Kommentar af Steen Frederiksen, formand for Ingeniører uden Grænser
Det har i flere hundrede år været en litterær spøg, at bageren måtte undgælde for smedens forbrydelse. Men det er ingen spøg, at danske politikere beslutter at lade fattige og elendigt stillede afrikanere undgælde for kaos og krig i Mellemøsten.
Bistanden til de fattigste og mest udsatte dele af verdens befolkning skal nu reduceres for at løse et flygtningeproblem.
Den officielle forklaring er, at sådan plejer vi at gøre.
Den reelle forklaring er nok, at når man nu skal skaffe penge til den nødvendige humanitære bistand til flygtninge, gælder det om at tage dem fra nogen, der er længst mulig væk fra vælger indflydelse.
Ingeniører uden Grænser arbejder primært med at skaffe rent vand, forsvarlige sanitære forhold og den nødvendige infrastruktur for sundhed og skolegang i de fattigste og mest sårbare samfund i udviklingslande.
Der er tale om udvikling og uddannelse og investering i lokalområder.
U-landenes behov for bistand er mindst lige så indlysende som behovet hos de ulykkelige flygtninge fra krig og kaos.
De er bare ikke så synlige.
Men synlighed må ikke blive et bistandskriterium, så derfor protesterer vi i Ingeniører uden Grænser mod at reducere u-landsbistanden til fordel for flygtningehjælpen.
