I SRSF-regeringens finanslovsforslag for 2012 lægges der op til at hæve udviklingsbistanden med 234 mio. kr. i 2012 og 600 mio. kr. i 2013 i forhold til VK-regeringens finanslovsforslag.
Det giver en total stigning over de 2 år på 834 mio. kr., sammenholdt med den fastfrysning af midlernes størrelse i kroner og ører, som den forrige regering ønskede.
Det fremgår af en pressemeddelelse fra udenrigsministeriet torsdag.
Det betyder samtidig, at bistandsprocenten fastholdes over de næste år og dermed forhindres det fald i “procenten”, som VK-regeringen lagde op til.
Bistandsprocenten er den andel af vor nationalrigdom, vi hvert år afsætter til at bistå verdens fattige nationer.
Udviklingsminister Christian Friis Bach (R):
– Jeg er meget glad for, at vi med finanslovsforslaget lægger op til at hæve den danske udviklingsbistand betragteligt. Det sagde vi inden valget at vi ville gøre, og det gør vi nu.
– De ekstra midler vil primært gå til at bekæmpe sult, styrke fattige landmænd, skaffe moderne energi til fattige mennesker og til øget indsats for kvinders rettigheder.
– Stigningen er samtidig et stærkt signal til resten af verden om, at Danmark aktivt vil engagere sig i løsningen af verdens store udfordringer, anfører han.
Hvad pengene skal gå til
Regeringen vil arbejde for langsigtede og sammenhængende løsninger, som sikrer fattige mad på bordet og styrker folks generelle modstandskraft mod fremtidige kriser og katastrofer.
Op til 14 millioner på Afrikas Horn har lige nu behov for fødevare-bistand. Det handler ikke kun om en sultkatastrofe, der er også tale om en stor sikkerhedsudfordring på Hornet.
Der er derfor behov for en markant international indsats både i forhold til katastrofeforebyggelse og styrkelse af bl.a. landbrugsproduktionen med fokus på de fattige landmænd, som rammes hårdt, hedder det.
FN’s konference om bæredygtig udvikling (Rio+20) bliver en milepæl i 2012 under Danmarks EU-formandskab. Vi skal fra dansk side være klar til af følge op på resultaterne fra konferencen, lyder det.
Energi vil være et væsentligt tema under Rio+20. Over to milliarder mennesker laver fortsat mad over åben ild med brug af brænde eller andre traditionelle brændsler. Adgang til moderne og bæredygtige energiformer er afgørende både for at bekæmpe fattigdommen og sikre økonomisk vækst.
Derudover vil regeringen styrke støtten til demokrati og rettigheder. Dette arbejde skal ske globalt, men man vil lægge særligt fokus på skrøbelige stater som Sydsudan, Somalia og Afghanistan, og på Mellemøsten og Nordafrika.
Her har folkelige oprør skabt håb om demokratiske reformer og udbredelse af rettigheder til den brede befolkning.
Særligt kvinder i fattige og skrøbelige stater er udsatte og nægtes basale rettigheder. Derfor skal der være særligt fokus på kvinders rettigheder og muligheder.
Jeppe Kofod: Også i Danmarks interesse
“Når vi styrker Danmarks udviklingsbistand, er det helt i tråd med vores samfunds værdier om solidaritet med verdens fattigste”, skriver Socialdemokraternes udenrigsordfører, Jeppe Kofod, torsdag i sin blog i Politiken.
“Men det er også i tråd med Danmarks interesser, bl.a. fordi det modvirker global ustabilitet, og på sigt kan det hjælpe til at åbne for nye samarbejds- og samhandelsmuligheder. Desuden er udviklingsbistanden en hjørnesten i Danmarks omdømme og indflydelse ude i verden”, fortsætter han.
Og videre:
“Det tager tid at bygge op, når der over ti år er blevet revet ned. Men arbejdet for at opjustere udviklingsbistanden, så den over en årrække kommer tilbage på 1 pct. af BNI, er nu begyndt”.
“De senere års konflikter om bistanden har været undtagelsen snarere end reglen i den danske udviklingsbistands historie. En undtagelse som i høj grad skyldes Dansk Folkepartis holdning til udviklingsbistanden og deres magtposition i dansk politik de seneste 10 år”.
“Siden har de Konservatives formand Lars Barfoed været på banen med et ønske om at hæve bistanden, ligesom de nye udviklingsordførere fra Venstre, Konservative og Liberal Alliance alle har udtrykt sig positivt herom op til valget”.
“Der skulle med andre ord være god mulighed for at genopbygge det brede samarbejde om udviklingsbistanden”, anfører Jeppe Kofod.
Kilder: www.um.dk og andre
————————-
KOMMENTAR
En milepæl efter 10 tunge år
Af Jesper Søe
Journalist med u-landsforhold som speciale
Uanset hvordan man vender og drejer det, er det en milepæl i dansk bistandspolitik, at den nye regering bryder 10 år med nedskæringer og forringelser.
Selv om statskassen er rungende tom og det nye SRSF-kabinet overtager et underskud, der angiveligt nu er oppe på 96 milliarder kr., finder man udvej for at hæve midlerne til verdens u-lande med over 3/4 milliard i forhold til den forrige regerings fastfrysning af niveauet i kroner og ører.
Det er fornemt og ikke så lidt befriende, at et helt årti, hvor Dansk Folkeparti nærmest havde vetoret over rammerne for u-landsindsatsen, nu er ovre.
Bag den nye linje står samtidig et komfortabelt flertal – nemlig 100 mandater – hvis man ellers tillader sig at medregne de konservatives 8 mandater på baggrund af partiets og dets formands udtalelser om u-landshjælpen fremover.
Man skal på den anden side heller ikke være blåøjet. Det vil tage mange, mange år at nå op på den ene procent af vor samlede nationalrigdom (BNI) i bistand til verdens fattige nationer. Også socialdemokratiske finansministre har førhen kastet grådige øjne på bistanden og ønsket besparelser.
Og den nye statsminister nævnte ret så overraskende ikke u-lands-bistandens forhøjelse med et eneste ord i sin timelange brandtale på Socialdemokraternes kongres i Aarhus lørdag.
Så noget særligt socialdemokratisk ejerskab til den beslutning blev der ikke ligefrem skiltet med – se også
http://helle-tv.dk/013205588211280/helles-beretning-til-kongressen-2011
Her må den radikale økonomiminister og udviklingsminister optræde som garanter for, at der ikke kommer slinger i valsen – sammen med SF og Enhedslisten.
Den radikale ildsjæl for u-landene, Arne Stinus, døde alt for tidligt i 1995 og det er synd han ikke fik lov at opleve den seneste uges begivenheder. Han ville have glædet sig usigeligt.
Det var ham, der sammen med socialdemokraten Christian Kelm-Hansen styrede procentmålet i hus i midten af 1980erne, så vi efter en fast stigningstakt år for år nåede det i 1992.
Det store spørgsmål er selvsagt nu: Får vi en fast årlig stigningstakt op mod procentmålet igen, så vi når den fulde og hele procent? Eller er de rare ekstra 834 millioner en engangsforestilling?
Selv en stigningstakt i midlerne på bare 0,01 procent om året fra og med 2014 vil være et af de rigtige signaler, den nye udviklingsminister taler om.
Men en flot begyndelse – det er det…..
————–
Kommentaren er stillet til rådighed for U-landsnyt.dk af forfatteren.
