Samler ind til børn i livsfare

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Red Barnet samler nu ind til børnene i Elfenbenskysten, hvor urolighederne forværres dag for dag. Børnene i hovedstaden er vidner til skyderier og rædselsvækkende scener og dermed selv i livsfare, skriver organisationen i en pressemeddelelse tirsdag.

– Der er kampe overalt, og vi hører skyderier hele tiden. Vi har ikke elektricitet, ingen adgang til radio eller internet. Børnene her har ingen ro, og de og deres forældre er under enormt pres, fortæller en Red Barnet medarbejder fra Abidjan, der af sikkerhedsmæssige grunde er anonym.

FOLK TØR IKKE GÅ UD
Red Barnet har begrænsede muligheder for at nå ud til de mest sårbare børn og familier i selve hovedstaden, men følger sikkerhedssituationen nøje.
Et voksende problem er mangel på mad.

– Markederne er lukkede, lagrene er opbrugt, og ingen forlader deres hjem, da risikoen for herreløse kugler er stor og allerede har ført til flere dødsfald. Vi håber snart at kunne yde den optimale hjælp i Abidjan og de nærliggende byer, siger Alice Molkte Ladekarl, nødhjælpskoordinator i Red Barnet.

UDDELING AF NØDHJÆLP

Til gengæld er Red Barnet i gang med at uddele nødhjælp i den vestlige del af landet og i Liberia, hvor folk er flygtet til.

– Vi distribuerer hygiejneartikler og husholdnings-kits. Vi vil også snart give legetøj til børn, så de kan genvinde en følelse af normalitet og ro. Det er en dramatisk og traumatisk oplevelse for børn at flygte fra deres hjem for at slippe for voldelige kampe. Det kan give dem varige men, hvis ikke de straks får lov til at bearbejde det, siger Alice Molkte Ladekarl.

Red Barnet opretter bl.a. beskyttede områder for børn, hvor de gennem leg med andre børn og samtale med voksne kan få bearbejdet deres traumer.

Omkring en million er på flugt i Elfenbenskysten – halvdelen af dem er børn. Mange familier har måttet forlade alt, hvad de ejer, så behovet for nødhjælp er stort.

Kampene står mellem tilhængere af den internationalt anerkendte vinder af seneste præsidentvalg og den hidtidige præsident, der har nægtet at gå af.