Af Jens Lehrmann Rasmussen, U-landsnyt.dk
I begyndelsen af april blev Nigerias BNP med ét næsten fordoblet. Det skyldes, at det enorme land hidtil har beregnet BNP ud fra den måde, økonomien så ud på i 1990. Men der er sket meget siden – bl.a. er tele- og filmindustrierne eksploderet.
Det lyder som en af de historier om svindel, som nigerianske borgere mere eller mindre berettiget er berygtet for.
Men den er god nok: Nigerias bruttonationalprodukt (BNP) voksede fra 42.000 milliarder Naira til 80.000 mia., altså næsten en fordobling, på én dag (som i øvrigt var d. 6., ikke d. 1. april)!
Beløbet svarer til ca. 2.800 mia. kr., ca. halvanden gange Danmarks BNP.
Hvordan kan det gå til? Det har noget at gøre med beregnings-metoder og har ikke i sig selv gjort nigerianerne mere lykkelige.
Når man beregner BNP i et land som Nigeria, hvor man ikke har offentlige registre over alt mellem himmel og jord, benytter man enklere metoder.
Telefoner og film
Man starter med at vurdere væksten i de enkelte brancher i økonomien. Når man kender den enkelte branches produktion sidste år, kan man på den måde få et mål for produktionen i indeværende år.
Dernæst vejer man de enkelte branchers produktion sammen til en samlet produktion og dermed kan man beregne BNP for hele landet. Vægtene består i de enkelte branchers anslåede andel af den samlede økonomi.
Det er den sidstnævnte sammenvejning, som har vist sig at være et problem.
De vægte, man har givet de enkelte brancher, har nemlig været meget gamle, nærmere bestemt fra 1990. Så længe der ikke er de store forskydninger mellem brancherne, spiller det ikke nogen særlig rolle. Men det er netop, hvad der er sket siden 1990.
I 1990 var landbrug og olieudvinding helt dominerende. Men siden da er industriens andel af BNP vokset fra 2 til 7 procent. Omvendt er olieudvindingens andel halveret til 14 pct.
Desuden er mange serviceerhverv vokset stærkt, fx telekommunikation, som i 1990 var forsvindende lille med nogle få hundredtusinder kunder, men som i dag tæller 114 millioner abonnenter. Også den berømte Nollywood filmindustri er blevet til i denne periode.
Hver anden lever under fattigdomsgrænsen
Alt i alt har man langt om længe fundet det nødvendigt med en såkaldt rebasing, som består i, at man måler sig frem til nye vægte for de enkelte brancher.
Derefter har man benyttet disse nye vægte til sammenvejningen af BNP. I princippet er metoden altså den samme som før, blot er vægtene nye og mere tilsvarende.
Resultatet er som nævnt, at BNP er næsten fordoblet i forhold til det tidligere mål. Det skal understreges, at nigerianernes velfærd ikke i sig selv forbedres af den grund. Ingen har fået det bedre på grund af sådanne ændrede beregningsmetoder.
Det kunne der ellers godt være behov for. Over halvdelen af nigerianerne lever under Verdensbankens fattigdomsgrænse på 1,25 PPP$ om dagen (målt i købekraft), og landet er et af verdens mest korrupte (nr. 147 på Verdensbankens liste).
Alligevel må ændringen siges at indikere en forskel.
Rent symbolsk er det vigtigt for regeringen, som har store problemer med intern uro. Senest har sagen om de bortførte kostskolebørn understreget dette.
Regeringen har da også markedsført ændringen som ”il sorpasso”, et italiensk udtryk, som blev lanceret i 2009, da Italiens økonomi voksede forbi Storbritannien. Nigeria er efter ændringen tilsvarende vokset fra Sydafrika.
Også reelle fremskridt
Vigtigere end de statistiske ændringer er det, at der faktisk er fremskridt at spore i Nigeria. Ligesom for en række andre afrikanske lande forventes den økonomiske vækst i 2014 at ligge over 6 pct.
Store investeringer i bl.a. infrastruktur er igangsat, under medvirken af danske Haldor Topsøe, der vil investere i fødevareproduktion for op til 35 mia. kr. Endvidere sætter A.P. Møller-Mærsk sammen med andre investorer penge i en ny kæmpehavn uden for Lagos.
Når det går godt for en økonomi, er der som regel også gang i bygge- og anlægsvirksomhed.
En af Nigerias største virksomheder, cementproducenten Dangote Group, nyder også godt af dette. Med en omsætning på ca. 13 mia. kr. er firmaet ved at vokse fra Nigeria og gået i gang med at investere i anlæg i andre afrikanske lande, bl.a. Sydafrika.
Læs også artiklerne Grænser for bistand (12): Sådan måler man fattigdom (12. november 2013) og Grænser for bistand (5): Hvem er rig og hvem er fattig (7. november 2013) af Jens Lehrmann Rasmussen
Jens Lehrmann Rasmussen er tilknyttet U-landsnyt.dk som økonomisk ekspert. Han er økonom og underviser bl.a. i udviklingsøkonomi på Københavns Universitet og Roskilde Universitet.
