Mattias Söderberg
Mattias Söderberg (f. 1974) arbejder som klimarådgiver i Folkekirkens Nødhjælp, hvor han har arbejdet med fortalerarbejde i forskellige former siden 2005.
Han er oprindeligt fra Sverige hvor han også har arbejdet i både det svenske Sida (svarer til Danida i Danmark) og Landsrådet for Sveriges Ungdomsorganisationer (svarer til DUF i Danmark).
Klima er en del af Folkekirkens Nødhjælps fortalerarbejde med sult og Mattias har fulgt de internationale klimaforhandlinger siden 2007.
Siden 2012 er han formand for kilmaarbejdet i ACT alliance, Folkekirkens Nødhjælps globale alliance med medlemmer i 140 lande.
Læs hans tidligere blogindlæg på Globalnyt
Følg Mattias Söderberg på Twitter: @Mattias_S
Til at begynde med skal en klimalov selvfølgelig bygge på det borgerforslag, som flere end 67.700 danskere allerede har skrevet under på.
Det er et gennemarbejdet forslag, som 11 miljø- og udviklingsorganisationer har været med til at lave. Forslaget består af seks konkrete punkter, som dækker Danmarks klimaforpligtelser både hjemme i Danmark og internationalt.
På den måde vil en sådan lov skulle sikre rammerne for de politiske initiativer, der skal føre til, at Danmark bliver bæredygtigt og lever op til sit ansvar.
Hvis regeringen vil have gode idéer, skal den derfor lytte til de tusindvis af danskere, der allerede har tilkendegivet, hvad de mener.
Regeringens hjemmeside lægger op til, at man kan bidrage med mere konkrete klimainitiativer under kategorier som transport, personligt forbrug og landbruget.
Derudover kan man dele sin holdning til tre politiske klimadilemmaer. Et af dilemmaerne er, om klimaudfordringen er et personligt eller fælles ansvar.
Lov skaber rammer
Jeg mener, at klimaet er et fælles ansvar, og at det er noget, som alle aktører må forholde sig til.
Når der laves en klimalov, vil det frem for alt skabe rammer for offentlige og nationale initiativer. Det er godt og vigtigt, og det er disse rammer, der skal give os retning. Dog håber jeg, at loven vil blive fulgt op på af andre aktører såsom kommuner, firmaer og organisationer.
I Folkekirkens Nødhjælp er vi i fuld gang med at kigge på, hvordan vi kan blive en mere bæredygtig organisation, og derfor kompenserer vi for eksempel allerede for vores fly-relaterede udslip ved at plante træer i Uganda.
Som individer kan vi også gøre meget. Selvom det personlige engagement ikke nødvendigvis er afgørende for det totale globale udslip af drivhusgasser, så bidrager det til at skabe den bevidsthed og omstilling hele vores samfund har brug for.
Et konkret eksempel handler om, hvad vi spiser. Det er nok hverken sandsynligt eller nødvendigt, at alle bliver fuldtidsvegetarer, men hvis vi er mange der begynder at overveje, hvordan vi kan spise mere klimavenligt, så kan det gøre en stor forskel.
Lige nu inviterer Folkekirkens Nødhjælp alle til at være med i klimadysten, SPIS & DRIK. I dysten sætter vi fokus på netop klimavenlig mad. Dysten starter d. 28. april, og du kan selvfølgelig også være med.
De har glemt noget
Men tilbage til regeringens spørgsmål om, hvad en klimalov skal indeholde. Som sagt er det dejligt, at de spørger, men jeg har lagt mærke til, at man desværre har glemt en vigtig kategori på hjemmesiden.
Klima er et globalt spørgsmål, og dansk klimaengagement har direkte konsekvenser for fattige og sårbare samfund i ulande. Det er derfor vigtigt, at en klimalov også forholder sig til det internationale samarbejde.
Når jeg skriver mine forslag på hjemmesiden, vil jeg derfor foreslå endnu en kategori: Internationalt samarbejde. Under denne kategori vil jeg komme med en opfordring til, at Danmark skal give konkret støtte til dem, der er mest sårbare overfor klimaforandringernes effekter.
Hjemmesiden hvor du kan komme med forslag hedder Giv klimaet lov, og den er åben resten af april. Hvis du har ideer til, hvordan Danmark kan blive mere bæredygtigt, og hvordan vi kan bidrage til, at alle lande – også de fattige lande, der rammes hårdest af klimaforandringernes effekter – kan gå aktivt ind i klimakampen, så håber jeg, at du vil dele dem på siden.
