Hvert år forsvinder der 5000 milliarder kroner ud af udviklingslandene gennem skattely, hvilket er med til at underminere væksten i mange af disse lande. Nu vil Region Syd undersøge muligheden for at stoppe samarbejdet med virksomheder der gør brug af skattely.
På baggrund af de lækkede oplysninger om store multi-nationale virksomheders brug af skattely, de såkaldte lux-leaks, har regionsmedlem i Region Syd Vibeke Suppli Enrum (Enhedslisten) fremsat et forslag om at regionen skal stoppe al samarbejde med de virksomheder, der gør brug af disse smuthuller i lovgivningen:
”Ligesom staten kan kræve, at træ skal være FSC-certificeret, kan vi stille etiske krav til selskabers skatteforhold” udtalte hun på baggrund af denne sag til politiken.
Politisk opbakning
Et næsten enstemmigt regionsråd har bedt Danske Regioner om at undersøge hvorvidt det ville være lovligt at indføre en fælles indkøbspolitik for at forhindre brugen af skattely. Brugen af skattely er fuldt ud lovlig, og der kan derfor rejses spørgsmål ved hvorvidt et krav om fair skattebetaling kan være konkurrenceforvridende og derfor ulovlig.
På trods af dette har de indledende politiske reaktioner været positive. I en mail til politiken skriver erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen at han ”vil rejse spørgsmålet om skattely og offentlige udbud for EU-kommissionen”
Skattely og udvikling
Brugen af skattely har i de senere år været et stort fokuspunkt for en række internationale NGO’er der har forsøgt at samle politisk opmærksomhed til den negative påvirkning som skattely har på u-landende.
Ved at sende pengene ud af udviklingslandene underminerer det grundlaget for, at penge der er tjent i udviklingslandene kan geninvesteres af disse landes regeringer. Udviklingslandene er dog også selv i mange tilfælde presset til at give de store virksomheder skattelettelser, blandt andet ved at fritage dem for beskatning i en årrække for at tiltrække investeringer.
Fakta – Hvad er skattely?
Skattely er – kort fortalt – når virksomheder bruger lovlige midler til at flytte deres indtægter på tværs af landegrænser, så pengene til sidst ender i et land hvor de enten skal betale meget lidt eller intet i selskabsskat. I udviklingslandene sker dette blandt andet ved at operere gennem datterselskaber.
Disse selskaber betaler enormt høje beløb til deres vestlige moderselskaber gennem adminstrations-gebyrer, hvorved datterselskabet ikke har et overskud som der skal betales skat af. Hvis moderselskabet er registreret i et eller flere af de europæiske skattely, såsom London, Holland, Irland og Luxembourg hvor lovgivningen tillader det, kan pengene igen sendes på tværs af landegrænser så de igen undgår beskatning.
