Nyt finanslovsudspil: Danmark kan igen blive største modtager af dansk udviklingsbistand

Jesper Heldgaard

31. august 2022

Læsetid: 3 min

Når den danske udviklingsbistand på blot et enkelt år har udsigt til at stige med næsten 3 milliarder kroner og for første gang nogensinde runde 20 milliarder kroner, som det forventes i regeringens finanslovsudspil for 2023, der blev fremlagt onsdag, så skulle man tro, at udviklingsminister Flemming Møller Mortensen stod klar til at råbe det ud over alle landets tage.

Men det er mere afdæmpede toner, han slår an i den pressemeddelelse, Udenrigsministeriet udsendte samtidig med, at finansminister Nicolai Wammen fremlagde finanslovsudspillet: ”Finansloven står i krigen og klimaets tegn”, hedder det stilfærdigt i overskriften til pressemeddelelsen, der da også handler om Ukraine efterfulgt af et par afsnit om klimabistanden.

Den afdæmpede tone er næppe tilfældig.

Først og fremmest fordi næsten hele stigningen er afsat til udgifter i Danmark til at modtage flygtninge fra netop Ukraine. Den post stiger fra 276 millioner kroner i år til svimlende 3.047 millioner kroner næste år. Så højt har beløbet ikke været siden 2016. Og lander beløbet på det niveau, vil Danmark igen i 2023 blive den største modtager af dansk udviklingsbistand.

Hvor mange flygtninge, regeringen forventer fra Ukraine fremgår ikke. I regeringens udviklingspolitiske prioriteter hedder det blot, at ”de skønnede beregningstekniske udgifter til flygtningemodtagelse i Danmark, finansieret over udviklingsbistanden, afhænger i høj grad af udviklingen i krigen i Ukraine, og i hvor høj grad mennesker fra Ukraine er nødt til at flygte ud af landet for midlertidigt at opholde sig i eksempelvis Danmark.”

Samtidig understreger regeringen også, at den nøje vil følge udviklingen i antallet af flygtninge. Kommer der færre end forventet, vil de afsatte midler løbende blive omdirigeret til andre udviklingsformål.

Ikke over 0,7 procent af BNI

Den rekordhøje bistand i 2023 er heller ikke udtryk for, at regeringen pludselig vil til at give mere end 0,7 procent af den danske bruttonationalindkomst (BNI) i bistand. Det vil den nemlig ikke.

Når bistanden alligevel stiger så meget, så skyldes det dels, at regeringen forventer, at Danmark bliver lidt rigere i 2023 end i 2022, og at den BNI, de 0,7 procent skal beregnes af, derfor stiger. Dels – og nok så vigtigt – skyldes det, at Danmarks økonomi sidste år, ikke blev nær så hårdt ramt af COVID-19-krisen som ventet.

Det danske BNI blev derfor højere end forventet, da Finansloven for 2021 blev skruet sammen med det resultat, at Danmark pludselig ydede for lidt udviklingsbistand til at nå målet på 0,7 procent af BNI. For at rette op på det skal Danmark næste år yde 1.274 millioner kroner ud over de 19,383 milliarder kroner, der i 2023 forventes at udgøre 0,7 pct. af BNI.

Alt det skyldes den såkaldte reguleringsmekanisme, som som et stort flertal i Folketinget for et par år siden blev enige om. Det er en mekanisme, der skal udligne svært forudsigelige svingninger, ikke bare i BNI, men også i udgifter til at modtage flygtninge.

Når vi nu er ved den meget tekniske reguleringsmekanisme, skal det med, at situationen i 2022 var lige omvendt. Her betød et skuffende BNI i 2020, at Danmark ydede ’for meget’ i bistand i 2020. 2022-bistanden skulle derfor reduceres med 529 millioner kroner.

Reguleringsmekanismen er med andre ord årsag til ca. 1,8 milliarder kroner af stigningen fra 2022 til 2023 på i alt godt 2,9 milliarder kroner.

Ukraine og det grønne i fokus

I finanslovforslaget afsætter regeringen i 2023 i alt 1,2 milliarder kroner til hjælp i Ukraine, de øvrige østlige europæiske nabolande og til en ekstra hjælpepakke til de globale afledte effekter af krigen.

Udviklingsministeren fremhæver, at finanslovsforslaget for 2023 giver et yderligere løft til klimabistanden på 675 millioner kroner.

”I 2023 vil vi afsætte 4,2 milliarder kroner af bistanden til grønne indsatser i udviklingslandene,” siger Flemming Møller Mortensen i pressemeddelelsen.

Kosovo er med, men ikke Rwanda

Som Globalnyt kunne reportere i sidste uge har Udviklingspolitisk Råd frarådet udviklingsministeren at genoptage dansk bistand til Kosovo, der blev afsluttet i 2015. Alligevel fremgår det af finanslovsforslaget, at det omdiskuterede energiprogram i Kosovo forventes igangsat i 2023 med et tilsagn på 131 millioner kroner.

Også det neddroslede samarbejde med Bangladesh, som Udviklingspolitisk Råd frarådede, er med i finanslovsforslaget.

Derimod fremgår der absolut intet om et kommende – og kontroversielt – dansk bistandssamarbejde med Rwanda, hvor regeringen ellers har annonceret, at Danmark vil åbne et repræsentationskontor. Det sker netop for at indlede et bistandssamarbejde parallelt med bestræbelserne på at få en aftale om, at Rwanda opretter et modtagecenter for de asylansøgere, Danmark afviser. Men der er ikke i finanslovsforslaget afsat midler til Rwanda, der heller ikke optræder i regeringens udviklingspolitiske prioriteter, der dækker helt frem til og med 2026.