpenAid.dk – opgøres udviklingsbistanden i de beløb, der rent faktisk er forbrugt. Og de skarpe hjerner i Udenrigsministeriet vil sandsynligvis sikre, at Danmark ikke oplever at stå med mindre end 0,7 procent i officielle, internationale bistandsstatistikker for 2022.
Kan det så ikke være lige meget? vil mange nok spørge. Ikke helt. Dels fordi brugen af mekanismen betyder, at dansk udviklingsbistand i 2022 altså kommer til at stige mindre, end den økonomiske vækst i Danmark lægger op til. Dels fordi der godt kunne være politikere og andre, der vil synes, at det er helt ok, at bistanden i 2022 kommer til at ligge under 0,7 procent af BNI, når nu den i 2020 lå over.
