Salg af Fairtrade produkter falder for første gang på det største marked

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Af Bue Heckmann, U-landsnyt.dk

For første gang i begrebet Fairtrades 20-årige historie er det samlede salg på det britiske marked faldet med små fire procent, bl.a. på grund af hård konkurrence fra discountkæder. Sådan er det ikke i Danmark, til dels netop på grund af billigvarekæderne, fortæller Fairtrade Mærkets direktør Jonas Giersing til U-landsnyt.dk

Fairtrade Foundation oplyser, at salget af Fairtrade-mærkede produkter på det britiske marked er faldet med 3.7 procent i forhold til året inden.

Det britiske marked er dog stadig det største marked for Fairtrade-mærkede produkter, da det i 2014 havde et samlet salg på små 16,4 milliarder kroner.

Det er især et lille fald i traditionelt vigtige varer der er årsag til det samlede fald. Salget af Fairtrade-mærket sukker er således faldet med fem procent, mens kakao og te er faldet med henholdsvis to og én procent.

Dog er der også lyspunkter. Salget af Fairtrade-mærkede blomster er steget med 30 procent, mens også salget af kaffe og bananer er steget en anelse.

Hård konkurrence fra discountkæder

En del af forklaringen kan givetvis findes i, at traditionelle engelske supermarkeder som Co-op og Sainsbury oplever hård konkurrence fra nye discountkæder på det britiske marked.

 “Our main concern now is that increasingly aggressive competitive behaviour in the grocery sector could undermine the volumes farmers and workers are able to sell on Fairtrade terms.” Udtaler administrerende direktør for Fairtrade Foundation Michael Gidney i en pressemeddelelse.

Aldi og Lidl har, ifølge analysebureauet Nielson, kapret 10 procent af det engelske marked de seneste år og oplevede i 2014 tocifret vækstrater.

Danmark regner med et fantastisk år

I Danmark forventer Fairtrade Mærket dog et fantastisk år og det skyldes tildels de selvsamme discountbutikker. Det fortæller Fairtrade Mærkets direktør Jonas Giersing.

”Vi forventer, at 2014 bliver et fantastisk år med tocifret vækstrater” udtaler han til U-landsnyt.dk

Selvom det endelige regnskab endnu ikke er gjort op, så forventer Jonas Giersing, at det især er salget af bananer der er med til at trække væksten op.

”En del af det forventede mersalg af Fairtrade-mærkede produkter i Danmark skyldes, at discountkæder som Rema1000, Aldi og Lidl er begyndt at introducere Fairtrade-mærkede bananer i deres butikker og at vi stadig ser flere og flere Fairtrade-mærkede produkter” fortæller han U-landsnyt.dk

Salgsindtægter påvirker fattige bønder- og plantagearbejderes levevilkår

Fairtrade-mærket er kendt for at køberne af råvarerne betaler en Fairtrade bonus til bønder og plantagearbejdere. Ifølge organisationens egne tal, så tjente 1.5 millioner mennesker 708 millioner kroner ekstra i Fairtrade bonus i forrige år.

96 procent af pengene kommer fra salget af bananer, kaffe, kakao, bomuld, blomster, sukker og te og de lande hvor flest bønder og plantagemedarbejdere er Fairtrade-certificeret er Kenya, Tanzania og Indien.