Renseanlæg i mange lande

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Civilingeniør og projektleder, Thomas Ravn Kongerslev, har 25 års jubilæum i rådgivningsfirmaet COWI den 16. august 2012.

Jubilaren er uddannet civilingeniør i miljøteknik fra 1985 på Aalborg Universitet.

Fra 1985-1987 var Thomas Ravn Kongerslev ansat i Fyns Amt, hvor han primært arbejdede med at beskytte og udnytte grundvands-ressourcer.

Derefter gik turen til COWI, da virksomheden oprustede inden for renseanlæg i forbindelse med den første vandmiljøplan. Her arbejdede han på danske renseanlægsprojekter og var med til at udvikle kompetencer og dimensioneringsprincipper.

Efter aktiviteterne med at etablere nye og ombygge eksisterende renseanlæg ebbede ud i sidste halvdel af 1990’erne, blomstrede markedet til gengæld i udlandet godt hjulpet af den danske Øststøtteordning. Her spillede den dygtige specialist en central rolle i spildevandsprojekter i Østeuropa og opbyggede således solid erfaring med udenlandske projekter.

Dette har ført til arbejde i lande som Rusland, Ukraine, Irland, Italien, Malta, Jordan, Ægypten, Mexico, Malaysia og Nepal og nu går turen til Indien.

Thomas Ravn Kongerslev arbejder bl.a. med at beregne og optimere renseanlægsprocesser, og det er det faglige indhold i projekterne, der er drivkraften.

Privat er han et familiemenneske, som nyder tilværelsen med Jonna og børnene Kristian og Birgitte i hjemmet i Holte.

COWI fejrer jubilæet med en reception torsdag den 16. august kl. 15.30 på hovedkontoret i Lyngby, Parallelvej 2.