Sætter skarpt på illegal våbenhandel og borgerkriges dybe konsekvenser

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Den illegale våbenhandel leverer dræberværktøj til verdens borgerkrige. Dermed er den med til at gøre børn til soldater, sådan som det i stort omfang skete i den blodige borgerkrig, der hærgede i Sierra Leone i Vestafrika 1990erne.

Det er en af de menneskelige konsekvenser, der fokuseres på i dansekompagniet Mute Comp. Physical Theatre’s nye forestilling F.U.B.A.R. og i temaaftenens indledende foredrag ved seniorforsker Bjørn Møller (DIIS) og antropolog Maya Mynster Christensen (KU).

Onsdag d. 25. maj er der temaaften om illegal våbenhandel i DANSEhallerne i København. Netop Sierra Leone udgør rammen for den research, som ligger til grund for temaftenens foredrag og danseforestilling.

Maya Mynster Christensen og koreograf Kasper Ravnhøj har uafhængig af hinanden været i Sierra Leone for at møde tidligere børnesoldater. Med sig hjem har de begge rystende fortællinger om lemlæstelse og drab – bl.a. mødte Kasper Ravnhøj en nu 32-årig mand og tidligere børnesoldat med 3.000 menneskeliv på samvittigheden.

De barske indtryk har Mute Comp. omsat til dans i forestillingen F.U.B.A.R./Fucked Up Beyond Any Recognition. Forestillingen er anden del af dansekompagniets trilogi om verdens tre store kriminelle økonomier: Sex, våben og narko.

Koreograferne bag Mute Comp. – Kasper Ravnhøj og Jacob Stage – går i forestillingen i Viktor Bouts fodspor og undersøger konsekvenserne af 10 års borgerkrig i Sierra Leone.

Viktor Bout er en af verdens mest berygtede våbenhandlere og dermed en af dødens købmænd, der bevæbner stater, regimer, krigsherrer og i sidste ende børn med våben.

Før forestillingen er der foredrag og debat ved Bjørn Møller og Maya Mynster Christensen. Bjørn Møller forsker i bl.a. international politik og sikkerhedspolitik og er forfatter til en lang række udgivelser om afrikanske konflikter.

Læs mere i U-landsnyts kalender under dato 25.05.11.