Røde Kors vil øge hjælpen massivt til Darfur

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Behovet for hjælp i Darfur-provinsen i Sudan er så stort, at Den internationale Røde Kors Komite, ICRC, appellerer om en halv milliard kroner til hjælpearbejdet i landet næste år, skriver Dansk Røde Kors i en pressemeddelelse tirsdag.

I år har ICRC brugt cirka 410 millioner kr. på hjælpearbejde i Sudan, men til næste år håber organisationen at forøge indsatsen med ca. 220 mio. kr.

Den humanitære situation i Sudan ? og specielt i Darfur-provinen ? er alvorlig forværret i løbet af 2004. Usikkerheden i Darfur har betydet, at næste års høst bliver katastrofal dårlig. Bønderne har ikke haft mulighed for at dyrke deres marker, at det betyder, at op i mod 2-3 millioner mennesker kan blive afhængige af nødhjælp næste år.

I år har Røde Kors uddelt 5.423 tons fødevarer til en kvart million i flygtningelejre, og uddelt medicin, køkkenudstyr, hygiejneartikler og sørget for vand til adskillige tusinde mennesker. Op imod en million mennesker er på flugt fra konflikten i regionen.

Dansk Røde Kors har leveret personale og udstyr til 2 mobile klinikker, og samtidig er en række danske hjælpearbejdere udstationeret i området.

I slutningen af november var den øverste chef for Den Internationale Røde Kors Komite, Jakob Kellenberger, på besøg i Sudan. Han opfordrede landets regering til at overholde krigens regler, og i langt højere grad beskytte de civile, som i øjeblikket lider under konflikten i landet.

8 danske hjælpeorganisationer samler i fællesskab penge ind til ofrene for den brutale borgerkrig. Man kan støtte indsamlingen på Telefon 90 56 53 00 (100 kroner per opkald). Læs mere på www.hjaelpdarfur.dk.

Yderligere oplysninger hos kommunikationsafdelingen på telefon 35 25 92 00 eller på vagttelefon 40 41 41 73 efter klokken 16. Nyheder om Røde Kors? hjælpearbejde på vores hjemmeside www.drk.dk