Mens SRSF regeringen lægger op til at koble dansk udviklingsbistand tættere sammen med erhvervspolitik og vækstinitiativer på nye markeder i de rigere u-lande, viser en ny undersøgelse, at et stort flertal af danskerne ser fattigdom og demokrati som de vigtigste mål for dansk bistand.
Undersøgelsen er foretaget i december 2013 af Analyse Danmark for Mellemfolkeligt Samvirke, skriver MS i en pressemeddelelse fredag.
Til spørgsmålet om, hvad der er det vigtigste formål med udviklingsbistanden, svarer 78 procent – eller mere end tre ud af fire danskere – at den først og fremmest skal gå til at bekæmpe fattigdom og styrke demokrati og god regeringsførelse i verdens fattige lande.
Kun 15 pct. af de adspurgte mener, målet er at bane vej for dansk eksport til u-landene.
Derfor er det problematisk, at regeringen i stigende grad vil anvende bistanden til gavn for danske virksomheder og grøn vækst politikker, mener Mellemfolkeligt Samvirke.
“Regeringen ude af trit med danskerne om bistanden”
“Der er tydeligvis klar opbakning og tro på, at udviklingsbistand er noget, vi giver for at hjælpe mennesker, der lever i fattigdom. Set i det lys er det underligt, at regeringen er så forhippet på at starte initiativer, hvor effekten for de fattige kommer i anden række”, siger Helle Munk Ravnborg, forkvinde i Mellemfolkeligt Samvirke og tilføjer:
“På det punkt virker det som om, regeringen er ude af trit ikke bare med den danske befolkning, men også med det grundlæggende formål med vor udviklingsbistand”.
Undersøgelsen fra Analyse Danmark viser desuden, at 67 pct. er imod nedskæringer i bistanden.
47 pct. mener, det nuværende niveau skal holdes, mens 20 pct. ønsker at øge bistanden. Hver femte vil sænke den og 12 pct. har svaret, at det ved de ikke.
Yderligere skred i den nye finanslov
Pt. er mindre end 0,7 pct. af Danmarks bruttonationalindkomst (BNI) øremærket til at hjælpe verdens fattige til en bedre levestandard (I 2013 svarede den fattigdomsorienterede bistand til 0,68 % af BNI).
En undersøgelse fra Timbuktu-fonden i oktober 2013 dokumenterer, at den decideret fattigdomsorienterede del af udviklingsbistanden er faldet siden SRSF regeringen trådte til.
Med finansloven for 2014 bliver der lagt op til et yderligere skred mod at bruge bistandspenge på initiativer rettet mod erhvervsliv og investorer.
“Problemet er, at økonomisk vækst ikke automatisk kommer de fattigste og demokratiet til gode. Tværtimod oplever mange udviklingslande voksende ulighed og stigende problemer med undertrykkelse af de fattigstes rettigheder på bekostning af interessevaretagelse for erhverv og investorer”, siger Helle Munk Ravnborg.
Erhvervsbegejstring overdøver den dybe fattigdom
MS-forkvinden frygter, at regeringens ambitioner om at fremme grøn vækst og danske virksomheder overdøver, at op med en milliard mennesker lever i dyb fattigdom.
“Vi hjælper bedst ved at bruge udviklingsbistanden direkte på at styrke de fattiges rettigheder og ved at støtte landbrugsudvikling og markedsvilkår for de mange små familiedrevne landbrug og forretningsdrivende”.
“Det skaber både jobs og bæredygtig fødevareproduktion”, anfører den 52-årige seniorforsker, der blev formand for MS tidligere i år efter Trine Pertou Mach (http://www.u-landsnyt.dk/navnenyt/nyt-job/helle-munk-ravnborg-ny-forkvinde-i-ms).
Støtten blandt vælgerne til at fastholde den fattigdomsorienterede bistand går på tværs af politiske tilhørsforhold – med undtagelse af Dansk Folkeparti (DF) og Liberal Alliance.
Blandt vælgere, som sætter kryds ved DF, mener kun hver fjerde, at bistanden skal gå til at bekæmpe fattigdom. Blandt regeringspartierne og Enhedslistens vælgere mener 87 pct., at udviklingsbistand skal gå til fattigdomsbekæmpelse og demokrati.
Den samlede udviklingsbistand på finansloven for 2014 er 16,273 milliarder kr.
Heraf udgør den fattigdomsorienterede bistand knap 13,4 milliarder, hvilket betyder, at den nok engang lander under 0,7 pct. af BNI.
Yderligere oplysninger hos:
Pressechef Mikala Rørbech 60 43 43 21
Mellemfolkeligt Samvirke (MS) er en del af ActionAid International.
