Verdens fattigste lande er gået med til at reducere deres klimaskadelige udledninger med udsigten til at få støtte fra de udviklede lande til indsatsen. Løftet kom første gang ved det store klimatopmøde i København i 2009, hvor der konkret blev givet løfte om 100 milliarder dollars i årlig klimastøtte fra 2020.
Løftet er blevet gentaget adskillige gange siden da, men nu erkender de rige landene, at de ikke har formået at indfri løftet.
Mandag blev der præsenteret en ny køreplan for at levere støtten. Her vurderer landene, at den grønne bistand med stor sandsynlighed kommer op på de 100 milliarder dollars i 2023, og at klimastøtten de efterfølgende år vil overstige beløbet.
“Udviklingslande har forståeligt nok været skuffede over, at udviklede lande endnu ikke har indfriet løftet om at levere 100 milliarder dollars, der blev givet allerede i 2009 […] Vi er meget bevidste om, at der efter dagens præsentation af leveringsplanen er en masse arbejde forude. Alligevel er det mit store håb, at vi kan vise det internationale samfund, at udviklede lande er forpligtede på at indfri løfterne,” siger Jochen Flasbarth fra det tyske miljøministerium, som sammen med den canadiske miljø- og klimaminister har været ansvarlig for køreplanen.
Skuffede udviklingslande
Den nye udmelding falder ikke i god jord hos udviklingslandene, men indtil videre har deres reaktioner været forholdsvist afdæmpede. Klimastøtten betyder utrolig meget for de fattige lande, og den afrikanske gruppe i forhandlingerne har nævnt, at deres højeste prioriteter forud for klimatopmødet i Glasgow denne november er klimastøtte og bistand til tilpasning.
Der er dog en forventning om, at de rige lande betaler det ekstra, som de nu kommer til at “skylde” i forhold til løftet.
“De 100 milliarder dollars fra 2020 i klimastøtte er ikke blevet indfriet, men vi sætter pris på bestræbelserne fra præsidentskabet for COP26 (klimatopmødet i november, red.) på at sikre, at udviklede lande leverer 500 milliarder dollars over fem år frem til 2025. Dette bør leveres som donationer og balanceres mellem indsatsen for at reducere klimaudledninger og klimatilpasning,” skriver gruppen af klimaforhandlere fra de mindst udviklede lande på Twitter.
Gruppen henviser til, at rige lande har været betydelige ivrigere med støtte til reduktioner af udledningerne end til at donere til tilpasning til klimaændringernes konsekvenser. Den samme udfordring fremhæver Birgitte Qvist-Sørensen, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, i en kommentar til Globalnyt.
Derudover har hun fuld forståelse for skuffelsen hos de fattige lande.
“Det er vigtigt, at de rige lande kommer med en plan, men pengene kommer desværre sent. Det er tilmed også et løftebrud, at pengene først forventes at blive udbetalt 2023 – det skulle have været i 2020 ifølge tidligere FN-aftaler. Så udviklingslandene har med god grund ikke den store tillid til verdens rige lande om at leve op til tidligere indgåede aftaler og løfter,” lyder det fra den danske organisation.
Hun kritiserer ligeledes, at en stor del af klimastøtten bliver taget fra den eksisterende udviklingsbistand frem for at være nye midler, som det oprindeligt blev lovet.
Halter efter
Der er ikke kommet officielle tal for klimastøtten i 2020 endnu, men i sidste måned kunne OECD meddele, at den samlede klimastøtte var på 79,6 milliarder dollars i 2019.
Det var en ganske lille stigning i forhold til de 78,3 milliarder dollars i 2018, og det var primært multilaterale banker, der stod for stigningen. Den bilaterale offentlige klimabistand faldt med 10 procent.
Der skulle komme tal for EU’s klimastøtte i 2020 snart. Den seneste opgørelse viser, at det europæiske fællesskab leverede 21,9 milliarder euro i grønne klimapenge i 2019, hvilket svarer til omkring en fjerdedel af det lovede årlige beløb. EU-kommissionen har dog lovet at øge klimastøtten med fire milliarder euro frem til 2027.
USA’s præsident, Joe Biden, har ligeledes givet et løfte om flere klimapenge til udviklingslandene. I år har han to gange lovet en fordobling af den grønne støtte, så amerikanernes samlede bidrag vil komme op på 11,4 milliarder dollars årligt i 2024.
Men selv hvis præsidenten overhovedet kan få denne stigning af bidraget igennem det politiske system i USA, er der stadig et stykke vej op til den andel, som eksperter mener, stormagten retfærdigvis burde svare for. Ifølge en vurdering, lavet af tænketanken Overseas Development Institute, som tager hensyn til blandt andet det historiske ansvar for klimakrisen, størrelse og økonomi, burde USA give lidt over 43 milliarder dollars i klimastøtte hvert år. Altså næsten fire gange så meget, som Biden har lovet.
Det ser lidt bedre ud for Danmark, som i opgørelsen donerer 74 procent af sin retfærdige andel, som i følge eksperternes vurdering er på 615 millioner dollars – knap fire milliarder danske kroner. Norge, Sverige og Tyskland er i top på listen, og giver alle over den andel, som tænketanken vurderer er retfærdig.
