Han er en af de personer, der i de seneste årtier har haft størst betydning for ikke blot socialdemokraternes politik, men dansk politik i det hele taget.
Mogens Lykketoft er på toppen af sin hidtidige politiske karriere, når han lørdag kan fejre sin 70-års fødselsdag.
I juni blev den socialdemokratiske veteran, som indtil da var Folketingets formand, indsat i formandsstolen i FN's generalforsamling som den første dansker nogensinde.
Tidligere har han været både S-formand, udenrigsminister og formand for Folketinget.
Kritik af nedskæringer i bistanden
Lykketoft har været vidt omkring i sit politiske liv, men udenrigs- og udviklingspolitikken går igen som en rød tråd i hans karriere.
Kort inden han tiltrådte posten som formand for FN's generalforsamling, sagde han i et interview med Globalnyt om de nye udviklingsmål, at FN skal indtage en ny og mere ambitiøs rolle.
”Vi kan ikke fortsætte med den vækstmodel, vi førhen har praktiseret, hvis verdens befolkning skal opnå tilfredsstillende levevilkår,” sagde han.
”Vi har kun en planet, og hvis vi kun forlader os på markedskræfterne eller på teknologien alene, kommer vi ikke til at undgå den store klimakatastrofe,” advarede Mogens Lykketoft.
At udenrigspolitikken ligger ham stærkt på sinde, har tv-seere ligeledes fået ugentlige eksempler på i det udenrigspolitiske magasin ”Ellemann & Lykketoft” på TV2 News, hvor de to tidligere udenrigsministre drøfter aktuelle begivenheder og udviklinger i udlandet med erfaren indsigt og klogskab.
Senest har han i et interview med dagbladet Information rettet en skarp kritik mod V-regeringens planer om at skære i udviklingsbistanden.
Dels er det kortsigtet at tage penge fra u-landsbistanden for at forsørge flygtninge i Danmark eller sende penge til syriske flygtninge i nærområderne. Og dels bør vi forpligte os til at hjælpe de lande, der er ramt af klimaforandringer, når vi nu lige har fået en klimaaftale på plads i Paris, sagde han blandt andet.
”Hvis de fattigste lande i denne verden skal have nogen som helst mulighed for at deltage i den omstilling, som klimaudfordringen kræver, skal vi øge vores langsigtede udviklingsbistand,” sagde Lykketoft blandt andet i interviewet med Information.
Han har flere gange understreget, at udviklingspolitikken – både i dansk regi og FN-regi – ikke kan fortsætte i samme bane som hidtil.
”Vi er nødt til at satse på helt nye markeder og en helt ny omfordeling af verdens ressourcer,” har Lykketoft sagt.
Højere ambitionsniveau i u-landsbistanden
For 10 år siden advarede han om, at en masseindvandring til Europa vil ”komme som en flodbølge”, hvis vi ikke er i stand til at skabe ordentlige levevilkår for folk i u-landene.
”Den vil ikke kunne standses, uanset hvilke forhindringer vi stiller op. Mellem Mexico og USA har man stillet pigtråd og grænsevagter op, men 20 millioner mexicanere er alligevel kommet ind i USA. Først med NAFTA-handelsaftalen er udvandringen fra Mexico begyndt at tage af,” sagde han i et interview med Information i februar 2006.
”Vi må op på et helt andet ambitionsniveau i u-landsbistanden og med handelsliberaliseringer. Hvis ikke man opbygger institutioner og skaber ordentlige stater, vil Afrika ikke nå op i nærheden af selv det nederste trin i den globale økonomiske skala,” anførte Lykketoft.
Nødhjælpsarbejdere i stedet for soldater
To år inden talte han som S-formand og udenrigsordfører dunder mod VK-regeringens politik i Irak og krævede, at de 500 danske soldater i Irak blev udskiftet med læger, politifolk og nødhjælpsarbejdere. Han mener, at Danmarks styrker traditionelt ligger i en humanitær frem for en militær indsats.
Lykketofts kritik fik Venstres daværende politiske ordfører, Jens Rohde, til at beskylde ham for at ”gå terroristernes ærinde ved at åbne debatten nu” – en ofte brugt vending fra VK-regeringens side, når Lykketoft og andre socialdemokrater kritiserede Irak-politikken.
