Den lille orangutang Rang-tan er lidt for heftig for Clearcast, et organ, der overvåger reklamer i Storbritannien.
Det har nemlig forbudt en tegnefilm om orangutangen, der roder rundt på en piges værelse. Da hun spørger den, hvorfor den er endt der, svarer den: “Der er mennesker i min skov”.
Herefter viser reklamefilmen, hvordan skov bliver ødelagt for at gøre plads til palmeolie.
Greenpeace står bag filmen, og det var meningen, den skulle køre op til jul i Storbritannien. Iceland planlægger nemlig helt at gøre op med brugen af palmeolie, inden året er omme.
Derfor lavede de en aftale med Greenpeace om tilladelse til at bruge filmen, skriver DR.
Den grønne organisation er årsagen til forbuddet, da den ifølge Clearcast er en politisk organisation. Det er ikke tilladt at sende politiske reklamer på britisk tv.
Til gengæld er videoen nedenfor med den lille tegnefilm blevet set af over 3 millioner mennesker på Youtube.