Når man taler om plastik i havet, tænker mange på store affaldsdynger ud for kysterne i Afrika eller Asien. Man skal dog slet ikke så langt for at støde på problematikken. 1.000 tons plastik skyller hvert år op på den danske Vesterhavskyst, og det er et problem, mener aktørerne bag projektet Plastfrit Hav.
”Der skrives meget om mikroplast, men vi ved faktisk ikke så meget om det”, fortæller Lars Friis Farsøe fra Plastindustrien.
”Vi ved for eksempel, at fisk spiser noget af den plastik, der er i havet, og hvis de rent fysisk indtager for meget, kan de dø af det, men vi ved meget mindre om, hvordan det påvirker fisken på et rent kemisk niveau eller hvordan det påvirker os.”
Kortlægning af årsager til forurening
Projektet Plastfri Roskilde Fjord er en del af et større samarbejde mellem Plastic Change, Plastindustrien og Det Økologiske Råd, og fik i 2016 8,9 millioner kroner af VILLUM Fonden og VELUX Fonden til forskellige projekter.
Projektet kortlægger plastik i Roskilde Fjord og årsager til plastforurening samt inddrager borgere i at forebygge ny forurening.
Lars Friis Farsøe mener, at kortlægningen af plastik kan bidrage med viden, man kan bruge i andre lande:
”Der er meget forskning på åbent hav, men lukkede vandmiljøer er anderledes end store havmiljøer. Det kan give noget ny viden at undersøge, hvordan det forholder sig i Roskilde Fjord.” siger han.
”Roskilde Fjord bliver også brugt meget aktivt af lokalmiljøet til for eksempel sport, jagt og så videre. Vi vil gerne undersøge, hvordan det påvirker plastikforureningen”.
Stærkt samarbejde om dansk plast
En af grundene til, at projektet har modtaget en National Energy Globe, er den store involvering af mange lokale aktører. Alt fra folkeskoler til ph.d.-studerende har været med, ligesom lokale organisationer også har bidraget til projektet. Det er en af de styrker, der vil blive fremhævet i konkurrencen om den internationale bæredygtighedspris.
”Det er et utraditionelt partnerskab mellem Plastindustrien og NGO’erne Plastic Change og Det Økologiske Råd”, fortæller Lars Friis Farsøe.
”I andre lande fører de meget skyttegravskrig og tager de ”typiske” roller mellem virksomhed og NGO. Vi arbejder sammen og kommer f.eks. med fælles forslag til forhandlingerne af plasthandlingsplanen.”
Eksport af dansk viden
En del af Plastfri Roskilde Fjord er også at få ny viden om, hvordan man ved brug af membranteknologi på rensningsanlæggene kan filtrere vand for mikroplast, hvilket potentielt kan eksporteres til andre lande.
Lars Friis Farsøe anslår, at vi i Danmark i dag kan filtrere vandet til op til ca. 97 procent, men at ambitionerne er at komme endnu højere op. Samarbejdet med lokale aktører vækker også meget interesse i udlandet:
”Vi har uformelle drøftelser med de danske ambassader i Asien om den danske samarbejdstankegang, som de er meget interesserede i. Vores erfaringer er, at det gør vi rigtig godt i Danmark”, fortæller Lars Friis Farsøe.
Hård konkurrence om international pris
Plastfrit Roskilde Fjord gør sig dog ikke de store forhåbninger om at vinde over de 181 andre lande, der konkurrerer om den internationale pris Energy Globe World Award, som uddeles senere på året.
”Altså, vi vidste godt, at vi var i spil til den nationale pris, og det var fornemt, at vi vandt. Der sker mange spændende projekter alle steder, og plast i havet er et stort tema over hele verden, så der er nok gode projekter at vælge imellem. Det må nok gå, som det går”, slutter Lars Friis Farsøe på ydmyg, dansk manér.
