Så lidt tjener ngo-bosserne

ngo-bosser2020
De 16 direktører og generalsekretærer for de strategiske partnerorganisationer anno 2020.
Foto: Pressefotos

16. marts 2021

Lederlønninger 2020

Direktører i den private sektor tjente gennemsnitligt 110.239 kroner om måneden i 2020 – det er en stigning på 2,1 procent i forhold til 2019. Beløbet inkluderer bonusser, overarbejdsbetaling, tillæg, pensionsbidrag, værdi af fri bil og lignende.

Ledernes Hovedorganisation har skiftet metode i forhold til lønopgørelsen. Tidligere foregik opgørelsen via en undersøgelse blandt medlemmer, men nu kommer tallene fra Danmarks Statistik, hvilket dels er mere retvisende dels omfatter langt flere medlemmer (over 75.000 privatansatte). Inddelingen på ledelsesniveau er også anderledes i forhold til tidligere opgørelser.

Organisationsledernes gennemsnitsløn i 2020, baseret på oplysninger fra de 16 såkaldte strategiske partnerorganisationer, er 85.893 kroner om måneden inklusive pension.

I 2020 tjente direktørerne og generalsekretærerne i de 16 danske ngo’er, der er såkaldt strategiske partnere med Udenrigsministeriet, i gennemsnit 87.258 kroner om måneden inklusive pension. 

Den reelle løn var dog en smule lavere, da økonomiske vanskeligheder i Red Barnet har betydet, at medarbejderne inklusive generalsekretæren, Johanne Schmidt-Nielsen, gik kollektivt ned i pension i fire måneder af 2020 for at undgå afskedigelser, og Schmidt-Nielsen valgte efterfølgende at gå ned i løn tre måneder.

Da vi på Globalnyt i et par år har lavet en årlig opgørelse over lederlønninger i ngo-branchen, ville vi normalt bringe en sammenligning med lønniveauet i 2019. Det kan vi ikke i år, da vi i år har ændret vores fokus.

Tidligere medtog vi lønninger blandt de største humanitære og grønne ngo’er, men fra og med i år har vi valgt kun at kigge de organisationer, der er såkaldte strategiske partnere med Udenrigsministeriet.

De strategiske partnerskaber blev indgået i 2017 og løber til og med i år, hvilket betyder, at der i løbet af 2021 skal indgås nye strategiske partnerskaber.

Direktører i det private tjener stadig mere end i ngo’er
Sammenligner man med tilsvarende lønninger i det private erhvervsliv, ligger ngo-bosserne løn fortsat et pænt stykke under gennemsnittet. I fagorganisationen Ledernes årlige opgørelse over lederlønninger i den private sektor fremgår det, at den gennemsnitlige månedsløn for direktører i 2020 var 110.239 kroner.

Også Lederne har i år ændret opgørelsesmetode, og vi kan derfor ikke sammenligne 1:1 med tallene fra sidste års opgørelse, hvor topledere i den private sektor i gennemsnit tjente 95.899 kroner om måneden. Baseret på en ”bagudregning”, der altså ikke er 100 procent præcis, angiver Lederne, at direktørernes løn er steget med 2,1 procent fra 2019 til 2020.

Alle angivne lønninger nedenfor er inklusive pension, fri bil og andre goder. Antallet af frivillige inkluderer ikke hustandsindsamlere ved landsindsamlinger medmindre andet fremgår.

Ngo-chefernes månedsløn i 2020 var:

Røde Kors
Generalsekretær: Anders Ladekarl
Månedsløn: 130.791 kroner
Ansvarlig for 905 ansatte og cirka 33.000 frivillige
Årlig omsætning i 2019: 1,4 milliarder kroner

Dansk Flygtningehjælp
Generalsekretær: Charlotte Slente
Månedsløn: 110.185 kroner
Ansvarlig for 8.740 ansatte og 7.500 frivillige
Årlig omsætning i 2019: 3,18 milliarder kroner

PlanBørnefonden
Direktør: Dorthe Petersen
Månedsløn 112.839 kroner
Ansvarlig for 66 ansatte og 78 frivillige
Årlig omsætning i 2019: 275,8 millioner kroner

Red Barnet
Generalsekretær: Johanne Schmidt-Nielsen
Månedsløn: 98.347 kroner*
Ansvarlig for 249 ansatte og 2.200 frivillige
Årlig omsætning i 2019: 453 millioner kroner
*Den angivne løn er den, der fremgår af Johanne Schmidt-Nielsens kontrakt.

International Media Support
Direktør Jesper Højberg
Månedsløn: 94.829 kroner
Ansvarlig for 138 ansatte og 0 frivillige
Årlig omsætning i 2019: 147,8 millioner krone

Folkekirkens Nødhjælp
Generalsekretær Birgitte Qvist-Sørensen
Månedsløn: 102.492 kroner
Ansvarlig for 730 ansatte og 20.073 frivillige (inkl. frivillige i genbrugsbutikker, Wefood, indsamlingsledere og indsamlere)
Årlig omsætning i 2019: 785,5 millioner kroner

Care Danmark
Generalsekretær Rasmus Stuhr Jakobsen
Månedsløn: 82.500 kroner
Ansvarlig for 39 ansatte og 0 frivillige
Årlig omsætning i 2019: 121 millioner kroner

Mellemfolkeligt Samvirke
Generalsekretær Tim Whyte
Månedsløn: 80.826 kroner
Ansvarlig for 158 ansatte og 1.575 frivillige
Årlig omsætning i 2019: 284,7 millioner kroner

Sex & Samfund
Generalsekretær Bjarne B. Christensen
Månedsløn: 78.419 kroner
Ansvarlig for 55 ansatte og 110 frivillige
Årlig omsætning i 2019: 59 millioner kroner

Oxfam Ibis
Generalsekretær: Kristian Weise
Månedsløn: 74.616 kroner
Ansvarlig for 67 ansatte og 100 frivillige.
Årlig omsætning i 2019: 413,6 millioner kroner – forskudt regnskabsår, april 2019 – marts 2020

Danmission
Generalsekretær: Kristian Sloth Petersen
Månedsløn: 71.300 kroner
Ansvarlig for 55 ansatte og cirka 3.000 frivillige.
Årlig omsætning i 2019: 104,4 millioner kroner

Mission Øst
Generalsekretær: Betina Gollander-Jensen
Månedsløn: 61.140 kroner
Ansvarlig for 244 ansatte og 0  frivillige
Årlig omsætning i 2019: 73,8 millioner kroner

Caritas Danmark
Generalsekretær: Maria Krabbe Hammershøy
Månedsløn: 61.791 kroner
Ansvarlig for 20 ansatte og cirka 400 frivillige
Årlig omsætning i 2019: 65,6 millioner kroner

Adra Danmark
Generalsekretær: Jens Vesterager
Månedsløn: 61.533 kroner
Ansvarlig for 23 ansatte og 280 frivillige (inkl. indsamlere)
Årlig omsætning i 2019: 100,2 millioner kroner

WWF  Verdensnaturfonden
Generalsekretær: Bo Øksnebjerg
Månedsløn: WWF Verdensnaturfonden ønsker ikke at oplyse generalsekretærens løn.
Ansvarlig for 47 ansatte og 0 frivillige
Årlig omsætning i 2019: 79,8 millioner kroner

Arbejdsmarkedskonsortiet (3F, Ulandssekretariatet, og Dansk Industri)
Vi har udeladt konsortiet fra oversigten, da det er en særlig konstruktion, der ikke umiddelbart kan sammenlignes med de øvrige på listen.

Artiklen er rettet den 27. april 2022, da Anders Ladekarls løn i den tidligere udgave var hans løn eksklusive pension.

– – – – – – –

Nedenstående artikel er 2019-versionen

– – – – – – –

Så lidt tjener nødhjælpsbosserne

Topledere i landets hjælpeorganisationer tjener stadig gennemsnitligt mindre end ledere i det private erhvervsliv, viser Globalnyts årlige oversigt. To organisationer vil fortsat ikke offentliggøre chefens løn.

Martin Carstensen og Peter Tygesen – Globalnyt

15.01.20

Den gennemsnitlige månedsløn i 2019 for en direktør eller generalsekretær i Danmarks 18 største grønne og humanitære organisationer var 83.553 kroner – en gennemsnitlig stigning på 2,57 procent i forhold til lønnen i 2018.

Det viser en ny opgørelse lavet af Globalnyt.

Ngo-ledernes løn ligger således fortsat et pænt stykke under tilsvarende lønninger i det private erhvervsliv. Fagorganisationen Ledernes opgørelse over lønninger blandt ledere i den private sektor viser, at topledere i erhvervssektoren gennemsnitligt tjente 95.899 kroner om måneden i 2019. Deres lønstigning – 2,6 procent – var også en anelse større end ngo-chefernes.

Toplederes generelle lønningsniveau
Der er en god grund til, at cheflønningerne i ngo’erne er lavere, vurderer Michael Uhrenholt, teamchef for Ansættelsesret og Ledelse i Lederne.

”Selv om ngo’erne måske ikke kan tilbyde den samme løn, er det alligevel traditionelt et ønskejob for både medarbejdere og ledere, hvor arbejdet tjener et højere formål, som har en værdi i sig selv. Når det er sagt, skal lederne i ngo’er naturligvis stadig have en løn, som er rimelig i forhold til deres ansvar,” siger Michael Uhrenholt til Globalnyt.

Alle angivne lønninger nedenfor er inklusiv pension, fri bil og andre goder. Antallet af frivillige inkluderer ikke hustandsindsamlere ved landsindsamlinger.

Her er ngo-chefernes månedsløn:
 

Røde Kors

Anders Ladekarl


Foto: Røde Kors

Generalsekretær: Anders Ladekarl

Månedsløn: 111.692 kroner

Ansvarlig for 907 ansatte og cirka 34.000 frivillige

Årlig omsætning i 2018: 1,4 milliarder kroner

Unicef Danmark

Generalsekretær: Karen Hækkerup

Månedsløn: 103.701 kroner

Ansvarlig for 127 ansatte og 70 frivillige

Årlig omsætning i 2018: 198 millioner kroner

Dansk Flygtningehjælp

Charlotte Slente.


Foto: Dansk Flygtningehjælp.

Generalsekretær: Charlotte Slente

Månedsløn: 105.390 kroner

Ansvarlig for 7.213 ansatte og 7.775 frivillige

Årlig omsætning i 2018: 3,1 milliarder kroner

PlanBørnefonden

Gwen Visti


Foto: PlanBørnefonden

Direktør: Gwen Wisti

Månedsløn 101.231 kroner

Ansvarlig for 63 ansatte og 38 frivillige

Årlig omsætning i 2018: 273 millioner kroner

Red Barnet

Johanne Schmidt-Nielsen.


Foto: Red Barnet.

Generalsekretær: Johanne Schmidt-Nielsen

Månedsløn: 96.470 kroner

Ansvarlig for 163 ansatte og cirka 2.200 frivillige

Årlig omsætning i 2018: 437 millioner kroner

International Media Support

Jesper Højberg


Foto: International Media Support

Direktør Jesper Højberg

Månedsløn: 94.036 kroner

Ansvarlig for 101 ansatte og 0 frivillige

Årlig omsætning i 2018: 136,8 millioner kroner

Folkekirkens Nødhjælp

Birgitte Qvist-Sørensen


Foto: Folkekirkens Nødhjælp

Generalsekretær Birgitte Qvist-Sørensen

Månedsløn: 87.384 kroner

Ansvarlig for 960 ansatte og 19.090 frivillige (inkl. frivillige i genbrugsbutikker, Wefood, indsamlingsledere og indsamlere)

Årlig omsætning i 2018: 674,9 millioner kroner

Care Danmark

Rasmus Stuhr Jakobsen


Foto: Care Danmark

Generalsekretær Rasmus Stuhr Jakobsen

Månedsløn: 82.500 kroner

Ansvarlig for 31 ansatte – antal frivillige fremgår ikke af årsregnskabet

Årlig omsætning i 2018: 111 millioner kroner

Greenpeace Nordic

Mads Flarup Christensen


Foto: Greenpeace Nordic

Generalsekretær Mads Flarup Christensen

Månedsløn: 82.325 kroner

Ansvarlig for 168 ansatte og 500 frivillige

Årlig omsætning i 2018: 155,6 millioner kroner

Dignity – Dansk institut mod tortur

Rasmus Grue.


Foto: Dignity.

Direktør: Rasmus Grue Christensen

Månedsløn: 79.037 kroner

Ansvarlig for 149 ansatte og 60-100 frivillige

Årlig omsætning i 2018: 144 millioner kroner

Mellemfolkeligt Samvirke

Tim Whyte


Foto: Mellemfolkeligt Samvirke

Generalsekretær Tim Whyte

Månedsløn: 77.692 kroner

Ansvarlig for 128 ansatte og 1.419 frivillige

Årlig omsætning i 2018: 250,5 millioner kroner

Sex & Samfund

Bjarne B. Christensen


Foto: Sex & Samfund

Generalsekretær Bjarne B. Christensen

Månedsløn: 77.114 kroner

Ansvarlig for 54 ansatte og 1.536 frivillige

Årlig omsætning i 2018: 53,2 millioner kroner

Oxfam Ibis

Kristian Weise.


Foto: Lorre Aersoe.

Generalsekretær: Kristian Weise

Månedsløn: 72.520 kroner

Ansvarlig for 81 ansatte og 70 frivillige.

Årlig omsætning i 2018: 210 millioner kroner

Danmission

Kristian Sloth Petersen.


Foto: Danmission.

Generalsekretær: Kristian Sloth Petersen

Månedsløn: 71.300 kroner

Ansvarlig for 61 ansatte og cirka 3.000 frivillige.

Årlig omsætning i 2018: 70,6 millioner kroner

Mission Øst

Kim Hartzner.


Foto: Ulrik Jantzen.

 

Generalsekretær: Kim Hartzner

Månedsløn: 66.386.74 kroner

Ansvarlig fra 28 ansatte og to frivillige i organisationens tre hovedkontorer. Alle ansatte i Mission Øst globalt: 283.

Årlig omsætning i 2018: 57,9 millioner kroner

Caritas Danmark

Maria Krabbe Hammershøy.


Foto: Caritas.

Generalsekretær: Maria Krabbe Hammershøy

Månedsløn: 60.765,30 kroner

Ansvarlig for 20 ansatte og cirka 400 frivillige

Årlig omsætning i 2018: 51,6 millioner kroner

Adra Danmark

Jens Vesterager


Foto: ADRA Danmark

Generalsekretær Jens Vesterager

Månedsløn: 60.274 kroner

Ansvarlig for 19 ansatte og cirka 10 frivillige

Årlig omsætning i 2018: 76,7 millioner kroner

WWF Verdensnaturfonden ønsker ikke at oplyse, hvad generalsekretær Bo Øksnebjerg får i løn.

 

– – – – – – –

Nedenstående artikel er 2018-versionen

– – – – – – –

Så lidt tjener nødhjælpsbosserne

Topledere i landets hjælpeorganisationer tjener gennemsnitligt mindre end ledere i det private erhvervsliv. Det er dog ikke alle organisationer, der vil offentliggøre, hvor meget deres øverste leder tjener.

Anders Bobek – Globalnyt

31.10.18

Når Folkekirkens Nødhjælp, Dansk Flygtningehjælp og andre humanitære og grønne organisationer oplyser, hvor meget deres generalsekretær eller øverste direktør får i løn, skaber det ofte stor debat. For hvor mange støttekroner bør gå til direktørlønninger? Globalnyt har kigget nærmere på, hvor meget ngo-cheferne får i lønningsposen og sammenlignet lønningerne med det private erhvervsliv.

Toplederes generelle lønningsniveau
Gennemsnitslønnen for en direktør eller generalsekretær, baseret på 18 af landets største grønne og humanitære organisationer, var 81.457 kroner om måneden i 2018. Det viser en ny opgørelse lavet af Globalnyt.

Fagorganisationen Ledernes egen opgørelse over lønninger blandt ledere i den private sektor viser, at topledere i erhvevssektoren gennemsnitligt tjente 92.988 kroner om måneden i september 2017. At cheflønningerne i ngo’erne er lavere, er der en grund til, fortæller Michael Uhrenholt, teamchef for Ansættelsesret og Ledelse i fagorganisationen Lederne til Globalnyt.

”Selv om ngo’erne måske ikke kan tilbyde den samme løn, er det alligevel traditionelt et ønskejob for både medarbejdere og ledere, hvor arbejdet tjener et højere formål, som har en værdi i sig selv. Når det er sagt, skal lederne i ngo’er naturligvis stadig have en løn, som er rimelig i forhold til deres ansvar,” siger Michael Uhrenholt.

De 92.988 kroner, som topledere i den private sektor tjener, er et gennemsnit for en leder i en virksomheds direktion og tæller både den øverste leder og andre direktører for eksempel økonomidirektøren og kommunikationsdirektøren, mens Globalnyts opgørelse kun inkluderer organisationernes øverste leders løn.

Meget ansvar betyder høj løn
Organisationernes øverste administrative leder, tjener altså gennemsnitligt 11.531 mindre om måneden end et direktionsmedlem i den private sektor. Michael Uhrenholt forklarer, at en topleders løn afhænger af flere forskellige faktorer.

”Der findes ikke noget eksakt svar på, hvad en leder i forskellige virksomheder og organisationer bør tjene. Det afhænger af rigtig mange ting og vil altid være op til en konkret forhandling mellem lederen og arbejdsgiveren. Men jo større ansvar og jo flere medarbejdere, man har under sig, jo større lønkrav kan lederen selvfølgelig tillade sig at stille. Og det er også et rigtig godt argument for en høj løn, hvis virksomheden eller organisationen har gode resultater,” siger Michael Uhrenholt.

Mens Adra Danmarks generalsekretærs løn ligger i den lave ende, tjener generalsekretærerne i Røde Kors, Unicef Danmark og PlanBørnefonden langt mere end deres chefkolleger.

Det tjener ngo-cheferne:

 

Røde Kors

Generalsekretær Anders Ladekarl

Månedsløn: 111.692 kroner

Ansvarlig for 1.365 ansatte og 34.000 frivillige

Røde Kors’ indtægt for 2017: 1,6 milliarder kroner

Unicef Danmark

Steen M. Andersen


Foto: UNICEF Danmark

Generalsekretær Steen M. Andersen

Månedsløn: 103.701 kroner

Ansvarlig for 120 ansatte og 100 frivillige

Unicef Danmarks indtægt for 2017: 199 millioner

PlanBørnefonden

Gwen Visti


Foto: PlanBørnefonden

Direktør Gwen Wisti

Månedsløn 101.231 kroner

Ansvarlig for 65 ansatte og 40 frivillige

PlanBørnefondens indtægt for 2017: 267 millioner

Dansk Flygtningehjælp

Tidl. udviklingsminister, Christian Friis Bach.


Foto: Dansk Flygtningehjælp

Generalsekretær Christian Friis Bach

Månedsløn: 95.506 kroner

Ansvarlig for 7.692 ansatte og 8.062 frivillige

Dansk Flygtningehjælps indtægt for 2017: 3,1 milliarder

SOS Børnebyerne

Mads Klæstrup Kristensen


Foto: SOS Børnebyerne

Direktør Mads Klæstrup Kristensen

Månedsløn: 94.536 kroner

Ansvarlig for 50 ansatte og ca. 2.000 frivillige

SOS Børnebyernes indtægt for 2017: 232 millioner

International Media Support

Jesper Højberg


Foto: International Media Support

Direktør Jesper Højberg

Månedsløn: 92.400 kroner

Ansvarlig for 88 ansatte og 0 frivillige

International Media Supports indtægt for 2017: 119,7 millioner

Folkekirkens Nødhjælp

Birgitte Qvist-Sørensen


Foto: Folkekirkens Nødhjælp

Generalsekretær Birgitte Qvist-Sørensen

Månedsløn: 87.384 kroner

Ansvarlig for 1.200 ansatte og 4.176 frivillige

Folkekirkens Nødhjælps indtægt for 2017: 689 millioner

Care Danmark

Rasmus Stuhr Jakobsen


Foto: Care Danmark

Generalsekretær Rasmus Stuhr Jakobsen

Månedsløn: 82.500

Ansvarlig for 33 ansatte og 0 frivillige

Care Danmarks samlede indtægt for 2017: 105 millioner

Greenpeace Nordic

Mads Flarup Christensen


Foto: Greenpeace Nordic

Generalsekretær Mads Flarup Christensen

Månedsløn: 79.743 kroner

Ansvarlig for 164 ansatte og 500 frivillige

Greenpeace Nordics indtægt for 2017: 151,5 millioner

Dignity – Dansk institut mod tortur

Karin Verland


Foto: Dignity

Direktør Karin Verland

Månedsløn: 78.230 kroner

Ansvarlig for 131 ansatte og mellem 60 og 100 frivillige

Dignitys indtægt for 2017: 124 millioner

Mellemfolkeligt Samvirke

Tim Whyte


Foto: Mellemfolkeligt Samvirke

Generalsekretær Tim Whyte

Månedsløn: 77.693 kroner

Ansvarlig for 102 ansatte og 2.400 frivillige

Mellemfolkeligt Samvirkes indtægt for 2017: 211 millioner

Sex & Samfund

Bjarne B. Christensen


Foto: Sex & Samfund

Generalsekretær Bjarne B. Christensen

Månedsløn: 76.033 kroner

Ansvarlig for 150 ansatte og 1.200 frivillige

Sex & Samfunds indtægt for 2017: 52 millioner

Oxfam Ibis

Mie Roesdahl trak sig som øverste administrative leder i september, og Oxfam Ibis har derfor på nuværende tidspunkt ingen generalsekretær. De har dog oplyst, hvad lønnen for en generalsekretær i Oxfam Ibis er.

Månedsløn: 70.386 kroner

Ansvarlig for 54 ansatte og 30 frivillige

Oxfam Ibis’ indtægt for 2017: 269 millioner

Red Barnet

Jonas Keiding Lindholm


Foto: Red Barnet

Generalsekretær Jonas Keiding Lindholm

Månedsløn: 69.010

Ansvarlig for 220 ansatte og ca. 2.000 frivillige

Red Barnets indtægt for 2017: 437 millioner

Amnesty International Danmark

Trine Christensen


Foto: Amnesty International Danmark

Generalsekretær Trine Christensen

Månedsløn: 67.500 kroner

Ansvarlig for 146 ansatte og 975 frivillige

Amnesty International Danmark indtægt for 2017: 81,3 millioner

Danmission

Jørgen Skov Sørensen


Foto: Danmission

Generalsekretær Jørgen Skov Sørensen

Månedlsøn: 60.857 kroner

Ansvarlig for 61 ansatte og ca. 3.000 frivillige

Danmissions indtægt for 2017: 93,4 millioner

Caritas Danmark

Jan Sjursen


Foto: Caritas Danmark

Generalsekretær Jan Sjursen

Månedsløn: 59.912 kroner for en arbejdsuge på 37 timer. Jan Sjursen arbejder på nuværende tidspunkt 33 timer ugen, hvilket afspejler sig i hans løn.

Ansvarlig for 17 ansatte og 20 frivillige

Caritas Danmarks indtægt for 2017: 57,8 millioner

Adra Danmark

Jens Vesterager


Foto: ADRA Danmark

Generalsekretær Jens Vesterager

Månedsløn: 57.915 kroner

Ansvarlig for 16 ansatte og 10 frivillige

Adra Danmarks indtægt for 2017: 74,7 millioner.

Lønningerne er inklusiv pension. Antallet af frivillige inkluderer ikke hustandsindsamlere ved landsindsamlinger.

Følgende organisationer ønsker ikke at oplyse, hvor meget deres generalsekretær tjener:

WWF Verdensnaturfonden, generalsekretær Bo Øksnebjerg

Mission Øst, generalsekretær Kim Hartzner