Dansk Røde Kors holder sin årlige landsindsamling søndag den 7. oktober.
Indsamlingen varer i 3 timer – fra klokken 11 til 14 – og pengene er med til at sikre, at organisationen kan rykke ud til katastrofer hele næste år, hedder det i en artikel på www.drk.dk
Man kan yde en stor støtte til hjælpearbejdet ved at samle ind den første søndag i oktober. Hver indsamler skaffer erfaringsvis Røde Kors i gennemsnit 1.000 kroner til hjælpearbejdet. Man kan melde sig som indsmler på ovenstående website.
Indsamlingen går bl.a. til Dansk Røde Kors katastrofefond og udgør en stor del af det beredskab, der sikrer, at DRK kan rykke ud med hurtig hjælp, når en katastrofe rammer et sted i verden. En del af pengene bruges også i Danmark til at styrke arbejdet blandt ensomme, hjemløse og tilskadekomne.
Sidste år var den første søndag i oktober præget af strålende solskin og over 20.000 indsamlere skaffede 23 millioner kr. til hjælpearbejdet.