Røde Kors ind i kampen mod menneskehandel i Cambodia

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Hvert år bliver tusindvis af cambodjanske kvinder og børn ofre for menneskehandel. En halv million fra Dansk Røde Kors’ lands- indsamling skal gøre det tal mindre, skriver Røde Kors online.

Knap en tredjedel af Cambodjas befolkning lever under fattigdomsgrænsen. Derfor vælger mange enten at sende deres børn eller selv at tage til de rigere nabolande eller ind til byerne i håb om arbejde og et bedre liv.

Men håber bygger oftest på landbefolkningens manglende kendskab til virkeligheden i storbyer som Hanoi og Phnom Penh.

Det er svært at få arbejde, og der er stor risiko for at ende i prostitution eller som tvangsarbejdere, siger Mettine Due, der er programkoordinator for Dansk Røde Kors i Sydøstasien.

I Cambodja og nabolandene bliver mellem 250.000 og 400.000 kvinder hvert år solgt til prostitution og arbejde, og det er et tal, der vokser. Efterspørgslen er stor blandt andet fra turisterne, hvor over 20 procent vurderes at besøge landet for sex.

Dansk Røde Kors samarbejder med Cambodja Røde Kors om at udvikle et program, som skal oplyse om menneskehandel, så folk undgår at træde i fælden.

Programmet bliver støttet med 500.000 fra Røde Kors’ landsindsamling den 1. oktober.

Et af elementerne i programmet er at få folk, der har været udsat for menneskehandel, til at fortælle om det, når de vender tilbage, så myten om den attraktive storby bliver aflivet.

Desuden bliver politibetjente uddannet i, hvordan de skal tage sig af de kvinder og børn, de kommer i kontakt med, som har været udsat for menneskehandel.

– Når de slipper væk og tager tilbage til Cambodja, har mange brug for hjælp. Derfor arbejder vi med at opstille boder ved grænsen til Thailand, hvor lokale Røde Kors-folk møder dem og hjælper dem. Nogle har behov for psykisk førstehjælp, andre et sted at bo, mens en tredje kan have brug for hjælp til at vende tilbage til sin landsby, fortæller Mettine Due.

Kilde: www.drk.dk