”Rigtigt at tænke udvikling og global klimapolitik sammen”

Klimaforandringer: For få år siden var der opdyrkede marker omkring Kalabogi i Bangladesh. Nu har det stigende hav oversvømmet jorden, og nye huse bygges på en til to meter høje pæle.


Foto: Kazi Salahuddin Razu/NurPhoto via Getty Images
Laurits Holdt

17. december 2022

En af nyhederne, der kom sammen med listen over hvilke personer, der skulle bestride hvilke ministerposter, var at udviklingsministeren nu også skal være minister for global klimapolitik. Og at ministeren fremover er Dan Jørgensen (S), som i de seneste år har været klimaminister og en markant profil i regeringen.

Nyheden mødes med mere end bare almindelig høflig glæde hos tre repræsentanter for det danske civilsamfund, som er vant til at omgås den til enhver tid siddende udviklingsminister, og som Globalnyt har talt med de seneste dage: Tim Whyte, generalsekretær for Action Aid/Mellemfolkeligt Samvirke, Marie Gad, chef for Global udvikling og bæredygtighed i Dansk Industri og Lars Kock, der er generalsekretær i OxfamIBIS.

”Det er superspændende. Klimaområdets betydning er jo vokset rigtig meget, og får vi ikke gjort noget ved det, så forhindrer det jo mange af de tiltag, som vi laver med udviklingsbistanden. Så jeg synes, det giver rigtig god mening, at udvikling og global klimapolitik er blevet lagt sammen,” lyder det fra Marie Gad.

”Det er rigtig positivt at tænke klima og udvikling sammen. Klimakrisen er blandt de allerstørste udfordringer i rigtig mange udviklingslande,” lyder det fra Lars Koch.

”Jeg synes, det er rigtig godt, at man tænker udviklings- og klimapolitik meget mere sammen. Det er en god idé, fordi det er åbenlyst for alle, at klimakrisen rammer særlig hårdt i mange af de lande, vi har udviklingssamarbejde med, ”siger Tim Whyte og fortsætter:

”Afrika har 50 procent af det globale potentiale på solenergi, men kun omkring fem procent af investeringerne. Så hvis en udviklingsminister i stigende grad kan tænke sådan nogle ting med, så er der rigtig meget at vinde.”

Personen på ministerposten, Dan Jørgensen, får også ros med:

”Han er en stærk global spiller, og han er ekstremt anerkendt i det internationale klimapolitiske miljø. Han ved meget om, hvordan man skubber på en dagsorden, og det kan han for eksempel bruge, når der skal følges op på COP27. Jeg synes, det giver rigtig god mening, at bruge hans kompetencer til at sætte klima og udvikling tættere sammen, siger Lars Koch, som fortsætter:

”Det er også stærkt at få en klima- og udviklingsminister, som faktisk er kendt herhjemme. For det er jo notorisk sådan, at det er den ministerpost, som det er sværest at skabe kendskab til.”

Marie Gad supplerer:

”Det betyder helt sikkert noget, at udviklingsområdet nu har fået en minister med en lidt større politisk tyngde, end det har været vant til i mange år. Det er en god ting, for det er jo et område, hvor vi bruger en del penge, og som godt kan trænge til mere opmærksomhed og debat.”

Kassen, der betaler for alt muligt

Men midt i rosen og glæden finder man også nogle bekymringer hos Lars Koch:

”Dan Jørgensen vil formentligt gøre et godt stykke arbejde i forhold til klimapolitikken, fordi han har så meget viden og erfaring på området. Men jeg kan godt være lidt bekymret for, om udviklingsbistanden og bekæmpelsen af fattigdom og ulighed forsvinder i baggrunden på bekostning af klimapolitikken.”

”Jeg er konkret bekymret for, om sammensætningen af udviklingsbistand og klimabistand i endnu højere grad gør udviklingsbistanden til den kasse, der skal finansiere det, som ellers skulle have være additionel klimabistand. Udviklingsbidstanden er jo ifølge loven beregnet til at bekæmpe fattigdom og ulighed. Men i de seneste år har vi set en tendens til, at den i stigende grad bliver brugt til alle mulige andre ting – modtagelse af flygtninge og finansiering af vores klimaløfter bliver for eksempel finansieret over udviklingsbidstanden.”

”Jeg kan også være bekymret for, om det for eksempel kan betyde, at et grønt eksportfremstød i Kina eller genopbygning af bæredygtig energi i Ukraine kan være udviklingsbistand. Hvis det sker, så kan vi hurtigt flytte dagsordenen væk fra det, som det egentlig handler om – at hjælpe fattige mennesker i de allerfattigste lande,” siger han.

Marie Gad kan godt følge Lars Kochs tankegang om, at der er en risiko for at klimaområdet kan komme til at overskygge den fattigdomsorienterede udviklingsbistand. Sker det, vil det være problematisk, mener hun. Der er for eksempel flere flygtninge end nogensinde og enorme behov for bistand, og derfor er det vigtigt at holde fast i den fattigdomsorienterede bistand, mener hun.

Samtidig understreger hun, at hun alt i alt mener, at det er en god idé, at tænke udvikling og klima sammen, fordi det ofte er de allerfattigste, der mærker klimaforandringerne hårdest.

Tim Whyte er knap så bekymret. Men det er helt afgørende, mener han, at Danmark – og andre rige lande – begynder at leve op til løftet om at give additionel – altså ekstra – bistand til klimaindsatsen og ikke bare finder pengene i den store kasse med udviklingsbistand.

Husk arbejdspladser i den grønne omstilling

Marie Gad fra Dansk Industri har noteret sig, at regeringen skriver i sit program, regeringsgrundlaget, at den vil have særligt fokus på Afrika. Det er positivt, mener hun, men peger på, at når vi hjælper med de afrikanske landes grønne omstilling, er det vigtigt, at det er en omstilling, som skaber arbejdspladser, så den kæmpe generation af unge, som i dag mangler jobs, får noget ud af det.

Fra Mellemfolkeligt Samvirkes Tim Whyte kommer der et ønske om, at sammenkoblingen mellem udviklings- og klimapolitik kan få Udenrigsministeriet og organisationerne som hans egen til at arbejde tættere sammen i forhold til klimapolitik.

Organisationerne har et enormt netværk til ligesindede organisationer i Bangladesh, Kenya og masser af andre lande i Afrika, Asien, Latinamerika og Mellemøsten. Her taler de om udviklingspolitik, men de netværk kunne jo også bruges til at tale klimapolitik, lyder det fra ham.

En kobling af de to politikområder, kan også være en gevinst for udviklingspolitikken, mener han. For i årtier har udviklingspolitikken savnet en større folkelig forankring. Og er der noget, som har folkelig forankring i disse år, så er det klimapolitikken, resonerer han.

Og så håber han, at Dan Jørgensen på den styrkede ministerpost kan være med til at forklare danskerne, præcis hvor alvorlig klimakrisen er:

”Jeg tror, at et af de helt store problemer i forhold til at få folk til at forstå klimakrisens alvor, er at de steder, krisen har ramt først og hårdest, er steder som vi ikke hører særlig meget fra. Jeg håber virkelig, at Dan Jørgensen vil bruge den her platform til både at fortælle om, hvordan det ser ud på frontlinjen lige nu, og til at gøre opmærksom på, hvor fremskreden krisen egentlig er – og så til at minde danskerne om den virkelighed, vi snart kan stå overfor i Danmark og som vi indtil videre har været en smule uvidende om.”