Så meget handler Danmark med udviklingslande og vækstmarkeder

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

29. marts 2015

Af Niels Dyrelund, U-landsnyt, Bruxelles

Status: Nye tal viser, at mens Danmark som andre EU-lande stadig handler mest inden for det indre marked, er Kina EUs største importmarked og andenstørste eksportmarked, og virksomhederne handler i stigende grad med udviklingslande og vækstmarkeder.

I Danmark kan man vidne det ene initiativ efter det andet, som skal få danske virksomheder til at handle mere med udviklingslande og vækstmarkeder.

Men hvor mange kroner og ører i import og eksport taler vi egentlig om? Hvor er handlen størst, og hvor er den stigende? Nye tal gør status over Danmarks handelspartnere.

Størst handel med traditionelle handelspartnere

EUs Eurostat har netop gjort status for EU-landenes handelspartnere. Tallene viser, at samhandel inden for EUs indre marked dominerer, med 63 % af både import og eksport.

Danmark handler stadig mest med sine nabolande, særligt Tyskland og Sverige, og ligger omkring gennemsnittet for EU-landenes handel inden for EUs indre marked, med 64 % EU-eksport og 69 % EU-import.

Danmarks største eksportmarkeder er Tyskland (18%), Sverige (12%) og UK (8%). Og de største importmarkeder er Tyskland (20 %), Sverige (12%) og Nederlandene (8%).

USA er det land, som importerer mest fra EU (12 % af EUs eksport), mens Kina eksporterer mest til EU (18 % af EUs import) og er EUs andenstørste eksportmarked (10 %).

Stigende handel med utraditionelle handelspartnere

De afrikanske lande står for 1 % af det danske importmarked og 2 % af det danske eksportmarked. Latinamerika og Karibien står for 2 % af importmarkedet og 3 % af eksportmarkedet. Og de asiatiske lande, med Kina i spidsen, står til sammen for 12 % dansk import og 13 % dansk eksport.

Mens de stadig udgør en mindre størrelse i forhold til de traditionelle handelspartnere, er det i udviklingslandene og vækstmarkederne, hvor danske virksomheder finder vækst.

Mens den samlede handel er steget med 54 % siden 2001, er handelen med BRIK-landende (Brasilien, Rusland, Indien og Kina) steget med hele 264 %, og der har været en fordobling over de sidste ti år. Danmarks handel med BRIK-landene udgjorde 4 % af den samlede handel i 2001, og nu udgør den 9 %. Dansk BRIK-import udgør 11 % og BRIK-eksporten 6 % af dansk handel. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Vækst i Danmarks handel med BRIK-landene i forhold til andre lande: