Tre børn deler en hospitalsseng. De er i stigende grad fejlernæret, også på hospitalerne. Og det gælder ikke kun børnene, men nu også de unge i Afghanistan.
Hospitalerne er overfyldte med omkring tre gange så mange patienter, som der reelt er plads til.
Og hver dag kommer der tusindvis af nye patienter til Afghanistans hospitaler.
”Det er virkelig en hjerteskærende situation. I mine 30 år i den humanitære branche har jeg ikke set noget lignende. Hospitalerne har 300 procents belægning, og der kommer 4000 nye patienter hver eneste dag,” siger Anders Ladekarl, der er generalsekretær i Røde Kors i Danmark.
”Det er en voksende humanitær krise i en situation, der er ude af kontrol,” siger han på et online pressemøde.
Anders Ladekarl har i den seneste uge været på besøg på hospitaler i Kabul og i Kandahar i Afghanistan sammen med Robert Mardini, generaldirektør i Den Internationale Røde Kors Komité (ICRC) og Kristiina Kumpula, generalsekretær i Finsk Røde Kors.
Formålet med besøget har været at se med egne øjne, hvilke humanitære behov der er mest akutte i Afghanistan.
Den krise, Afghanistan befinder sig i, har fået mange mindre klinikker til at lukke og mange ansatte til at forlade landet.
Dansk Røde Kors er en del af de hasteforanstaltninger, som ICRC har truffet, for at det afghanske sundhedssystem ikke kollapser.
Tiltaget sikrer støtte til 28 regionale, provins- og undervisningshospitaler med en samlet kapacitet på 5725 senge. Med i den støtte, Røde Kors giver, er også penge til at sikre løn til næsten 10.000 ansatte.
Alligevel er de hospitaler, som er støttet af Røde Kors, overfyldte og mangler helt basale fornødenheder.
”Under tidligere besøg på hospitaler er vi tit blevet bedt om brændstof, generatorer og så videre. Men det er første gang, at vi er blevet bedt om mad til de ansatte,” fortæller Robert Mardini.
”Og det er de hospitaler, der er støttet af Røde Kors, så man kan forestille sig situationen i andre hospitaler, der ikke er helt så heldige,” tilføjer han.
Både Robert Mardini, Anders Ladekarl og deres finske kollega siger, at de ikke kan understrege behovet for hjælp i Afghanistan nok.
”Krisen i Afghanistan er dramatisk og rækker langt ud over det, der kan beskrives som en ren humanitær krise. Det er den perfekte storm, med konsekvenserne af tørke, covid-19, mange års konflikt og siden hen begivenhederne i august,” siger Mardini med henvisning til Talibans magtovertagelse.
Indefrosne milliarder er hovedproblemet
Netop Talibans magtovertagelse har haft store konsekvenser – ud over de dramatiske scener, hele verden kunne se udspille sig i Kabul i august, hvor titusindvis af afghanere desperat forsøgte at komme med fly ud af Afghanistan.
For da Taliban tog magten i Afghanistan for lidt over et halvt år siden, indefrøs den amerikanske regering omkring ti milliarder dollars, som den afghanske centralbank havde placeret i amerikanske banker.
Beløbet svarer til rundt regnet halvdelen af Afghanistans BNP i 2021.
Det er penge, som under normale omstændigheder ville være blevet brugt til udviklingsprojekter og til at betale den afghanske stats udgifter, herunder også løn til offentligt ansatte.
Nu godt seks måneder efter at Taliban kom til magten, kan man blandt helt almindelige afghanere i høj grad mærke konsekvenserne af, at den nye afghanske regering ikke har adgang til de milliarder af dollars, der er placeret i USA.
Fattigdommen er virkelig udtalt på grund af indefrysningen, som Robert Mardini betegner som ”alle flaskehalses moder”. Mange offentligt ansatte i Afghanistan får ikke løn.
Under besøget i Kabul og Kandahar i denne uge var det slående at se afghanernes overlevelsesevne og robusthed, siger Anders Ladekarl.
”De er blevet ved med at arbejde uden løn og har strakt deres ressourcer til grænsen. Men det er også ved at være i sidste time – der er ikke mange ressourcer tilbage,” fortæller han.
Det, der er mest akut brug for, er løn til offentligt ansatte og genoptage hjælp til centralbanken.
”Det er helt grundlæggende at hjælpe almindelige afghanere til at overleve ved at sikre, at regeringen kan fungere. Det er virkelig et spørgsmål om liv og død,” siger Robert Mardini.
Afghanske myndigheder vil sikre transparens
Der er også tegn på, at der er tiltag på vej for at afhjælpe den alvorlige økonomiske krise i Afghanistan.
USA’s præsident, Joe Biden, sagde tidligere i februar, at der nu vil blive åbnet op for, at 3,5 milliarder dollars, som den afghanske centralbank har stående i USA’s banker, kan bruges på hjælp til det afghanske folk.
En tilsvarende sum tilbageholdes, indtil et amerikansk søgsmål fra familier til de dræbte ved angrebet mod USA den 11. september 2001 er afklaret. Familierne har sagsøgt Afghanistans regering og krævet erstatning.
Samtidig har Sikkerhedsrådet lempet på de sanktioner, der var indført mod Taliban-styret. Så der er sket en opblødning fra international side i lyset af den alvorlige krise, Afghanistan befinder sig i.
”Men der skal gøres meget mere for at undgå en komplet katastrofe,” siger Robert Mardini.
Under besøget på hospitalerne i Afghanistan blev det tydeligt for de tre Røde Kors-chefer, at situationen er ”virkelig slem”, fortæller Kristiina Kumpula.
”Der er virkelig brug for hjælp. Vi var alle chokerede over, hvor slemt det står til.”
Hun og hendes to kolleger mødtes med forskellige afghanske myndigheder. Og Kumpula beskriver, hvordan de alle talte om at ville indføre de mekanismer, der skal sikre accountability og transparens.
”De er alle interesserede i at opbygge et system, der kan gøre op med korruption. Det er selvfølgelig ikke den humanitære sektors opgave at sørge for dette, men vi er afhængige af, at den del af det fungerer,” siger hun.
Frygt for en fejlslagen indsats
Kristiina Kumpula tilføjer, at hun også bemærkede, at de under besøget i Afghanistan mødte mange kvindelige medarbejdere i sundhedssystemet, og at det umiddelbart tegner godt for kvinders rettigheder under Taliban-styret.
”Jeg var glædeligt overrasket over, hvor mange kvinder vi så i hospitalerne, i sundhedsministeriet og andre steder. Vi mødtes med omkring 20 kommende jordmødre, der var tæt på at være færdige med deres studier. Så i hvert fald er den information, jeg fik, meget opmuntrende i forhold til at se kvinder arbejde i nogle af de helt grundlæggende dele af samfundet.”
Kvinders ret til at arbejde og studere er blandt de bekymringer, vestlige lande har i forhold til Taliban-styret. Bekymringer, der også handler om, hvorvidt 20 års indsats i Afghanistan nu er forgæves.
Det mener Anders Ladekarl ikke er tilfældet.
”De investeringer, mange vestlige lande har foretaget i Afghanistan over de seneste år, er ikke tabt. De lever. De mennesker, der er uddannet som sundhedsmedarbejdere, er der stadig. Så vi har stadig en chance for at redde mange af de investeringer, vi har foretaget i Afghanistan i de seneste år.
Men det kræver, at vi samarbejder med myndighederne. Hvis vi bare lader det hele falde, er vi i en situation, hvor vi kan starte helt forfra,” siger han.
Ladekarl tilføjer, at han godt kan forstå, at internationale donorer har været tøvende med at åbne op for støtten af politiske årsager.
”De møder, vi havde med myndigheder og institutioner gav os håb om, at de er villige til at arbejde på vores betingelser og leve op til internationale forpligtelser om blandt andet transparens,” siger han.
