Retten har talt: Kulafbrænding er ikke miljøvenligt

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Peabody Energy, der er verdens største kulselskab, har i en reklame forsøgt at beskrive kulforbrænding som en miljøvenlig teknologi. Det fik WWF til at indlede en retssag mod firmaet, der nu er blevet dømt for falsk markedsføring.

WWF har vundet en retssag mod verdens største kulselskab, der er blevet dømt for vildledende markedsføring, skriver Verdensnaturfonden WWF på sin hjemmeside fredag. 

Den britiske instans for markedsføring (ASA) har i dag offentliggjort, at WWF har vundet sin retssag mod Peabody Energy, verdens største kulselskab. Kulselskabet er blevet dømt for vildledende markedsføring og konsekvensen er, at Peabody Energy ikke længere må trykke en reklame, der hævder, at kuls forbrænding er ’ren’.

– WWF er begejstret for retssagens resultat. Selskaber, der handler med og sælger forurenende energiformer, bør være åbne og ærlige om deres aktiviteter og produkter.

Den sidste ting, de bør gøre, er at påstå, at der er miljøgevinster ved kulafbrænding. Det skader bare en branche, der i forvejen har et blakket ry, siger Tony Long, der er direktør for WWF’s politiske kontor i EU.

WWF protesterede over Peabody Energys reklame, der blev bragt i den europæiske udgave af Financial Times i februar i år som del af kampagne ’Advanced Energy for Life’, fordi den brød en stribe markedsføringsregler hvad angår vildledning og miljøpåstande.

WWF fremhævede især, at udtrykket ’ren kul’ (clean coal, red.), som Peabody Energy brugte i kampagnen, er vildledende og giver indtryk af, at selskabets påvirkning af miljøet er mindre skadelig end tilfældet er.

Det argument blev altså støttet af ASA, som fastslog, at Peabody Energys ’teknologi ikke magter at eliminere CO2-udledning ved brugen af kul, men i stedet benytter sig af CO2-lagring.

Og at udledningen af svovldioxid godt nok bliver reduceret ved teknologiens hjælp, men svovldioxidproduktion er stadig et resultat af teknologien’.

– Peabody Energy og resten af kulindustrien bør tage afgørelsen her seriøst. I stedet for at brande og promovere deres produkter som ’rene’ skal de tage reelle skridt mod at for gjort deres virksomheder miljøvenlige, siger Darek Urbaniak, energipolitisk medarbejder ved WWF’s europæiske kontor.