Så har katolikkerne fået Sankt Teresa

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede
Den makedonsk-fødte nonne arbejdede i 50 år blandt fattige i den indiske by Kolkata, der før hed Calcutta. 
 
Helgenkåringen sker 19 år efter hendes død som 87-årig i 1997. 
 
I 1950 fik Moder Teresa tilladelse af den katolske kirke til at indstifte sin egen orden i Kolkata, Kærlighedens Missionærer. 
 
Ordenen har 4.500 medlemmer og driver herberger for hjemløse i 133 lande. 
 
I 2013 udgav en gruppe canadiske forskere en rapport med titlen 'Den mørke side af Moder Teresa'. Rapporten bygger på 502 dokumenter om hendes liv og arbejder, hvilket svarer til 96 procent af al den litteratur, der findes om hende. 
 
En stor del af den litteratur er breve, som Moder Teresa skrev til sin skriftefader igennem hele sit nonneliv, og de viser en dyster, til tider opgivende og nærmest depressiv Moder Teresa, der i flere omgange vaklede i sin tro på Gud og Jesus. 
 
Fader Brian Kolodiejchuk, der har kæmpet for Moder Teresas helgenkåring, ser ikke kritikken som et problem i forhold til at ophøje hende til helgen. 
 
“Vi skal ikke bevise, at helgener er perfekte, fordi ingen er perfekt”, siger han.
 
Global succes og pengemaskine
 
På trods af dybe og eksistentielle kampe med sig selv formåede Moder Teresa at skabe en stærk organisation i Kærlighedens Missionærer, der med hende i front voksede til at blive en markant størrelse i den katolske kirke.
 

Det skønnes, at der i dag er over 500 konventer i 125 lande; også på ydre Nørrebro i København, hvor de danske kærlighedsmissionærer har været til stede i 40 år.

DR online vil i en omtale søndag vide, at store dele af donationerne gik direkte ind på en konto i Vatikanet i Rom, hvorfra angiveligt kun en mindre del nåede helt frem til de fattige i slummen i Calcutta.

Kærlighedens Missionærer oplyste og oplyser stadig ikke om sine økonomiske forhold, selv om det er lovpligtigt i Indien, hedder det.

Den kontroversielle, nu helgenkårede nonne var et barmhjertigheds-ikon, men også en religiøs fundamentalist. Hun brugte størstedelen af sin Nobel-tale på at angribe fri abort, da hun modtog fredsprisen i 1979 – mere på

 https://en.wikipedia.org/wiki/Mother_Teresa