Regeringen vil øge humanitær bistand

zaatari
Regeringen vil øge støtten i nærområderne - som her Zaatari-flygtningelejren i Jordan.
Foto: Foreign and Commonwealth Office (arkiv/CC)
Forfatter billede

Antallet af asylansøgere er dalende, så vi bruger færre penge på at tage imod dem i Danmark. I stedet kan der bruges flere penge på hjælp i nærområderne, siger udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) til Politiken.

I sit forslag til næste års finanslov lægger regeringen op til at bruge 1,1 milliard kroner mere på hjælp til udviklingslandene, skriver Politiken.

Og det er da også korrekt, at det humanitære bidrag i finanslovsudspillet er højere end tidligere år, men det skyldes, at regeringen vil regulere den samlede udviklingsbistand, så det i højere grad skal gå til flygtninge i krise- og konfliktområder, skriver DR Nyheder.

Generalsekretær for Dansk Røde Kors, Anders Ladekarl, er da heller ikke ligefrem klar til at rose VLAK-regeringen for indsatsen.

”Det er jo ikke overraskende, at regeringen ikke har flere ambitioner end at holde sig på det absolut laveste niveau”, siger han til Politiken med henvisning til, at regeringen ikke vil bevilge mere end 0,7 pct. af bruttonationalindkomsten (BNI).

Regeringen fremlægger det fulde finanslovsforslag på torsdag.