Rige lande diskuterer klimapenge til udviklingslande i Berlin

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Af Thomas Jazrawi, U-landsnyt.dk

Torsdag skal de rigeste lande diskutere penge til at finansisere udviklingslandes tilpasning til og indsats mod klimaforandringer. Storbritannien lovede i dagens anledning milliardbeløb, og den samlede pulje er nu 9.3 milliarder dollars, men u-landene forventer 15 milliarder.

Torsdag skal kassen i den Grønne Klimafond fyldes endnu mere. Klimaforandringer rammer de fattigste lande og befolkningsgrupper hårdest, selv om de har den mindste andel i klimakrisen.

Derfor er finansiering nødvendig for, at de kan tilpasse sig de klimatiske ændringer, og forhåbentlig omstille sig til en mere klimavenlig udvikling.

“Den grønne fond er et afgørende værktøj for at skabe den grønne omstilling verden har brug for. Fonden skal støtte op om projekter der kan reducere udslip, og som kan hjælpe mennesker i verdens fattigste lande at tilpasse sig de eksisterende klimaforandringer. Det er der brug for, og hver eneste krone i fonden kan gøre en forskel”, siger Mattias Söderberg, klimarådgiver i Folkekirkens Nødhjælp.

De fattige lande har udtalt, at de forventer 15 milliarder dollars i puljen inden klimaforhandlingerne begynder i Lima d. 1. december, mens FN’s klimachef Christina Figueres har sat 10 milliarder som et succeskriterie. 

Resultatet ender under forventningerne

Det ser ifølge pålidelige kilder ud til, at det samlede beløb er endt på 9.3 milliarder dollars, hvilket er en skuffelse for mange, heriblandt Mattias Söderberg.

“Trist, at donorlandene ikke nåede i mål. Hver eneste krone kan gøre en forskel og behovet for både klimatilpasning og reduktion af udslip er enormt. Nu får de rige lande en sidste chance. Om en god uge begynder næste klimatopmøde i Lima. U-landene har signaleret, at de vil blive meget skuffede, hvis ikke målet om 15 milliarder er nået inden mødet begynder. Hvis målet om 10 milliarder heller ikke er nået, vil det mindske tilliden mellem rige og fattige lande, og dermed også påvirke de bredere forhandlinger i Lima”, siger han.

Over 1 milliard fra Storbritannien

Det har for de håbefulde nok ikke været en helt ringe start på dagen. Storbritannien lagde ud med at love over 1 milliard dollars til de klimaramte udviklingslande.

Canada, der ellers har været tøvende, har ligeledes lovet at lægge penge på bordet, men beløbet er endnu ikke kendt.

For et par uger siden lovede USA 3 milliarder dollars. Australien har derimod sagt, at de ikke vil støtte fonden.

Mattias Söderberg mener imidlertid, at de store og rige lande har pligt til at bidrage i forhold til deres økonomisk formåen.

“USA ser ud til at give store bidrag. Vi må dog huske på, at det er et stort land, og at de har et stort ansvar gennem store udslip af drivhusgasser. USA plejer at give en stor del af sine bidrag i form af lån, hvilket betyder, at pengene skal betales tilbage med rente. Det er ikke, hvad u-landene forventer sig, og det er slet ikke fair, når man tænker på, at de lande som har mest brug for hjælp har det mindste ansvar for klimaproblemerne”, forklarer han.

De fattigste forventer 15 milliarder

De fattigste lande forventer at modtage 15 milliarder dollars i bidrag, men der er stadig et stykke op til det beløb. Selv med det britiske bidrag når man dog ikke op på de 10 millairder, som var den lave forventningsende.

Som det ser ud nu er USA, Japan og Stobritannien de mest gavmilde ydere på listen over bidrag. Danmark har bidraget med 70 millioner dollars, hvilket omtrent svarer til 400 millioner danske kroner.

Mange af de store udviklingslande har ligeledes bidraget. Dermed bliver der lagt endnu større pres på de rigere lande til at give mere, fortæller Mattias Söderberg.

“Det er godt, at nogle af de større ulande, Mexico, Indonesien og Sydkorea, også bidrager. Deres bidrag er måske ikke så store, men det er et skift i global politik. Når tidligere ulande selve vælger at blive donorer, så er vi for alvor på vej ind i en ny verdensorden. Samtidigt lægger det pres på mange af de ”gamle” rige lande. Hvis Indonesien kan bidrage, så må alle EU’s medlemslande også kunne give noget”, siger han.

Foreløbige donationer til den Grønne Klimafond

UK: 720 millioner pund sterling (ca. 6.7 milliarder kr.)

Spanien: $17 millioner

Italien: $320 millioner

Czech Republic: $5.5 million

Denmark: $70 million

France: $1 billion

Germany: $960 million

Japan: $1.5 billion

Luxembourg: $3.4 million

Mexico: $10 million

Netherlands: $125 million

Norway: $33 million

South Korea: $100 million

Sweden: $550 million

Switzerland: $100 million

United States: $3 billion