Særlig pulje til klimaoplysning

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

En særlig statslig pulje på 2 millioner kr. skal støtte oplysningsaktiviteter frem mod FNs klimakonference (COP15) i København i december 2009, skriver Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) i sit seneste elektroniske nyhedsbrev tirsdag.

Som en del af processen frem mod konferencen vil den nye pulje støtte mindre projekter i Danmark, som styrker befolkningens viden om og forståelse for u-landenes særlige klimaudfordringer.

Ansøgninger skal indgives online i perioden 15. – 30. september, hvorefter et oplysningsudvalg tager stilling til ansøgningerne.

Der vil i forhold til klimadebatten være fokus på:

– Konkrete u-landsrelaterede oplysningsprojekter som f.eks. seminarer, workshops, trykte og elektroniske publikationer m.v.
– Oplysningsprojekter baseret på rejser, herunder især omvendte rejsestipendier

Ved tildeling af midler fra den særlige pulje til klimaoplysning lægges vægt på initiativer, der
– informerer om, hvordan u-landenes økonomiske og sociale udvikling påvirkes af klimaforandringerne,
– hvad u-landene kan gøre for at imødegå og tilpasse sig klimaforandringerne og
– hvordan klimaforandringerne kan indgå i Danmarks samarbejde med landene i Den 3. Verden.
– Herudover gives der høj prioritet til spredningseffekt samt nye og utraditionelle informationstiltag.

Den særlige pulje til klimaoplysning kan også søges af NGOer, der udfører projekter i u-landene med støtte fra Danidas NGO-bevilling.

Udenrigsministeriet har udarbejdet webbaserede ansøgningsskemaer, der fremover skal anvendes ved ansøgninger til Danidas Oplysningsbevilling og den særlige pulje til klimaoplysning.

Man kan læse mere om tidsfrister og ansøgningsprocedure på www.oplysningsbevillingen.dk

Nærmere oplysninger fås i Udenrigsministeriet hos Aase Mikkelsen, Public Diplomacy og Kommunikation, Tlf. 33 92 08 58