Det er ikke meget anderledes end en dansk valgkamp: Udenrigspolitikken spiller ikke den helt store rolle i den amerikanske valgkamp op til valget tirsdag den 5. november. Kina opfattes som den globale rival, og Mexico og resten af Latinamerika som kilden til migrationen, som er det helt store tema i valgkampen.
Men lige så sikkert det er, at landene i de dele af verden, mange samler under betegnelsen det Globale Syd, ikke kommer til at få en fremtrædende plads i de politiske debatter – lige så sikkert er det, at det har stor betydning for omverdenen, om amerikanerne vælger enten Donald Trump eller Kamala. Eller er det nu også det?
For er der fortsat nogle gennemgående interesser, som både Trump og Harris vil bygge deres politik på? Det er et af temaerne i denne uges Højtryk, som har besøg af Rasmus Sinding Søndergaard, som er seniorforsker på Dansk institut for internationale studier, med speciale i amerikansk politik.
Vi taler både om ligheder og forskelle i deres syn på verden, eksempelvis om demokrati og menneskerettigheder:
“Man kan sige, at Trump i hvert fald ikke har én arm bundet på ryggen i forhold til spørgsmålet om demokrati og menneskerettigheder. Det er ikke noget, han vil vægte i sin tilgang til andre lande. Det er svært at afkode præcis, hvor meget vægt Harris vil lægge på demokrati og menneskerettigheder. Hun har været kritisk overfor præsident Bidens fremstilling af demokrati-autokrati, hvor verden er sort-hvid. Så jeg er usikker på, i hvor høj grad hun vil bryde med den værdipolitiske tilgang til fordel for at lave tilnærmelser til lande i det globale syd eller i hvor høj grad hun vil holde fast i det. Hun har dog også tidligere givet udtryk for at være optaget af menneskerettigheder og demokrati,” siger han.
Det altoverskyggende tema i den amerikanske udenrigspolitik er rivaliseringen med Kina, og den rivalisering gennemsyrer næsten al politik i forhold til landene i det Globale Syd, forklarer han.
