Restaurant Gustu er igen kåret til Sydamerikas bedste

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

For andet år i træk er restaurant Gusto i La Paz, som blev startet af Claus Meyer og udviklingsorganisationen Ibis, kåret til Sydamerikas bedste af madmagasinet Como Sur.

Det er andet år i træk at restaurant Gustu i Bolivias hovedstad La Paz løber med titlen ‘bedste restaurant i Sydamerika’.

Restauranten ledes af den 31-årige danske kok Kamilla Seidler, og også hun er for andet år blevet kåret til årets bedste kok af det sydamerikanske madmagasin Como Sur.


Gusto og Madskolen i Bolivia genopdager, fortolker og udvikler det bolivianske køkken med udgangspunkt i traditionelle, lokale råvarer. Her variationer over majs. Foto: Madskolen i Bolivia.

Gustu er Bolivias første gourmetrestaurant og samtidig en madskole for fattige bolivianske unge, startet af kokken Claus Meyer, Udviklingsorganisationen Ibis og Investeringsfonden for Udviklinglandene.

Gusto er en gastronomisk og en social bevægelse grundlagt på samme idé om det lokale, som Det Ny Nordiske Køkken.

Ud over at hjælpe unge ud af fattigdom er projektet et forsøg på at starte en gastronomisk revolution i Bolivia, som i vid udstrækning har glemt sin rige madtradition.

Madskolen og restauranten arbejder for at udvikle det bolivianske køkken og genoplive bolivianernes glæde ved og viden om landets traditionelle madkultur og råvarer.

Dels for at bekæmpe den tiltagende fejlernæring og for at støtte lokal produktion blandt Bolivias oprindelige folk.

Læs mere om Madskolen i Bolivia og restaurant Gusto