Rokia Traoré fra Mali øverst på Roskilde-plakaten

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Roskilde Festivalens program er torsdag blevet offentliggjort. Blandt ikke-vestlige navne er Rokia Traoré fra Mali, Nuba Nour fra Egypten, Ondatrópica fra Colombia, Tegui Calderón Rosario fra Puerto Rico og Dawanggang fra Kina.

Af Maria Bierbaum Oehlenschläger, kulturredaktør, U-landsnyt.dk

Torsdag aften blev det fulde Roskilde-program offentliggjort, og igen i år er der nyt og lovende at hente fra en ikke-vestlig musiktradition.

Hele vejen fra det østlige Kina til Puerto Rico kommer kunstnere til dyrskuepladsen i Roskilde, når festivalen fejrer musik, ungdom og sommer i dagene 29. juni til 7. juli 2013.

De musikgenrer, der præsenteres, dækker alt fra traditionel afro-fusion, nubiansk percussion til columbiansk “tropemusik”.

En enkelt gammel kending vender tilbage til Danmark, men ellers blæser der nye sydlige vinde over festivalen.

Rokia Traoré er hovednavn fra Mali
Traditionen tro byder Roskilde Festival på store navne fra det meget fattige vestafrikanske land med de store musiknavne. Sidste år druknede den blinde maliske super-duo, Roskilde-veteranerne Amadou & Mariam på Orange Scene.

I år er det solisten Rokia Traorés tur til at repræsentere det konfliktramte og kulturrige land.

Sangerens nyeste album “Beautiful Africa” er netop udkommet 4. april – med masser af kommentarer tilsituationen i hendes uroplagede fædreland. Albummet er det femte i rækken af udgivelser.

Rokia Traoré har samarbejdet med alle fra Damon Albarn til forfatteren Toni Morrison i arbejdet med teaterstykket Desdemona.

Kinesisk overraskelse
Gruppen Dawanggang er sat sammen af Song Yuzhe fra det nordøstlige Kina med det mål at samle musikere fra alle mulige musikalske, kulturelle og etniske baggrunde.

I 2013 skrev gruppen kontakt med det tyske label JARO og udgav derefter i Europa et udvalg fra trilogien UANG QIANG ZOU BAN – Wild Tune Stray Rhythm- et udtryk, der stammer fra den kinesiske opera og beskriver musik, der ikke rammer tonen eller rytmen.

Dawanggang kan opleves på Roskildefestivalen – som et af få – om nogen – kinesiske navne i festivalens historien.

Fra det nordlige Afrika
Fra det nordlige Afrika kommer Hoba Hoba Spirit (Marokko) med “Marock’n Roll” – navnet på bandets opsamlingsplade – sammen med Nuba Nour, der præsenterer traditionel nubisk musik fra folket uden land.

Nubia ligger ved Nilen i en region, der overlapper både det sydlige Egypten og nordlige Sudan, og det nubiske folk med en stærk kulturtradition kæmper til stadighed for deres eget land.

Musikken, de spiller, er perkussiondrevet med en kvindelig vokal, og der er dømt lange hvide kjortler, traditionel hovedbeklædning og kulturkamp, når Nuba Nour gæster Roskilde i år.

Mestrene Meher og Sher Ali vender tilbage
Meher og Sher Ali fra Pakistan gæstede spillestedet Global tilbage i 2010, men nu er det festivalgæster, der får glæde af deres klassiske qawwali-musik med hypnotiserende toner.

De to brødre udgør en af de ældste, eksisterende, traditionelle musikgrupper i Pakistan og har siden 1960 optrådt i mange lande – fra de mindste helligdomme til de bonede gulve. Deres inspiration kommer fra den traditionelle sufimystik, hvor musikken er en af de centrale veje til det guddommelige.

Afro-funk fra Zimbabwe og Etiopien
Fra Zimbabwe stiller seks musikere op som bandet Mokoomba, hvis sidste album fra 2011 hedder “Rising Tide”.

Mokoomba blander lokal tonga, funk, rap, latin og reggae i deres egenproducerede sange, som synges af den anerkendte forsanger Mathias Muzaza.

Af samme åre kommer den etiopisk/franske gruppe Badume’s Band & Selamnesh Zemene, der også byeder op til dansk af den afro-funkede slags.

Fra Sydamerika
Rap, salsa, afro-carribiske rytmer, ska, hiphop og funk. Genrerne blandes til ukendelighed, når Ondatrópica fra Colombia går på scenen. De får følgeskab til festivalen af landsmændene i Meridian Brothers.

Fra Puerto Rico kommer Tego Calderón, der rapper inspireret af reggae, salsa, bomba og rumba.

Afrobeatet lever videre i musikken fra brasilianske Bixiga 70, der består af 10 musikere fra Sao Paulos Traquitana studio/label i Bixiga.

Der skal høres sax, trombone, trompet, guitar osv., når gruppen spiller op til fest. Debutalbummet “Balboa da Silva” har fået rosende ord med på vejen.

Koreanske klange
Fire unge musikere i Geomungo Factory fra Korea går på scenen med det særlige traditionelle koreanske strengeinstrument geomungoen.

Med Geomungo Factory tages musikken, der stammer helt fra det 4. århundrede med op i det 21. århundrede.

I 2012 fik de en specialpris på WOMEX for deres måde at sætte traditionel og eksperimenterende musik sammen på.

Roskilde Festival 2013
Roskilde Festival 2013 løber fra lørdag d. 29. juni til søndag d. 7. juli.