Røde Kors og Danida i ny aftale

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Røde Kors har netop indgået en ny humanitær partnerskabsaftale med Danida, som giver den store hjælpeorganisation mulighed for at arbejde mere langsigtet med projekter ude i verden, fremgår det af en pressemelding fra Dansk Røde Kors tirsdag.

Aftalen strækker sig over en treårig periode ad gangen. Tidligere skulle bevillingerne fra Danida forhandles hvert år. Og støtten til f.eks. nødhjælp, langvarige kriser og hjælp til flygtningene i nærområdet skulle forhandles hver for sig. Med den nye aftale bliver alle bevillinger forhandlet under et.

– Vi er rigtig glade for den aftale. Det giver os en større sikkerhed og bedre mulighed for at arbejde mere langsigtet med vore partnere, siger generalsekretær i Dansk Røde Kors, Anders Ladekarl.

STØRRE FLEKSIBILITET

Et af de steder, den nye aftale kommer til at gøre gavn, er f.eks., når der skal åbnes et Røde Kors selskab i Sydsudan. Her er der brug for hjælp til at organi-sere sig og oprette lokalafdelinger i landet. Og den hjælp kan bedre planlægges over en treårig periode.

Aftalen gør det også nemmere at arbejde med langvarige humanitære katastrofer.

I de kommende 3 år har Danida bevilget penge til Røde Kors’ arbejde i Somalia, Afghanistan, Palæstina, Sudan og Pakistan. Men det kan være vanskeligt at forudse, hvordan situationen udvikler sig i det enkelte land.

Viser det sig, at eksempelvis Pakistan har mere brug for hjælp end Somalia, giver den nye aftale mulighed for at flytte penge fra det ene land til det andet.

Den nye humanitære partnerskabsaftale er en såkaldt rammeaftale, der samler en række bevillinger under en hat: De humanitære årsbevillinger til langvarige kriser til henholdsvis ICRC, IFRC (de internationale Røde Kors selskaber, red.) og bilaterale humanitære indsatser. Samt Nærområdeindsatser, Nødhjælpspulje og delegatbevilling.

Forskellen fra tidligere er, at alle områder nu forhandles under et. Beløbet og fordelingen mellem de forskellige indsatser forhandles dog mellem Røde Kors og Danida en gang årligt.

I 2011 lyder rammen på 115 millioner kr. Pengene skal (som nævnt oven for) bruges på 5 af Danidas 7 prioritetslande, nemlig Somalia, Sudan, Afghanistan, Palæstina og Pakistan.

Nødhjælpspulje og Delegatbevilling kan dog bruges på en bredere kreds af lande.

Yderligere oplysninger hos:
Lisbet Elvekjær
tlf. dir. 35 25 93 91 og mobil 53 57 69 34