Krig, vold og forfølgelse har i 2017 for femte år i træk resulteret i endnu en stigning i antallet af mennesker på flugt verden over. Dette er hovedsageligt forårsaget af krisen i Den Demokratiske Republik Congo, krigen i Sydsudan og de hundredtusinder rohingyaer, der er flygtet fra Myanmar til Bangladesh. Det er i overvældende grad udviklingslande, der er mest berørt. Det fortæller FN’s organisation for flygtninge, UNHCR, i en pressemeddelelse tirsdag.
Den årlige Global Trends-rapport, som udsendes i dag af UNHCR, FN’s Flygtningeorganisation, viser, at 68,5 millioner mennesker var drevet på flugt ved udgangen af 2017. Heraf blev 16,2 millioner mennesker fordrevet i løbet af 2017 – enten for første gang eller endnu en gang. Dette indikerer det meget store antal mennesker på flugt og svarer til, at 44.500 mennesker bliver fordrevet hver eneste dag, eller at én person bliver fordrevet hvert andet sekund.
40 millioner internt fordrevne
Flygtninge, som er flygtet fra deres land for at undgå konflikt og forfølgelse, udgør 25,4 millioner af de 68,5 millioner mennesker. Det er 2,9 millioner flere end i 2016, og er også den største stigning, som UNHCR har oplevet på et enkelt år. Asylansøgere, som den 31. december 2017 fortsat ventede på resultatet af deres ansøgning om flygtningestatus, er steget fra 300.000 til 3,1 millioner. Mennesker, som er fordrevet inden for deres egne landegrænser, udgjorde 40 millioner af det samlede antal – en anelse færre end de 40,3 millioner i 2016.
Kort sagt havde verden næsten lige så mange mennesker tvunget på flugt i 2017 som hele Thailands befolkning. På tværs af alle lande er én ud af hver 110 personer drevet på flugt.
”Vi står nu ved en skillevej, hvor den succesfulde håndtering af tvungen fordrivelse på verdensplan kræver en ny og langt mere omfattende tilgang, så lande og lokalsamfund ikke er efterladt til at håndtere det alene,” udtalte Filippo Grandi, FN’s Flygtningehøjkommissær. ”Men der er anledning til lidt håb. Fjorten lande er allerede i gang med at pionere en ny plan for at reagere på flygtningesituationer, og om et par måneder er den nye Global Compact on Refugees klar til at blive vedtaget i FN’s Generalforsamling. I dag, op til Verdens Flygtningedag, er mit budskab til medlemslandene at støtte op om det. Ingen bliver flygtning af valg; men resten af os kan vælge, hvordan vi vil hjælpe.”
UNHCR’s Global Trends-rapport bliver hvert år udgivet verden over lige op til Verdens Flygtningedag (20. juni) og følger udviklingen i tvungen fordrivelse baseret på data indsamlet af UNHCR, regeringer og andre partnere. Rapporten undersøger ikke de globale forhold for asyl, hvilket UNHCR rapporterer om på separat vis – i 2017 oplevede vi fortsat tilfælde af tvungen tilbagesendelse, at flygtninge politiseres og gøres til syndebukke, at flygtninge fængsles eller nægtes mulighed for at arbejde, og vi ser adskillige lande, der endda nægter at bruge ordet ”flygtning”.
Ikke desto mindre giver Global Trends-rapporten en lang række indsigter, herunder nogle tilfælde af den opfattede versus den reelle virkelighed inden for tvungen fordrivelse, og hvordan disse til tider kan være på kant med hinanden.
De fleste flygtninge er i det globale syd
Det inkluderer opfattelsen af, at verdens fordrevne primært befinder sig i lande i det såkaldte ”Globale nord”. Data viser, at det modsatte er tilfældet – mere end 85 procent af verdens flygtninge befinder sig i udviklingslande. Mange af disse lande er desperat fattige og modtager kun begrænset hjælp til at tage sig af disse mennesker. Fire ud af fem flygtninge forbliver i nabolande til deres eget land.
Omfattende fordrivelse på tværs af landegrænser er også mindre almindeligt end tallet om de 68 millioner fordrevne mennesker kan give udtryk for. Næsten to tredjedele af mennesker tvunget på flugt er internt fordrevne, som ikke har forladt deres hjemland. Ud af de 25,4 millioner flygtninge er over en femtedel af dem palæstinensere, der er under beskyttelse af UNRWA. Ud af de resterende, som UNHCR har ansvaret for, kommer to tredjedele fra blot fem lande: Syrien, Afghanistan, Sydsudan, Myanmar og Somalia. En afslutning på konflikten i hvilket som helst af disse lande har potentiale til betydeligt at kunne påvirke det større billede af global fordrivelse.
De fleste flygtninge bor i byerne
To andre indsigter fra Global Trends er, at de fleste flygtninge bor i urbane områder (58 procent) og ikke i flygtningelejre eller i landområder; og at den globale befolkning på flugt er ung – 53 procent er børn, hvoraf mange er uledsagede eller adskilt fra deres familie.
Antallet af lande, der huser mange flygtninge, er – ligesom antallet af lande, der producerer omfattende fordrivelse – relativt lille: Med en befolkning af 3,5 millioner flygtninge, primært fra Syrien, er Tyrkiet fortsat dét land i verden, som huser flest flygtninge i absolutte tal. Libanon tog til gengæld imod det største antal flygtninge relativt til dens nationale befolkning. Alt i alt befandt 63 procent af alle flygtninge under UNHCR’s beskyttelse sig i blot 10 lande.
Desværre har der ikke vist sig mange løsninger på alt dette. Krige og konflikt er fortsat den primære årsag og har ikke vist megen fremskridt mod fred. Omkring fem millioner mennesker var i stand til at vende tilbage til deres hjem i 2017, hvoraf langt størstedelen havde været internt fordrevet, men blandt disse var der mennesker, der vendte tilbage under tvang eller usikre omstændigheder. På grund af færre tilbudte pladser til genbosættelse, faldt antallet af genbosatte flygtninge med over 40 procent til omkring 100.000 mennesker.
