Sikkerhed, Ukraine og klima er – set gennem de udviklingspolitiske briller – de klare prioriteter for den nye regering bestående af Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne. Det traditionelle, fattigdomsorienterede udviklingssamarbejde fylder knapt så meget, og flere ting peger på, at den afgående S-regerings stærke fokus på migration står knapt så klart.
Det er, hvad man umiddelbart kan læse ud af det regeringsgrundlag på 63 sider, hvor kapitlet om internationale forhold har fået titlen: ”Beredte i en usikker verden” og er tildelt 6 sider.
De indledes da også med et afsnit om forsvaret, som den nye regering er parat til at finde endnu flere penge til: ”Regeringen vil (derfor) fremrykke indfasningen af det varige løft af udgifterne til forsvar og sikkerhed til 2 procent af BNP fra 2033 til 2030 svarende til fire og en halv milliard kroner mere end forudsat i det nationale kompromis om dansk sikkerhedspolitik.”
Regeringen vil også oprette en særlig Ukraine-fond, der skal sikre en fortsat stærk civil og militær dansk støtte til Ukraine og fastholde Danmark blandt de største bidragydere relativt til vores størrelse.
Forstærket global klimaindsats – også med private midler
Regeringen bebuder, at den vil fremlægge en konkret plan for, hvordan Danmark kan leve op til sin del af de samlede forpligtigelser i de globale klimaaftaler, særligt fra COP15 og COP27, om finansiering til verdens fattigste lande. Det skal især ske ved at nytænke, hvordan risikovillige, offentlige midler kan bruges som middel til at tiltrække flere private investeringer. Det kunne lægge op til, at Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU) vil blive styrket yderligere de kommende år.
Regeringen vil også fremme grøn dansk eksport og skriver ligefrem, at ”grøn teknologi og omstilling er århundredets eksportmulighed for Danmark.”
De 0,7 procent står fast
Selv om der skal mobiliseres privat kapital for at indfri Danmarks globale klimaløfter, så tyder meget også på, at klimabistandens andel af den samlede bistand vil stige. Der bliver i alt fald ikke afsat ekstra – additionelle – offentlige midler til klimaløfterne. Regeringsgrundlaget slår nemlig fast, at ”regeringen vil prioritere at leve op til FN’s målsætning om at bruge 0,7 procent af BNI på udviklingsbistand.”
Her er det værd at hæfte sig, at der ’kun’ står 0,7 procent og ikke, at udviklingsbistanden skal udgøre ”mindst 0,7 procent”, som det ellers hedder i den udviklingspolitiske strategi, ”Fælles om Verden”, som et bredt flertal i Folketinget vedtog i juni 2021. Der synes ikke at være nogen dør på klem for at lade den danske bistand stige til tidligere tiders niveau.
Øget indsats i nærområder og Afrika
Selv om udviklingsbistanden ikke skal stige, og selv om der skal være flere penge til både Ukraine og klima, så lover regeringsgrundlaget også en øget indsats i nærområder og Afrika – uden at fortælle, hvad der skal bruges mindre på.
Regeringen varsler både en øget dansk og europæisk indsats for Afrika: ”Regeringen vil have særligt fokus på Afrika i regi af den kommende strategi og sætte sig i spidsen for at skabe en ramme for en markant styrket europæisk indsats i Afrika.”
Rwanda sparket til hjørne?
S-regeringens længe nærede ønske om at etablere et asylcenter i et tredjeland er også med i regeringsgrundlaget, der dog ikke nævner Rwanda: ”Det er regeringens mål, at et modtagecenter uden for Europa etableres af EU eller i samarbejde med en række andre lande, og at det etableres et sikkert sted, der lever op til Danmarks internationale forpligtelser,” hedder det.
Men direkte adspurgt på et pressemøde onsdag, om Rwanda-modellen stadig lever, svarede statsminister Mette Frederiksen ja, men at regeringen foretrækker at nå frem til en fælles løsning med andre lande, hvis det er muligt. Hvis ikke, kan det ende med en aftale kun mellem Rwanda og Danmark.
Regeringsgrundlaget lægger desuden op til, at Danmark skal modtage op til 500 flygtninge gennem FN’s kvotesystem.
Styrket udenrigstjeneste og ny strategi
Den nye regering lover flere muskler til Udenrigstjenesten: ” Vi skal styrke Udenrigstjenesten og det danske diplomati og dermed sikre Danmark en stærkere stemme globalt.” Og så varsles det, at Danmark endnu engang skal have en ny udenrigspolitisk strategi: ”Set i lyset af de massive forandringer i det globale landskab, som er sket alene i 2022, vil regeringen lave en ny udenrigspolitisk strategi.”
