Rekordstort antal palæstinensere fordrevet fra deres hjem

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Den voldsomme stigning i ulovlige husnedrivninger, israelske bosættelser og tilfælde af bosættervold lægger gift for fredsprocessen.

Det advarer internationale og danske humanitære og menneskeretsorganisationer om i forbindelse med, at den såkaldte Mellemøst-kvartet mødes i Jerusalem i endnu et forsøg på at genoplive fredsforhandlingerne.

Israelske myndigheder har optrappet de ulovlige husnedrivninger på den besatte Vestbred og i Østjerusalem i løbet af det seneste år. Dermed er et rekordstort antal palæstinensiske familier blevet fordrevet fra deres hjem.

Den voldsomme stigning i antallet af nedrivninger af palæstinensiske huse i 2011 følges af udvidelser af bosættelser og en optrapning i volden begået af bosættere, hedder det i en fælles udtalelse fra en international koalition af 20 humanitære og menneskerettighedsorganisationer, herunder Human Rights Watch, Oxfam International, Amnesty International og Folkekirkens Nødhjælp.

“Som forholdene er nu, presser nedrivninger og bosættelser palæstinenserne helt ud på kanten og ødelægger deres livsbetingelser og muligheder for at overleve på den besatte Vestbred og i Østjerusalem,” siger generalsekretær Henrik Stubkjær, Folkekirkens Nødhjælp.

Organisationerne bag udtalelsen opfordrer Mellemøst-kvartetten til at forlange, at alle parter i konflikten skal overholde deres forpligtelser i henhold til Folkeretten. Kvartetten må derfor lægge pres på Israels regering for straks at ændre sin bosættelsespolitik og stoppe alle nedrivninger, der krænker humanitær folkeret.

“Kvartetten bør vise, at den virkelig ønsker at gøre en reel forskel for både palæstinensere og israelere, så der kan blive skabt en holdbar fredsløsning under international overvågning. Nu står Kvartettens snakken i grel modsætning til de faktiske forhold i de israelsk-besatte områder,” siger Henrik Stubkjær.

Flere end halvdelen af de fordrevne palæstinensere er børn, for hvem tabet af hjemmet er fuldstændig ødelæggende.

”Israels voksende menneskerettighedskrænkelser udstiller de grundlæggende fejl i kvartettens tilgang til problemet. Det er på tide, at kvartetten indser, at den ikke kan bidrage til at opnå en retfærdig og varig løsning på konflikten uden først at sikre respekten for international lov,” siger Phillip Luther, der er leder af Amnesty International’s Mellemøst-kontor.

FAKTA

Den internationale koalition består af:
Amnesty International, Avaaz, Broederlijk Delen, CCFD-Terre Solidaire, Church of Sweden, CNCD – 11.11.11, Christian Aid, DanChurchAid/Folkekirkens Nødhjælp, Diakonia, Euro-Mediterranean Human Rights Network, FIDH, FinnChurchAid, GVC Italia, Human Rights Watch, Medical Aid for Palestinians, Medico International, Norwegian People’s Aid, Oxfam International, Polish Humanitarian Action, Trócaire

Kontaktinformation:

Amnesty International: Pressechef Ole Hoff-Lund, [email protected], tlf. 26 83 81 84
Folkekirkens Nødhjælp: Generalsekretær Henrik Stubkjær, [email protected], tlf. 29 700 600