Med finanslovsforslaget for 2023 indfrier regeringen sin ambitiøse målsætning fra sidste år, om at mindst 30 procent af bistanden til udviklingslandene skal være grøn. Sådan lyder det både i teksten til finansloven for 2023, i Regeringens Udviklingspolitiske Prioriteter 2023-2026 og i udtalelser fra udviklingsminister Flemming Møller Mortensen i forbindelse med fremlæggelsen af finanslovsforslaget.
Men der er noget, der ikke stemmer i regeringens tal.
Læs også: Nyt finanslovsudspil: Danmark kan igen blive største modtager af dansk udviklingsbistand
Danmarks samlede udviklingsbistand i 2023 vil ifølge finanslovsforslaget nå rekordhøje 20,657 milliarder kroner. 30 procent af det svarer til næsten 6,2 milliarder kroner. Ifølge regeringens egen opgørelse af grøn udviklingsbistand, der også fremgår af Regeringens Udviklingspolitiske Prioriteter 2023-2026, når den grønne udviklingsbistand i 2023 op på 4,209 milliarder kroner.
Og vel er det et løft på 675 millioner kroner i forhold til 2022 – og et endnu større løft siden regeringen trådte til i 2019. Men det udgør kun lige godt 20 procent af den samlede udviklingsbistand i 2023. Så hvordan hænger det sammen?
Djævlen i detaljen
Når regeringen alligevel kan sige, at den lever op til sin målsætning, skyldes det en teknisk detalje, som regeringen ikke altid får nævnt. Nemlig at de 30 procent ikke skal beregnes ud fra den samlede udviklingsbistand på de 20,657 milliarder kroner.
Den skal ’kun’ beregnes ud fra bistanden til udviklingslandene under §6.3 i finansloven, der i 2023 kun udgør 14 milliarder kroner. Her er store poster ikke regnet med: Udgifter til flygtningemodtagelse i Danmark, administration af udviklingsbistanden og størstedelen af bistanden via EU.
Det er i alt mere end 6 milliarder kroner, som tæller med i Danmarks officielle udviklingsbistand, når vi taler om målet på 0,7 procent af BNI. Men ganske belejligt tæller de ikke med, når regeringen opgør andelen af den grønne bistand.
Alt det grønne ER talt med
Naturressourcer, energi og klimaforandringer har sin helt egen konto på finansloven. Her afsætter regeringen næste år 1.858 millioner kroner, og det er faktisk et fald i forhold til 2022 på mere end 200 millioner kroner.
Alligevel kan regeringen bryste sig af at have tilført kontoen langt flere penge i sin tid ved magten. Da Danmark senest havde en ’blå finanslov’ i 2019, var der blot afsat 630 millioner kroner til ”Naturressourcer, energi og klimaforandringer”.
Når regeringen i sin opgørelse af den grønne bistand alligevel får den til at lande på 4,2 milliarder kroner i 2023, skyldes det, at den medregner en række andre indsatser som grønne. Det gælder for eksempel de dele af Danmarks bilaterale landeprogrammer i Niger, Uganda, Burkina Faso, Mali og Bangladesh, der handler om klima, energi og vand. Også dele af Danmarks multilaterale bistand og bistanden via NGO’er er regnet med. Det gælder også Danmarks kommende støtte til grøn energi i Kosovo på 131 millioner kroner.
Alt sammen i henhold til de globalt anerkendte OECD DAC-kriterier.
Farvel til Klimapuljen
Med finanslovsforslaget nedlægger regeringen den særlige og mere end 10 år gamle Klimapulje og begrunder det sådan i Regeringens Udviklingspolitiske Prioriteter:
”Klimaindsatser er i dag en helt integreret del af udviklingssamarbejdet og fylder på tværs af finansloven. Med finanslovsforslaget 2023 omlægges Klimapuljen derfor, da en række af principperne, der udgjorde fundamentet i Klimapuljen, nu er gældende for hele den grønne udviklingsbistand. Indsatser, der tidligere blev finansieret over Klimapuljen, finansieres i 2023 i høj grad fra en række øvrige finanslovskonti.”
Til gengæld er der oprettet en ny konto, ”Global Grøn Omstilling”. Her vil det fortsat være Klima-, Energi- og Miljøministeriet, der får initiativret til at sætte indsatser i gang i tæt samarbejde med Udenrigsministeriet.
Mindre til grøn klimafond
De regnskabstekniske omlægninger gør det til lidt af en udfordring at gennemskue udviklingen i enkeltindsatser og -bidrag.
For eksempel står Den Grønne Klimafond til et tilsagn på 100 millioner kroner. Tidligere danske bidrag til fonden fremgår ikke på grund af de regnskabstekniske omlægninger.
Men et kig i finansloven for 2022 viser, at fonden i år stod til 335 millioner kroner i tilsagn fra Danmark. Det bringer Danmarks bidrag til fondens første genopfyldning, der dækker perioden 2020-2023, op på 800 millioner kroner. Regeringen lægger op til, at det danske bidrag til næste genopfyldning, der dækker perioden 2024-2027, skal være det halve: 400 millioner kroner.
Den Grønne Klimafond er en såkaldt finansieringsmekanisme under FN’s klimakonvention (UNFCCC) og har til formål at støtte udviklingslandes grønne omstilling og klimatilpasning.
Når Danmark sin andel?
Det var magtpåliggende for udviklingsminister Flemming Møller Mortensen i forbindelse med fremlæggelsen af finanslovforslaget at understrege, at klima har høj prioritet.
”Klimaforandringerne har voldsomme konsekvenser. Jeg har med egne øjne set den tørke – blandt andet i Etiopien – som betyder, at høsten går til, og mennesker mangler vand og mad. Det forværrer nogle allerede meget vanskelige vilkår for millioner af mennesker. Regeringen tager klimakrisen dybt alvorligt,” udtalte han i en pressemeddelelse og tilføjede:
”Regeringen arbejder for, at Danmarks bidrag til den internationale klimafinansiering fra og med 2023 vil udgøre mindst 1 procent af det globale mobiliseringsmål på 100 milliarder dollar, der blev aftalt på COP15 i København.”
Den ene procent af de 100 milliarder dollar svarer til 7,4 milliarder kroner. Altså et stykke over de 4,2 milliarder kroner, regeringen afsætter i grøn bistand, der både omfatter miljø og klima.
Private skal klare resten
Regeringens mål er, at de manglende godt 3 milliarder kroner kan komme fra andre kilder end udviklingsbistanden. Som der står i Regeringens Udviklingspolitiske Prioriteter:
”Udviklingsbistand løser ikke klimakrisen alene. Det er afgørende, at vi får mobiliseret både privat finansiering og bringer erhvervslivets grønne løsninger i spil.”
Derfor afsætter regeringen i 2023 300 millioner kroner til Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU) med sigte på at fremme private investeringer og projektudvikling i klima og grøn omstilling. Der er også afsat 100 millioner kroner til Danida Green Business Partnerships, der ”skal mobilisere innovative partnerskaber mellem den private sektor og ikke-statslige aktører, der skal finde løsninger inden for grøn omstilling og inklusiv økonomisk udvikling.”
Det hører med til billedet, at regeringen med sit finanslovsforslag fastholder, at klimabistand lever op til kravet om at være additionel, selv om den finansieres inden for de 0,7 procent af BNI til udviklingsbistand.
