Røde Kors: Løslad kidnappede

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Dansk Røde Kors opfordrer til, at ca. 30 kidnappede fra Irakisk Røde Halvmåne øjeblikkeligt bliver løsladt. Det sker sammen med Røde Kors- og Røde Halvmåne-selskaber verden over, som i fællesskab viser sin dybeste sympati med de kidnappede og deres familier, skriver Dans Røde Kors torsdag i en pressemelding.

Søndag blev ca. 30 frivillige og ansatte fra Irakisk Røde Halvmåne bortført fra et af organisationens kontorer i Baghdad. Tidligere på ugen blev 17 af dem løsladt, men Irakisk Røde Halvmåne har indstillet arbejdet i Baghdad, til alle de kidnappede er løsladt.

Det kommer til at påvirke titusindvis i den irakiske hovedstad, som er dybt afhængig af nødhjælp. Med 1.000 ansatte og flere end 200.000 frivillige er Irakisk Røde Halvmåne den største hjælpeorganisation i landet, og organisationen hjælper dagligt tusindvis med basale behov som medicin og mad.

Røde Halvmånes kontorer i Baghdad er tydeligt markeret med Røde Halvmåne-emblemet, og de ansatte og frivillige fra organisationen nyder beskyttelse under Genève-konventionerne.

Dansk Røde Kors har siden konfliktens start støttet Røde Halvmåne i Irak med at yde psykologisk førstehjælp til de mange ofre for krig og terror og har desuden støttet børneinstitutioner med mad, tøj og legetøj for at lette børnenes tilværelse en smule

Yderligere informationer hos Dansk Røde Kors på 40 41 41 73