Af Jesper Søe, U-landsnyt.dk
Det kan nok være, at dansk u-landsbistand nu i langt højere grad skal spændes for – eller i hvert fald kædes sammen med – danske handelsinteresser.
Regeringen mere end antyder det i sin nye handelspolitiske strategi, som utvivlsomt vil få opbakning fra de borgerlige partier, der ikke selv (hidtil) har vovet af sige tingene så direkte i regeringsposition.
Pressemeddelelsen fra udenrigsministeriet fredag lader ikke megen tvivl tilbage:
“Regeringen fremlægger en ny handelspolitisk strategi, der både skal bidrage til at skabe arbejds-pladser og økonomisk vækst i Danmark og fremme udvik-lingen i verdens fattige lande”.
“Strategien lægger op til øget samtænkning mellem handel og udvikling, både via forhandlinger af frihandelsaftaler med u-landene og gennem den danske udviklingsbistand”.
“Udviklingen stiller nye krav til regeringens effektive varetagelse af danske handelspolitiske interesser på den globale scene, og mange af verdens fattige lande har brug for en hjælpende hånd fra handelspolitikken til at fortsætte den økonomiske udvikling og at få skabt bæredygtig vækst”.
Den nye handelspolitiske strategi er også klar i mælet. Hør bare: “Regeringen vil i endnu højere grad tænke handelspolitikken sammen med dansk udviklingspolitik”.
“En række udviklingslande, der har markante vækstrater – om end fra et lavt niveau – efterspørger handel og investeringer i højere grad end udviklingsbistand alene, og samtidig efterspørger danske virksomheder nye forretningsmuligheder”.
“Dette giver nye muligheder for samarbejde, samhandel og investeringer til gavn for både udviklingslandene og Danmark”.
Eksemplerne Bangladesh og Tanzania
Hvordan skal det så omsættes i praksis i de enkelte samarbejdslande for bistanden?
Tag eksemplet Bangladesh, hvor der p.t. ifølge Danidas egne opgivelser lever 40 millioner i ekstrem fattigdom (fra hånden i munden) – dvs ti millioner flere end det samlede indbyggertal i bistandsfavoritten Afghanistan.
Her formuleres det sådan i et nyt strategipapir for bistanden til bangalerne frem til 2017:
“Papiret repræsenterer et klart skifte væk fra det traditionelle forhold mellem donor og modtager til et mere afbalanceret forhold, hvor Danmark også forfølger sine egne interesser (pursues its own interest), f.eks. ved at udvikle handels- og forretningsmæssige bånd med Bangladesh”.
Nogenlunde samme tekst kunne hænges som overskrift på den fremtidige bistand til et land som Tanzania.
I begge lande er uligheden imidlertid øget voldsomt de senere år og det store flertal har ikke mærket meget til den økonomiske vækst.
Hvilket kun understreger behovet for en forstærket og målrettet indsats fra dansk side for at nå ud til de fattigste og mest udsatte grupper.
Se også strategipapiret for Bangladesh på
http://um.dk/en/~/media/UM/English-site/Documents/Danida/About-Danida/Danida%20transparency/Documents/Council%20for%20development%20policy/mat/01%20Bangladesh%20landepolitikpapir.pdf
Glade ministre
Handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyhr (SF) udtaler:
”Med den nye strategi udstikker vi retningen for fremtidens handelspolitik. Danmark skal arbejde for global og retfærdig frihandel”.
“Vi skal integrere danske interesser i EU’s frihandelsaftaler med tredjelande, og vi skal bidrage til at skabe grøn vækst gennem nedbrydelse af handelsbarrierer og fremme samhandel, der gavner udviklingslandene. Handelspolitikken er et afgørende redskab for at fremtidssikre den danske velstand og dermed vores velfærdssamfund.”
Strategien konkluderer, at WTO skal fastholdes som det bedste og mest effektive værn imod protektionisme. Samtidig ligger der i strategien en klar opprioritering af regeringens engagement i EU’s bilaterale frihandelsforhandlinger, som ventes at levere hovedparten af handelsliberaliseringen i overskuelig fremtid.
Hertil kommer arbejdet for grøn frihandel og en opprioritering af indsatsen i virksomhedssporet og varetagelsen af konkrete danske virksomhedsinteresser i udenrigshandlen.
Erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen (SF) udtaler:
”Danmark har store interesser i, at der globalt skabes nye markedsåbninger og fri konkurrence, som vores virksomheder kan få gavn af, når de skal afsætte deres varer og tjenesteydelser”.
“Dansk erhvervsliv har en lang række styrkepositioner med eksportpotentialer, bl.a. inden for de maritime erhverv, klima- miljø- og ressourceansvarlighed og på sundheds- og velfærdsområdet. Samtidig har forbrugerne nydt godt af øget frihandel. Danske forbrugere har i dag adgang til langt billigere og bedre varer, end de tidligere har haft.”
Udviklingsminister Christian Friis Bach (R) udtaler:
”Vi vil bruge handelspolitikken til at sikre fri og fair handel, som også kommer verdens fattigste lande til gode. Gennem handelspolitikken skal vi sikre, at de fattigste udviklingslande får bedre adgang til EU’s marked”.
“Vi skal samtidig bruge udviklingsbistanden til at fremme udviklingslandenes integration i verdenshandlen og til at opbygge landenes kapacitet til at håndtere standarder og tekniske krav, så disse ikke bliver en barriere for øget samhandel.”
Baggrund (udenrigsministeriets materiale):
Det handelspolitiske billede har ændret sig grundlæggende siden den handelspolitiske strategi fra 2007. Verden blev i foråret 2008 kastet ud i en omfattende finansiel og økonomisk krise, der har medført en øget tendens til protektionisme.
Det har haft alvorlige konsekvenser for den globale økonomi, som vil præge vores verden i mange år frem. Samme år brød forhandlingerne i WTO om en global frihandelsaftale sammen. Det har ikke siden da været muligt at puste nyt liv i forhandlingerne om en samlet global aftale.
De senere år har der derfor været stadigt større fokus på indgåelsen af bilaterale frihandelsaftaler. Det gælder også EU, som har indgået bilaterale frihandelsaftaler med Sydkorea, Singapore, Colombia og Peru samt Mellemamerika og indledt forhandlinger med en række øvrige lande, herunder Japan, Canada, Indien, Mercosur (i Nord- og Latinamerika) samt en række ASEAN-lande og nabolande til EU.
Samtidig er tyngden i den globale økonomi i skred. Mens den vestlige verden har problemer med at få gang i væksten, fremviser mange lande i Asien, Latinamerika og Afrika imponerende vækstrater.
Strategien har under udarbejdelsen været drøftet med alle relevante erhvervsorganisationer, arbejdstagerorganisationer og folkelige organisationer.
Strategien dækker områder under fem ministres ansvar: Erhvervs- og vækstministeren, fødevareministeren, handels- og investeringsministeren, europaministeren og udviklingsministeren.
Man kan se regeringens nye globale handelsstrategi på
http://um.dk/da/~/media/UM/Danish-site/Documents/Politik-og-diplomati/Nyheder_udenrigspolitik/2013/Ny-handelspolitisk-strategi_web/Ny-handelspolitisk-strategi_web.pdf
