Socialdemokraterne vil genrejse Danmarks u-landsbistand til sin gamle højde og kvalitet fra før VK-regeringen kom til i 2001, herunder genskabe den historiske fordelingsnøgle med halvdelen af bistanden via internationale organisationer (FN m.fl.) og den anden halvdel som bistand direkte fra Danmark (Danida m.fl.).
Det skriver partiet i sit nye omfattende udenrigspolitiske udspil “Menneskets verden”, der kom ud torsdag.
Vi bringer kapitlet om udviklingsbistand i sin helhed, hvor partiet bl.a. lancerer en stor ny pulje for u-landsoplysning, og også kapitlet om handel og bistand:
——-
Danmark har op gennem 1990erne været verdens førende donor af udviklingsbistand, hvilket vidner om, at danskerne er meget solidariske og gerne vil hjælpe fattige mennesker i resten af verden.
Siden 2001 er Danmark dog blevet det land i verden, der har skåret mest i udviklingsbistanden. VK-regeringen har skåret bistanden ned fra 1 pct. af Danmarks bruttonationalindkomst (BNI) til 0,80 pct. i dag.
Det er vel at mærke sket i en årrække, der ellers har været kendetegnet af en global tendens til stigende solidaritet, eftersom 18 ud af de 29 OECD-donorer i samme periode har øget deres økonomiske hjælp til fattige lande.
De danske nedskæringer har sat deres præg på Danmarks image. Når man er verdens førende donor, bliver der lyttet til, hvad man siger i bilaterale og internationale forhandlinger, og det bliver muligt at påvirke den interne udvikling i andre lande, herunder fejlslagne stater, der ofte modtager udviklingsbistand.
Ud over at være et middel til bekæmpelse af fattigdom og uretfærdighed
er udviklingsbistanden således et afgørende diplomatisk og politisk redskab.
I de senere år er Danmarks finansielle kropssprog på grund af nedskæringerne blevet mindre effektivt, hvilket er beklageligt. Danmarks indflydelse er blevet begrænset og vores image forværret i kraft af VK-regeringens bistandspolitik.
Socialdemokraterne vil vende udviklingen. Vi skal styrke den danske profil på den internationale scene ved igen at blive verdens største og bedste donor af udviklingshjælp med en utvetydig fattigdomsorientering.
Vi kan simpelt hen ikke stiltiende acceptere, at 2 milliarder lever i ekstrem fattigdom.
Vi skal arbejde for at mindske den globale økonomiske og sociale ulighed med fokus på forbedring af miljø, menneskerettigheder, demokratisering og god regeringsførelse, så det kan mærkes. Vi skal fortsat arbejde for, at 2015-målene nås, selv om udfordringerne er enorme og ambitionen dag for dag bliver sværere at opnå.
Udfordringen med at nå disse mål kræver, at donorlandene øger deres udviklingsbistand markant, hvilket Danmark ihærdigt bør arbejde for. Det argument virker ikke, hvis man selv skærer ned.
Klodens største udfordring er at få løftet de mange fattige lande i Afrika syd for Sahara ud af fattigdom. Det kræver en massiv og øget satsning fra EUs (medlems)lande, hvilket er langsomt undervejs i disse år.
En anden kæmpe udfordring er at få bugt med de mange dødelige sygdomme, der plager det afrikanske kontinent og fungerer som en stopklods for økonomisk og social udvikling. Især hiv/aids, malaria og tuberkulose har nået et omfang, der kræver en øjeblikkelig indsats for at modvirke den eskalerende katastrofe.
– Danmark skal igen blive verdens førende og mest effektive donor af udviklingsbistand ved at afsætte en hundrededel af vores rigdom til verdens fattigste mennesker, 1 pct. af BNI, hvilket vil frigøre mere end 3 mia. kr. årligt til nye fattigdomsbekæmpende initiativer.
– Danmark skal stå i spidsen for en international indsats for tilnærmelsesvist at udrydde malaria i de afrikanske lande syd for Sahara, ligesom vi i de vestlige lande tidligere har fået udryddet mæslinger.
– Danmark skal være helt i front, når det gælder kampen mod hiv/aids og seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder, herunder retten til fri abort og adgang til prævention.
Socialdemokraterne vil fordoble bistanden til disse områder allerede i 2007.
– Vi bør udnytte vores komparative fordele som et lille land uden særinteresser i Afrika med dygtige soldater og stor erfaring inden for udviklingsbistand til at sikre en fredelig overgang fra konflikt til genopbygning til udvikling.
– Danmark har potentialet til at påtage sig en fredsmæglerrolle i nogle af verdens konflikter, ligesom Norge har gjort det i bl.a. Mellemøsten, Sri Lanka og Etiopien/Eritrea. Vi bør overveje, om Danmark kan spille en sådan rolle i Nepal eller Sudan.
– Danmark skal i højere grad bidrage til bilæggelsen af konflikter på det afrikanske kontinent gennem militære, politiske udviklingsmæssige indsatser, herunder med flere militære bidrag til FN-missioner.
– Danmarks udviklingsbistand skal rettes mod de fattigste lande, hvilket betyder en markant øget bistandsindsats især blandt de afrikanske lande syd for Sahara på sigt finansieret med årligt 1 mia. kr.
– Fattigdomsorienteringen af bistanden indebærer også en omlægning af en del af den bistand, der i dag ydes som erhvervstilskud via blandede kreditter og privatsektorprogrammerne. Disse midler er opført under den danske udviklingsbistand, som Socialdemokraterne ønsker i højere grad skal fattigdomsorienteres og i mindre grad rettes mod dansk erhvervsliv.
– Det skal sikres, at de midler, der afsættes til gældslettelse, også kommer u-landene til gode og ikke bare figurerer som et ”fiktivt” beløb på finansloven.
– Danmarks indsats på katastrofeområdet skal styrkes, så vi også bliver det førende land, når det gælder humanitær bistand i nødhjælpssituationer.
– Det internationale samarbejde forankret i velfungerende organisationer skal styrkes. Danmark bør opprioritere den multilaterale bistand, så vi igen får en 50-50 fordeling af den danske bi- og multilaterale bistand.
– Danmark skal gennem støtte til civilsamfundsindsatser søge at hjælpe befolkningerne i de udviklingslande, der ikke er donor-darlings.
– Styrkelse af faglige rettigheder herunder forebyggelse af globaliseringens negative sider samt øget støtte til civilsamfund, der arbejder for at fremme demokrati og menneske rettigheder, skal være en prioritet i dansk udviklingsbistand.
– Der skal afsættes flere ressourcer til Udenrigstjenesten, så Danmark kan føre et mere aktivt og engageret diplomati til fremme af den værdipolitiske doktrin.
– Danmark skal have oprettet en oplysningspulje på 45 mio. kr. årligt for fremover at sikre bred folkelig forståelse i Danmark for udviklingsarbejdet og globaliseringens konsekvenser for verdens fattige.
Kapitel: Retfærdig handel til gavn for mennesker
Socialdemokraterne siger ja til frihandel, men ikke for enhver pris. Fri handel betyder, at vi har mulighed for at skabe øget velfærd i alle hjørner af verden. Men kapitalinteresser skal ikke have frit spil og bestemme udviklingen i andre lande eller skabe en frizone uden demokratisk kontrol og social ansvarlighed.
Menneskets interesser må altid gå forud for kapitalinteresser.
Frihandel kan heller ikke indføres fra den ene dag til den anden. Lande, der har været lukkede eller har svag produktionskapacitet, skal have tid og hjælp til at forberede sig på indførelsen af lavere handelsbarrierer, ligesom Europa og USA historisk set har haft mulighed for.
Et fattigt og hidtil lukket land, der pludselig befinder sig i en verden med frihandel og uhæmmet kapitalisme, vil ikke være i stand til at opbygge et bæredygtigt produktionsapparat. Hvis udviklingen går for hurtigt, kan prisen blive øget social ulighed, ufordelagtige udviklingsmuligheder, usikker fødevareproduktion og arbejdsløshed. Fair trade er vigtigere end free trade.
“Det svarer til at sætte et skib til søs i uvejr før hullerne var blevet stoppet, før kaptajnen havde fået ordentlig undervisning i navigation, og før skibet var blevet udstyret med redningsveste”.
– Joseph Stiglitz, Nobelprismodtager i økonomi og tidligere cheføkonom for Verdensbanken, om forhastet liberalisering af pengemarkeder i fattige lande.
Vækst er ikke nødvendigvis lig med rigdom. Vækst uden hensyn til menneskerettigheder og udvikling, større social lighed og bedre miljø gør os ikke rigere. Det må vi indse.
Tværtimod er det kun en social og bæredygtig miljømæssig udvikling, der kan sikre os bæredygtig vækst. Kun på denne måde kan vi skabe sikkerhed og livskvalitet uanset hvor i verden, man bliver født.
Der er hos nogle en tendens til at ophøje handel over grænser til et selvstændigt mål. Målet bør være udvikling, og handel kan under de rigtige omstændigheder være et godt redskab til det mål.
Men handel kan aldrig være et mål i sig selv, og meget tyder på, at international handel er et resultat af en gunstig økonomisk udvikling i et land, snarere end den afgørende faktor i skabelsen af udvikling. De lande, der har opnået “take-off”, har typisk gjort det ved ikke at gennemføre entydige eller forhastede liberaliseringer.
Handel med varer og tjenesteydelser over grænser må med tiden ligesom andre markeder reguleres af klare regler, der sikrer beskyttelse af de svage aktører og lande og bæredygtighed.
Målet om en bæredygtig udvikling hænger tæt sammen med handelspolitikken, og der er behov for en drastisk forandring i vores forbrugs- og produktionsmønstre i den vestlige verden.
Økonomisk vækst må afkobles fra udnyttelsen af begrænsede naturressourcer, der ikke kan betragtes som bæredygtig udvikling.
Hvert år bruger EU omkring halvdelen af sit budget på direkte støtte til landbrugsprodukter, svarende til mere end det totale globale bistandsbudget. Denne handelsforvrængende landbrugsstøtte, der samtidig skader u-landene, bør afvikles snarest muligt.
– Mennesker før profit bør være mantraet for dansk handelspolitik.
– Danmark bør i EU og WTO arbejde for indførelsen af indirekte miljø- og socialomkostninger i priserne for varer og tjenesteydelser, og herigennem påvirke den industrielle udvikling i en socialt ansvarlig og bæredygtig retning.
– Reglerne om international handel bør sammenkædes med miljøkonventioner og internationale miljø- og klimaregler. Dansk erfaring viser, at markedskræfter ikke har svært ved at tilpasse sig mere proaktiv miljølovgivning, samt at det oven i købet kan skabe konkurrencemæssige fordele at være på forkant med miljøreguleringer.
– Der bør udarbejdes et værdikodeks for danske virksomheders adfærd hjemme og ude.
– Danmark bør styrke (FNs Arbejdsorganisation) ILO og fremme arbejdstagerrettighederne i bl.a. handelsaftaler.
– Der bør i de internationale handelsreguleringer arbejdes for indførelsen af incitamenter, der får virksomheder til at indrette produktion og arbejdsbetingelser på en måde, som fører til en reduktion i den sociale ulighed mellem lande og mennesker.
– En transnational skat på virksomheder bør overvejes.
– Der bør indføres globale regler for konkurrence og normer, som virksomheder skal følge.
Læs mere på www.socialdemokratiet.dk – hvorfra hele det udenrigspolitiske oplæg kan downloades
