Rundspørge: 2/3 af danskerne giver ikke private bidrag til u-landenes fattige

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

En mållng fra instituttet Megafon viser, at 64 procent af danskerne ikke støtter private hjælpeorganisationers arbejde med at bekæmpe sult og fattigdom i Den 3. Verden, skriver Politiken Søndag.

Generalsekretær i Red Barnet, Mimi Jakobsen, der har sin årlige landsindsamling søndag, siger til Politiken, at “jeg kan ikke genkende det billede”. Samme reaktion kommer fra Folkekirkens Nødhjælp, hvor generalsekretær Henrik Stubkjær anfører at “bidragene har været stigende det sidste år, og ved indsamlingen i marts slog vi rekord”.

43 procent mener ifølge meningsmålingen ikke, at de har et personligt ansvar for at give en økonomisk håndsrækning til mennesker i u-landene, mens 38 procent mener, at bekæmpelse af fattigdom udelukkende er en opgave for politikerne og den offentlige sektor.

Målingen viser, at eksempelvis 71 procent af Kristendemokraterne støtter private hjælpeorganisationer, mens kun 16 procent af Dansk Folkepartis vælgere gør det.