Resistente bakterier rammer Indiens børn – frygter global spredning

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Forskere har længe advaret om den dag et stort u-land med hundreder af millioner fattige er ved at tabe kampen til bakterierne, fordi de er blevet immune overfor næsten alle antibiotika – menneskehedens frelse fra så megen dårligdom og lidelse. Nu er mareridtet tæt på virkelighed. 

Det rammer Indiens børn. En dødelig epidemi, der kan få globale konsekvenser, er i al stilfærdighed ved at bemægte sig det enorme land. Blandt dens mange ofre er et ukendt, men femcifret antal spædbørn.

Det skyldes, at antibiotika ikke længere virker, skriver Berlingske søndag.

Børnene fødes med en bakteriel infektion, som er resistent overfor de fleste kendte antibiotiske midler og flere end 58.000 døde sidste år, vurderes det i en nylig frigivet rapport fra All India Institute of Medical Sciences (http://www.aiims.edu/aiimsold).

“Indiens forfærdende sanitære forhold, ukontrollerede brug af antibiotika og overbefolkning har i forening med fuldstændig mangel på overvågning af problematikken skabt en tsunami af antibiotisk resistens, som er på vej ud i snart sagt alle verdens lande”, siger Timothy Walsh, som er professor i mikrobiologi ved Cardiff Universitet i Storbritannien, ifølge Berlingske.

Der er indicier på, at mange af Indiens bakterier – i drikkevand, spildevand, dyr, jord og selv i landets mødre – er immune overfor næsten alle antibiotika.

Anju Thakurs lille datter

Et eksempel er Anju Thakurs for tidligt fødte datter, der kom til verden for et år siden i Amravati i det centrale Indien.

Efter tre dage svulmede datterens mave op, hendes lemmer blev stive og huden tykkere – altsammen klassiske tegn på blodforgiftning.

For en sikkerheds skyld havde lægerne givet hende to kraftfulde antibiotika kort efter fødslen. Nu skiftede de til andre antibiotika og andre igen.

Men barnet blev svagere og døde kun syv dage gammel. Hendes infektion var immun overfor snart sagt alt og bakterien stammede sandsynligvis fra hendes mor.