Røde Kors regner med 16 millioner fra landsindsamling

indsamlere2
Laurits Holdt

Røde Kors havde søndag landsindsamling og organisationen regner med at resultatet lander på omkring 16 millioner kroner. Det er knap 2,5 millioner mindre end i 2017.

Blot én gang i de seneste 13 år har resultatet været lavere – 15 millioner kroner i 2009.

Lederen af indsamlingen Maria Toronczyk har tidligere fortalt til Globalnyt, at hun regnede med at der kom færre indsamlere end i 2017, hvilket er en generel trend.

En af de største udfordringer for landsindsamlingerne er, at flere organisationer i dag har fået tilladelse til det. Det betyder, at der er mere konkurrence om vores vilje til at give.

Herunder ses resultaterne fra Røde Kors’ landsindsamlinger siden 2006.

  • 2017: 18,4 mio.
  • 2016: 19,4 mio.
  • 2015: 25,5 mio.
  • 2014: 20 mio.
  • 2013: 18 mio.
  • 2012: 18 mio.
  • 2011: 17 mio.
  • 2010: 18,6 mio.
  • 2009: 15 mio.
  • 2008: 16,6 mio.
  • 2007: 20,2 mio.
  • 2006: 21,1 mio.

Kilde: Røde Kors